Læserbrev
Se mit debatindlæg om behovet for en ny strategi i arbejderbevægelsen: https://arbejderen.dk/debat/kampen-for-antimonopolistisk-demokrati-er-en-del-af-klassekampen/
Log ind for at svareOver 25 faglige organisationer, der repræsenterer omkring 40.000 ansatte i Region Hovedstaden, rejser i et åbent brev en skarp kritik af den økonomiaftale, regeringen har presset ned over regionerne.
Brevet er rettet til de tre hovedarkitekter bag økonomiaftalen: finansminister Nicolai Wammen, sundhedsminister Sophie Løhde og Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen.
“I spiller hasard med vores sundhedsvæsen, når I bliver ved med at presse regionerne til at gennemføre besparelser, der skubber til vores i forvejen skrantende sundhedsvæsen”, står der i det åbne brev.
De faglige organisationer mener, at økonomiaftalen skal genforhandles. De vil have fjernet den planlagte nedskæring på 300 millioner kroner i 2024 på sygehusenes administration og kræver flere penge til sundhedsvæsenet.
Når der spares på administrationen, bliver opgaverne bare flyttet over på plejepersonale og læger, der i forvejen er pressede.
Lene Lindberg, formand FOA Nordsjælland
Økonomiaftalen giver 1,35 milliarder kroner ekstra til regionerne i 2024. Heraf bliver de 300 millioner kroner så fjernet igen på grund af nedskæringer på administrationen, så der reelt er tale om godt en milliard kroner ekstra.
– Men beregninger fra sundhedsøkonom Jes Søgaard og andre økonomer giver os ret i, at der er behov for et årligt løft på omkring to milliarder kroner, hvis det skal kompensere for et stigende antal ældre og kronisk syge samt øgede udgifter til medicin og behandling, siger Lene Lindberg, formand for FOA Nordsjælland, der organiserer SOSU-assistenter og andre faggrupper på de nordsjællandske sygehuse.
Kan ikke spare mere på administration
Hun er en af de mange underskrivere af det åbne brev og konstaterer, at der i årevis er sparet på administrationen og ikke er mere at hente på den konto.
– Når der spares på administrationen, bliver opgaverne bare flyttet over på plejepersonale og læger, der i forvejen er pressede, erklærer den lokale FOA-formand.
Lene Lindberg er provokeret af, at den stramme budgetaftale blev presset ned over regionerne i en situation, hvor overskuddet i den offentlige sektor var på 97 milliarder kroner i 2022 og 103 milliarder kroner i 2021.
– Man kunne da forvente, når der er så mange penge i overskud, at der kunne falde mere af til sygehusene og velfærden generelt set, siger hun.
Læs også
Konsekvensen af, at den økonomiske ramme år efter år bliver sat lavere end stigningen i udgifterne, er, at sygehuse i Region Hovedstaden og andre dele af landet konstant ser på, hvor der kan skæres ned for at få budgettet til at hænge sammen.
“Vi har nået grænsen for, hvad I kan forvente med den økonomi, I stiller til rådighed. Vi har nået et punkt, hvor samtlige personalegrupper og medarbejdere er alvorligt bekymrede over de beslutninger, I træffer som øverste ansvarlige for vores blødende sundhedsvæsen”, skriver de mange faglige organisationer.
– Virkeligheden på mange sygehusafdelinger er, at de ansatte løber frygtelig stærkt og er bekymrede, fordi de ikke kan levere den faglighed, der er brug for. De går hjem med et sug i maven over, at der for eksempel ikke er tid til at holde en patient i hånden, når der er brug for det. Det giver en afmagtsfølelse, og mange får arbejdsrelaterede sygdomme som blandt andet stress, fortæller Lene Lindberg.
– Situationen får alt for mange til at forlade faget, det problem er allerstørst blandt sygeplejerskerne. Samtidig er det svært at få nok til at tage sundhedsuddannelserne. Det giver alvorlige problemer med mangel på ansatte, tilføjer hun.
Ufaglærte får plejeopgaver
Mange af de pressede sygehusafdelinger forsøger at klare hverdagen ved at ansætte ufaglærte, der kan gå til hånde. De har forskellige betegnelser som runnere, flittige hænder eller andet. Lene Lindberg kalder dem “gå til hånde-medarbejdere”.
– På sygehusene i Region Hovedstaden er der i dag omkring 1300 af den type ansatte uden uddannelse. Det er fint nok, hvis de for eksempel skifter sengetøj. Men der er også afdelinger, hvor de serverer mad og drikke, tager temperatur og blodtryk eller løser andre opgaver. Det er bekymrende, når ansatte uden uddannelse er så langt inde i plejen og opgaver med at observere patienterne. Der er en alvorlig risiko for, at der sker fejl, advarer Lene Lindberg.
