Ny protest foran Christiansborg
Arbejdspresset er så stort på de danske sygehuse, at sygeplejersker og sosu-assistenter ofte må droppe eller udsætte grundlæggende og nødvendige plejeopgaver for at tage sig af mere akut behandling og pleje.
Det viser et nyt stort landsdækkende forskningsprojekt, som et forskerhold fra Aalborg Universitetshospital står bag.
Undersøgelsen bygger på godt 3500 spørgeskemabesvarelser fra plejepersonale på 19 af landets 21 hospitaler.
Det er tydeligt, at plejepersonalet oplever et krydspres mellem faglighed og virkelighed, hvor strukturelle og organisatoriske forhold nødvendiggør, at der må prioriteres mellem den nødvendige sygepleje.
Hanne Mainz, seniorforsker Aalborg Universitetshospital
Den klare konklusion er, at grundlæggende plejeopgaver ofte må vige for akutte, potentielt kritiske situationer samt opgaver relateret direkte til behandlingen. Problemet bliver internationalt betegnet som Missed Nursing Care (mistet sygepleje).
– Det er oftest opgaver som mobilisering af patienter (støtte til at bevæge sig – red.), mundpleje samt omsorg og patientinformation, som helt eller delvist ikke bliver udført, udtaler seniorforsker Hanne Mainz, der har været med til at lave undersøgelsen, i en artikel på Aalborg Universitetshospitals hjemmeside.
Kan give alvorlige komplikationer
– Det fortæller os, at plejepersonalet i høj grad forsøger at prioritere det, der er mest kritisk for patientens umiddelbare overlevelse, og at omstændigheder gør, at de må fravælge andre opgaver som mobilisering og mundpleje. Dette er bekymrende, da det kan give komplikationer på længere sigt, hvis de ikke udføres. Det understreger, at vi i organisationerne skal blive bedre til at understøtte sygeplejens bredere formål – herunder den helhedsorienterede fundamentale sygepleje, tilføjer hun.
Blandt opgaver, der ofte bliver nedprioriteret, er også dokumentationsarbejde og sygeplejerskernes deltagelse i tværfaglige møder, der understøtter kontinuiteten og patientsikkerheden.
Plejepersonalet peger på flere årsager til, at de er nødt til at prioritere mellem nødvendige arbejdsopgaver. Blandt de vigtigste er: Utilstrækkelig bemanding, stigning i antallet af patienter, mere syge patienter samt et højt indlæggelses- og udskrivningsflow.
– Med baggrund i resultaterne er det tydeligt, at plejepersonalet oplever et krydspres mellem faglighed og virkelighed, hvor strukturelle og organisatoriske forhold nødvendiggør, at der må prioriteres mellem den nødvendige sygepleje, siger Hanne Mainz.
Behov for bedre bemanding
Undersøgelsen peger på forbedret bemanding, bedre udnyttelse af ressourcerne og mere støtte til plejepersonalet som noget af det, der kan løse problemerne med Missed Nursing Care.
Hanne Mainz understreger, at der foretages rigtig meget sygepleje af høj kvalitet på de danske sygehuse, men at en stadig mere presset hverdag kan have alvorlige konsekvenser for både patienter og ansatte.
Internationale studier har vist, at Missed Nursing Care øger risikoen for komplikationer som infektioner, tryksår, eller at tidlige tegn på kritisk sygdom ikke opdages i tide. Det er også forbundet med højere dødelighed og længere indlæggelser samt flere unødvendige genindlæggelser.
Hanne Mainz understreger, at det også påvirker plejepersonalets trivsel.
– Alle sygeplejersker går jo på arbejde hver dag for at yde en god sygepleje og gøre det, de fagligt ved er bedst for patienterne. Men når det ikke er muligt, fordi forholdene er pressede, eller strukturerne er uhensigtsmæssige, så kan det skabe en følelse af utilstrækkelighed og skyld, som over tid kan føre til manglende arbejdsglæde og udbrændthed, og at nogle fravælger sygeplejefaget, konstaterer hun.
Sygeplejersker håber på forandring
Christina Windau Hay Lund, der er forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland, genkender det billede, som undersøgelsen viser.
– Det er ikke nye problemstillinger, som undersøgelsen afdækker, men det er godt at få det dokumenteret forskningsmæssigt, så det har en anden vægt. Jeg hører fra medlemmerne, at de ofte er nødt til at prioritere, hvilken sygepleje de kan tilbyde den enkelte patient, siger hun og tilføjer:
– De er nødt til at vælge den pleje, der er allermest nødvendig her og nu. Mere grundlæggende pleje, som at hjælpe en patient op at sidde eller ud at gå, bliver udsat, fordi det er for tidskrævende. Men det kan have konsekvenser, selv om det ikke er akut. Hvis patienten ligger for meget, kan der for eksempel udvikle sig en lungebetændelse eller liggesår. Det kan betyde forlænget indlæggelse.
Det, som ofte bliver fravalgt, er også de mere dybtgående samtaler med den enkelte patient om at mestre sin sygdom eller andre vigtige emner.
– Det hører jeg fra vores medlemmer, at de ofte er nødt til at prioritere væk. Men den omsorg er jo også en nødvendig del af sygeplejen. Det kan have konsekvenser ikke at gøre det, selv om det ikke kommer til udtryk lige nu. Det her handler i bund og grund også om patientsikkerheden, samtidig med at det for den enkelte sygeplejerske er en belastning ikke at kunne gøre det fagligt godt nok. Det kan give en følelse af utilstrækkelighed, siger Christina Windau Hay Lund.
Ligesom det er beskrevet i undersøgelsen, hører hun også fra medlemmerne om et stort flow af patienter, der er indlagt i kort tid og ofte er meget syge. Der skal mere til at blive indlagt i dag end tidligere, og ofte er bemandingen skrøbelig, så en enkelt sygemelding kan vælte meget.
Sygeplejeforkvinden håber, at undersøgelsen kan være med til at sætte fokus på problemerne og sikre en bedre situation på landets sygehusafdelinger.
– Der er brug for en bedre normering, så det er muligt at udføre den nødvendige sygepleje. Det er vigtigt, også hvis sygeplejerskerne skal kunne se sig selv blive på afdelingen og i faget. De skal kunne gå på arbejde og opleve, at de har mulighed for at yde et stykke godt fagligt arbejde, fastslår Christina Windau Hay Lund.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
