Næsten 12 procent af eleverne i folkeskolen bestod ikke folkeskolens afgangsprøve i 2024, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er særligt arbejderklassens børn og børn af forældre uden tilknytning til arbejdsmarkedet, der slår sig alvorligt på folkeskolen.
Som det fremgår af nedenstående tabel fra AE, er der betydelige klasseforskelle på spil, når det drejer sig om udbyttet af ni års skolegang. Og uden en bestået afgangsprøve er vejen i første omgang lukket for videre uddannelse.
Som det fremgår af tabellen her nedenfor, er der store forskelle kommunerne imellem. Jo mørkere en kommune er farvet rød, jo større er andelen af elever, som ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve. (Se den interaktive tabel her)
Andelen er højest i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod afgangsprøven. Det svarer til mere end hver fjerde elev. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 procent af eleverne – svarende til hver femte – ikke både dansk og matematik.
Andelen af elever, der ikke bestod dansk og matematik, var lavest i Allerød Kommune, hvor det gjaldt 3,3 procent af eleverne. Også i kommunerne Gentofte og Lyngby-Taarbæk var det mindre end 5 procent af eleverne, der ikke bestod dansk og matematik.
Forklaringerne står i kø
Vi er desværre vidne til en folkeskole i frit fald, en faglig deroute, som blandt andet de seneste Pisa-målinger har tydeliggjort.
En økonomisk udsultet folkeskole som sammen med en vækst i mistrivsel af børn og unge slet ikke kan løfte opgaven. Folkeskolereformen fra 2013/14 fjernede lærernes indflydelse på skolens udvikling og førte til en flugt fra faget. Forklaringerne står i kø.
De politiske partier hopper fra tue til tue med midlertidige lappeløsninger. Væksten oplever vi på landets private skoler, som i dag rummer cirka 20 procent af eleverne. Væksten har været særlig stor blandt den rigeste del af befolkningen. Blandt børnene fra de 10 procent rigeste hjem går cirka en tredjedel i private skoler.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