Hun fortæller, at de faglige organisationer har fået reaktioner fra Nicolai Wammen og Sophie Løhde på det åbne brev.
Vi har ikke brug for flere pakker på udvalgte områder, men for en langsigtet og sammenhængende plan for genopretning af det offentlige sundhedsvæsen.
Camilla Nøjgaard, overlæge
– Finansministeren påpeger, at der er sat 1,35 milliarder kroner ekstra af til regionerne næste år. Men det er jo ikke nok til at dække de stigende udgifter. Sophie Løhde henviser til den Robusthedskommission, som regeringen har nedsat. Kommissionen skal komme med forslag til de udfordringer, der er i sundhedsvæsenet med blandt andet rekruttering. Problemet er, at anbefalingerne ikke må koste noget ekstra, siger Lene Lindberg.
De faglige organisationer er skuffede over de ukonkrete svar fra de to ministre. Lars Løkke Rasmussen har slet ikke svaret.
Arbejderen har forsøgt at få en række uddybende kommentarer fra sundhedsminister Sophie Løhde til de problemstillinger, som de faglige organisationer rejser. Men Sundhedsministeriet henviser blot til de meget overordnede svar, ministeren tidligere er kommet med til Politiken, som var de første til at offentliggøre det åbne brev.
“Der er ingen tvivl om, at vores sundhedsvæsen er presset. Det er vi fuldt ud klar over i regeringen, og derfor har vi også taget flere initiativer, der skal forbedre sundhedsvæsnet og styrke økonomien”, skriver Sophie Løhde i et skriftligt svar til Politiken.
Ministeren peger på akutplanen til to milliarder kroner, som skal nedbringe de alt for lange ventetider, og en ny sundhedspakke på fem milliarder, der først og fremmest skal gå til kræftområdet.
“Sundhedsvæsenet får altså tilført flere penge de kommende år, og derfor kan jeg heller ikke genkende billedet af, at vi gennemfører besparelser”, erklærer Sophie Løhde.
Nej til flere pakker
Regeringen giver med den ene hånd og skærer ned med den anden hånd, konstaterer Lene Lindberg. Hun peger på, at mange af pengene i pakkerne først kommer til udbetaling engang ud i fremtiden, hvilket ikke hjælper på den aktuelle meget alarmerende situation.
Pakker på udvalgte områder er slet ikke løsningen på krisen i det offentlige sundhedsvæsen, mener Camilla Nøjgaard. Hun har gennem de sidste ti år arbejdet som overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital i Region Hovedstaden.
– Vi står med et offentligt sundhedsvæsen, der er skubbet ud over kanten. Vi mangler læger og sygeplejersker og kan ikke levere den vare, som politikerne lover. Problemerne er på alle områder, ikke kun i kræftbehandlingen. Vi har ikke brug for flere pakker på udvalgte områder, men for en langsigtet og sammenhængende plan for genopretning af det offentlige sundhedsvæsen, siger Camilla Nøjgaard.
Hun har i lang tid blandt andet gennem debatindlæg i store dagblade forsøgt at råbe de ansvarlige politikere op om, hvor alvorlige problemerne i sundhedsvæsenet er. Det glæder den engagerede overlæge, at mere end 25 faglige organisationer nu er gået sammen om et opråb til regeringen.
– Det er et fint initiativ. Jeg oplever, at flere og flere tør sige noget om, hvor alvorlig situationen egentlig er. Det er godt, konstaterer Camilla Nøjgaard.
Privathospitaler øger problemerne
Hun er stærkt kritisk overfor, at regeringen gang på gang peger på øget brug af privathospitaler som en del af løsningen på de alvorlige problemer i sundhedsvæsenet.
– Privathospitalerne hjælper os ikke med at løfte den store byrde, men suger veluddannet personale væk fra de offentlige sygehuse. Jeg har lige sagt farvel til en meget dygtig og erfaren sygeplejerske, der har været på vores afdeling i ti år. Hun er blevet tilbudt arbejde på et privathospital med fri på alle helligdage, færre arbejdstimer og mere i løn end i sit job hos os. Det kan vi ikke konkurrere med, som situationen er nu, siger Camilla Nøjgaard.
Hun oplever også, at mange højt specialiserede læger, der for eksempel har udført levertransplantationer og andre komplicerede operationer, er rykket over på privathospitalerne og nu laver almen kirurgi. Det er et stort tab for de offentlige sygehuse, ikke mindst fordi det tager mange år at uddanne den slags superspecialister.
