Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken i Aarhus sendte i sidste uge en stævning mod Indenrigs- og Boligministeriet til Boligretten.
Beboerne mener, at ghettolovgivningen er i strid med lov om etnisk ligebehandling og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre internationale konventioner mod diskrimination, som Danmark har skrevet under på.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
– Hele ghettolovgivningen hviler på begrebet “ikke-vestlige”. Hvis der er tilstrækkeligt mange “ikke-vestlige” beboere i et boligområde, kan området blive tvunget til at nedrive eller sælge boliger og tvinge beboerne ud af deres hjem. Man skiller altså en bestemt befolkningsgruppe ud og gør dem til syndebukke. Det mener vi er diskrimination, forklarer beboernes advokat Bjarne Overmark til Arbejderen.
Beboerne og deres advokat mener også, at ghettolovgivningen og kravet om, at boliger i Gellerupparken skal rives ned, er i strid med grundloven.
Man skiller en bestemt befolkningsgruppe ud og gør dem til syndebukke. Det mener vi er diskrimination.
Bjarne Overmark, advokat
– Det er hverken Aarhus Kommune eller Brabrand Boligforening eller staten, der ejer Gellerupparken. Det er afdeling 4 – Gellerupparken – der ejer Gellerupparken. Derfor kan hverken staten, kommunen eller boligselskabet beslutte at nedrive eller sælge lejligheder i Gellerupparken, når beboerne i Gellerupparken har nedstemt det, fortsætter advokaten.
Han uddyber:
– Ifølge grundloven er boligen som udgangspunkt ukrænkelig. Staten kan kun ekspropriere din bolig, hvis der skal bygges større infrastrukturprojekter som eksempelvis en motorvej, der hvor din bolig ligger. Men der skal altså ikke bygges en motorvej i Gellerupparken. Den eneste grund til, at man ønsker at rive boligerne ned, er, at man ikke bryder sig om de mennesker, der bor der. Men det er altså ikke grund nok til, at man kan rive ned, når dem, der bor der – og ejer boligerne – har sagt nej, påpeger Bjarne Overmark.
Beboerne i Mjølnerparken i København har indledt en tilsvarende retssag mod Indenrigs- og Boligministeriet. Beboerne i Mjølnerparken mener også, at ghettolovgivningen er diskriminerende.
Læs også
Både FN, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder har tidligere vurderet, at ghettolovgivningen er diskriminerende og i strid med menneskerettighederne.
Kræver helhedsplan kendt ugyldig
Beboerne i Gellerupparken har også stævnet Brabrand Boligforening – der administrerer Gellerupparken – og Aarhus Kommune for at have vedtaget den lokale helhedsplan, der giver grønt lys til, at flere hundrede boliger skal rives ned eller nedlægges.
Beboerne i Gellerupparken stemte i juni nej til helhedsplanen.
Efterfølgende stemte Brabrand Boligforenings repræsentantskab den 24. august ja til helhedsplanen.
Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken havde ønsket, at der blev afholdt et beboermøde med mulighed for en grundig fremlæggelse og debat inden afstemningen.
Læs også
Men det afviste Brabrand Boligforening og besluttede, at der i stedet skulle stemmes ved en urafstemning.
Beboerne mener, at forløbet er i strid med reglerne, og at helhedsplanen derfor skal kendes ugyldig.
Halvdelen af beboerne bliver tvangsflyttet
Helhedsplanen lægger op til at nedrive syv blokke med 408 lejligheder i Gellerupparken.
Herudover skal 240 store femværelseslejligheder i Gellerupparken omdannes til mindre lejligheder.
Med de 408 lejligheder, der bliver revet ned, og de 240 store lejligheder, der skal omdannes til mindre lejligheder, står beboerne i over halvdelen af Gellerupparkens 1140 lejligheder til at skulle flytte et andet sted hen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
