Læserbrev
Den 1. december offentliggjorde boligminister Sophie Hæstorp Andersen regeringens ghettolister – der i dag officielt bliver kaldt for “omdannelseslisten” og “parallelsamfundslisten”.
De sociale og økonomiske indsatser for at styrke udsatte boligområder kan sagtens gennemføres uden stigmatiserende lister.
Anders Svendsen, chefjurist, Lejernes Landsorganisation
Ti ud af de 17 såkaldte omdannelsesområder – der skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent ved eksempelvis at rive ned eller sælge – står ikke længere på den såkaldte parallelsamfundsliste, der ellers er hele årsagen til, at de er blevet stemplet som omdannelsesområder, der skal nedlægge boliger.
Men selvom boligselskaberne er kommet af listen, skal de alligevel skære ned i deres almene boliger. Det skal de, på trods af at der er gjort en kæmpe boligsocial indsats i mange af områderne, hvilket har skaffet flere beboere i arbejde og uddannelse.
For hvis et område først én gang er blevet stemplet som et omdannelsesområde, så er der ingen vej tilbage: Der skal skæres ned i almene boliger.
Almen Modstand: Absurd
Almen Modstand – der organiserer beboerne i de almene boliger og den øvrige del af befolkningen, der er imod ghettolister, nedrivninger og salg af gode, almene boliger – kalder det “absurd”, at boligområder stadig skal rive ned eller sælge, selvom de ikke længere lever op til ghettokriterierne.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
– Flere og flere boligområder kommer ud af listerne. Ikke på grund af nedrivninger og frasalg, men på grund af det sociale arbejde, uddannelse og jobs. Det er absurd, at ministeren holder fast i de såkaldte “omdannelser”, hvor gode, almene boliger bliver revet ned eller solgt til private. I alt er 17 almene boligområder blevet påtvunget en udviklingsplan, selv om der kun er syv områder tilbage på omdannelseslisten, siger Jean Thierry fra Almen Modstand til Arbejderen.
Han uddyber:
– Der bør sættes en stopper for, at boligselskaber river ned, og klimaeffekten af de igangværende og planlagte nedrivninger bør beregnes. Det samme gælder for investorernes fortjenester og boligselskabernes byggesagshonorarer. Til februar får vi en pejling på, om EU-domstolen vil kende hele lovgivningen ulovlig. Det gør det endnu mere underligt at holde fast i tvangsflytninger, nedrivninger og frasalg.
Unødvendigt med stigmatiserende lister
Lejernes Landsorganisation (LLO) mener ikke, at der er brug for ghettolister, men derimod sociale og økonomiske tiltag.
– Vi er stadig bekymrede over, at man politisk finder det nødvendigt at opretholde og udarbejde disse lister. LLO mener, at de nødvendige sociale og økonomiske indsatser for at styrke udsatte boligområder sagtens kan gennemføres uden stigmatiserende lister, der hænger både beboere og områder ud. Vi vil fortsat kæmpe for løsninger, der hjælper beboerne uden at skabe unødvendige barrierer og sociale skel, siger chefjurist hos LLO Anders Svendsen til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det er glædeligt at se et fald i antallet af områder på regeringens nye parallelsamfundslister – og at der ikke er kommet nogen nye til. Dette fald afspejler den generelle positive udvikling i samfundsøkonomien og viser, at mange indsatser begynder at bære frugt.
Hvert år den 1. december offentliggør Indenrigs- og Boligministeriet fire lister, som almene boligområder risikerer at komme på, hvis de lever op til de såkaldte ghettokriterier (arbejdsløshed, lave indtægter, domme, manglende uddannelse og etnisk baggrund).
De fire lister er:
- Omdannelsesområder: Blev tidligere kaldt for den hårde ghettoliste. Et boligområde er et omdannelsesområde, hvis det har været på parallelsamfundslisten i fem år. Tidligere har kriteriet lydt på fire år.
- Parallelsamfund: Blev tidligere kaldt for ghettolisten. Almene boligområder med mindst 1000 beboere, hvor mindst to af parallelsamfundskriterierne er opfyldt. Derudover skal andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
- Udsatte boligområder. Almene boligområder med minimum 1000 beboere, hvor mindst to af parallelsamfundskriterierne er opfyldt.
- Forebyggelsesområder. Gør såkaldt fleksibel udlejning obligatorisk – dvs. at boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse for førsteret til at få en bolig. Hvis et område er kategoriseret som et forebyggelsesområde, giver det også kommunen muligt at godkende “strategisk nedrivning”.
Danmarks Almene Boliger (BL) – der organiserer de almene boligorganisationer – kalder det et “paradoks”, at boligforeninger skal nedlægge størstedelen af deres almene familieboliger, selvom de ikke længere står opført på listen over parallelsamfund.
– Ses der på tværs af alle listerne – parallelsamfundslisten, listen over omdannelsesområder, listen over udsatte boligområder og forebyggelseslisten – så er der en positiv udvikling. Der er færre områder på parallelsamfundslisten og listen over udsatte områder, og den positive udvikling har ført til, at boligområder er kommet på forebyggelseslisten, som derfor er blevet lidt større, siger Bent Madsen.
Han mener, at den positive udvikling i boligområderne er et resultat af mange års arbejde fra kommuner, boligorganisationer, beboere, boligsociale medarbejdere, frivillige og andre – og altså ikke ghettolisterne.
– I listerne indgår tal for uddannelse, beskæftigelse, indkomst og kriminalitet målt som andel dømte. Når boligområderne bevæger sig ud af listerne, så skyldes det ikke skrivebords- og listeøvelser, men en stærk indsats ude i virkeligheden. Fritidsjob, beskæftigelsesindsats, lektiehjælp og meget andet. Kommuner, boligorganisationer, beboere, boligsociale indsatser, frivillige skal have en meget stor tak for det, siger Bent Madsen.
Listerne
Listen over de såkaldte omdannelsesområder blev tidligere kaldt for den “hårde ghettoliste”. Og listen over parallelsamfund blev kaldt for “ghettolisten”.
Et alment boligområde bliver automatisk stemplet som et omdannelsesområde, hvis det har været på listen over parallelsamfund i fem år.
Regeringen definerer et “parallelsamfund” som et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af beboere (og deres efterkommere) fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent og opfylder to af fire kriterier inden for arbejdsløshed, uddannelse, fattigdom og kriminalitet.
Hvis et boligområde har stået på listen over parallelsamfund i fem år, bliver det automatisk stemplet som et såkaldt “omdannelsesområde” (tidligere kaldt et “hårdt ghettoområde”), der skal nedbringe sine almene familieboliger med 60 procent.
Læs også
Indland
Boligsocialt alternativ
Sådan kom Tingbjerg af ghettolisten – uden at nedrive eller sælge én eneste bolig
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