En del af en langsigtet plan for genopretning af det offentlige sundhedsvæsen indebærer ifølge den erfarne overlæge at sætte en stopper for personaleflugten til det private. Led i at sikre det kan være færre opgaver til privathospitalerne og højere lønninger til ansatte på offentlige sygehuse, der kan være med til at fastholde flere i det offentlige og trække nogle tilbage fra det private.
– Privathospitalerne laver kun selektive behandlinger på selektive patienter, hvor de er sikre på at kunne få økonomisk overskud. Alle de mest syge, kræftpatienter, kronisk syge og andre med komplekse sygdomme og behov for langvarige indlæggelser må det offentlige tage sig af. Dem kan der nemlig ikke laves økonomisk overskud på, pointerer Camilla Nøjgaard.
– Når ressourcerne er så få som nu, må de koncentreres på de offentlige sygehuse. Ellers må politikerne sige åbent, at de i fremtiden kun vil prioritere de patienter, der er i arbejde og ikke er særligt syge, mens resten herunder de mest alvorligt syge må nøjes med en halvdårlig behandling på de offentlige sygehuse, ligesom det sker i England og USA, tilføjer hun og peger samtidig på, at en del af løsningen også er flere penge til at sikre uddannelse af flere læger og sygeplejersker.
Camilla Nøjgaard understreger, at politikerne derudover er nødt til at lave en åben prioritering af, hvad der er ressourcer til at behandle i sundhedsvæsenet i den aktuelle pressede situation.
– Vi er nødt til at tale åbent om, at vi ikke kan opfylde alle krav og ikke kan redde alle patienter. Problemerne med at sikre rettidig behandling af kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital er et udtryk for, hvor presset hele systemet er på grund af mangel på ressourcer. Men i mediedækningen har der også manglet fokus på, at der er tale om meget syge patienter med udbredt kræft, som der ingen garanti er for at kunne helbrede med eksperimentiel behandling i udlandet, siger hun.
– Nu reagerer politikerne ved at love en ny kræftpakke. Men det er jo ikke kun kræft, der tager livet af folk. Der er også en øget dødelighed ved mange andre sygdomme. Politikerne taler også om, at der fremover skal screenes systematisk for lungekræft. Men allerede nu har vi svært ved at leve op til de krav, der er på kræftområdet, og så hjælper det ikke at kræve mere. Vi mangler røntgenlæger, som skal vurdere screeninger, og må allerede nu bruge læger i udlandet til at hjælpe os på fjerndistance. Der er tale om et stort sammenhængende system, som kræver en sammenhængende plan, hvis det skal komme til at fungere igen, tilføjer hun.
Samme toner lyder i det åbne brev fra de faglige organisationer.
“Vi har ikke brug for flere pakker, om de så er akutte-, kræft- eller brede sundhedspakker. Nej, vi har brug for robuste, realistiske og langsigtede økonomiaftaler. Hvis vi skal skabe den ro og finde de bæredygtige løsninger, som vores sundhedsvæsen i dén grad har brug for, så kræver det nemlig, at vi kan planlægge med langsigtede indsatser og forudse økonomien”, står der.
De faglige organisationer understreger, at “stort set alle hospitaler i Danmark står med historiske udfordringer med at levere den behandling, som vi ønsker, og som patienterne har krav på”, samtidig med at de står over for aktuelle krav om nedskæringer og stramninger.
Aktuelle nedskæringer
Helga Schultz, forperson for Yngre Læger, er helt enig i kritikken af økonomiaftalen med regionerne.
– Vi oplever en række besparelser som for eksempel ansættelsesstop, og så er det klart, at det får betydning for, hvad personalet kan nå. Man kan ikke sige, at man på den ene side vil nedbringe ventelisterne, og så på den anden side skære 100 stillinger væk på et hospital, siger Helga Schultz.
Aalborg Universitetshospital er et af de sygehuse, hvor der lige nu er aktuelle nedskæringer på grund af problemer med at få budgettet til at hænge sammen. I slutningen af juni orienterede ledelsen de ansatte om, at der bliver ansættelsesstop og skal spares på brugen af eksterne vikarer og brug af overarbejde.
De ansatte på sygehuset advarer om, at det vil gå ud over patienterne, der vil få aflyst og udskudt operationer og behandling, og forringe arbejdsmiljøet for de ansatte yderligere med øget personaleflugt som konsekvens.
Lene Lindberg understreger, at de faglige organisationer i Region Hovedstaden håber, at ansatte i landets øvrige regioner vil følge deres initiativ og med lignende opråb øge presset på regeringen.
Læs også
Indland
Trykker på spareknappen
Sparetiltag på Aalborg Universitetshospital betyder aflyste behandlinger og operationer
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
