Færre bliver stemplet
Beboere i almene boligområder og deres støtter gik mandag på gaden i København og Aarhus i protest over regeringens nye ghettolister, der blev offentliggjort samme dag.
Der er kun fem almene boligområder tilbage på regeringens såkaldte “omdannelsesliste“, der tidligere blev kaldt “den hårde ghettoliste”, som boligminister Sophie Hæstorp Andersen offentliggjorde mandag.
Det er et fald fra 17 boligområder i forhold til regeringens oprindelige liste.
Men selvom en lang række boligområder er blevet taget af listen, fordi de har fået beboere i arbejde, i uddannelse og har fået nedbragt kriminaliteten – så skal de almene boligorganisationer alligevel nedrive, sælge eller på anden vis skære 40 procent af deres almene familieboliger.
Hvis et boligområde først har været opført på listen, skal de nemlig leve op til ghettolovens krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger.
Derfor kræver regeringen fortsat salg og nedrivninger i de i alt 17 almene boligområder, der har været opført på omdannelseslisten.
Stop nedrivningerne
– Boligforeningerne bør droppe alle opsigelser af beboere i de såkaldte “omdannelsesområder” og stoppe alle planer om nedrivninger, frasalg og tvangsflytninger, så alle beboere kan få trygheden tilbage, siger Jean Thierry, aktiv i Almen Modstand, til Arbejderen.
Han uddyber:
– Der er ingen grund til at opretholde de her ghettolister. Langt størstedelen af de boligområder, som regeringen oprindeligt har stemplet som ghettoer og sat på listerne, er kommet af igen. Alligevel fastholder regeringen listerne, og kræver, at de her områder skal sælge eller rive gode, almene boliger ned og tvangsflytte beboerne.
Thierry er ikke i tvivl: Det er ikke regeringens ghettolister, der har løftet de almene boligområder – det er derimod et kæmpe socialt arbejde.
– Det er en lang og vedholdende boligsociale indsats, der har virket. Det er ikke ghettolisterne. Når de her boligområder ikke længere er “hårde ghettoer”, så skyldes det, at de unge får sig en uddannelse og et arbejde, og kriminaliteten falder. Det handler om god integration og sociale fællesskaber, ikke om nedrivninger og salg af gode, billige almene boliger, understreger han.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Boligsocialt alternativ
Sådan kom Tingbjerg af ghettolisten – uden at nedrive eller sælge én eneste bolig
Det undrer Thierry, at regeringen fastholder kravene om salg og nedrivning af almene boliger i en tid, hvor behovet for gode, billige boliger aldrig har været større i især de store byer.
– Under kommunalvalgkampen talte næsten samtlige kandidater om, hvordan vi kan sikre billigere boliger. Ghettolovgivningen går ud på det modsatte: Nemlig at udskifte billige, almene boliger med dyre private boliger, konstaterer han.
Afgørende EU-dom falder
Den 18. december tager EU-domstolen stilling til, om den danske ghettolovgivning overhovedet er lovlig.
Retssagen mod den danske stat er anlagt af en gruppe almene beboere, der mener, at deres opsigelser er ulovlige, fordi den danske ghettolovgivning er diskriminerende.
Det afgørende kriterium for, om et alment boligområde bliver stemplet som en “hård ghetto”, er nemlig, at mere end halvdelen af beboerne har såkaldt “ikke-vestlig” baggrund.
Artiklen fortsætter…
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Selvom det endnu ikke er juridisk afklaret, om ghettolovgivningen overhovedet er lovlig, fastholder regeringen sine ghettolister og sit krav om, at en lang række almene boligområder skal nedrive og sælge almene boliger.
I februar kom EU-domstolens generaladvokat med en foreløbig udtalelse, der slår fast, at den danske ghettolov – der har smidt hundredvis af beboere ud af deres hjem – er “direkte forskelsbehandling”.
Artiklen fortsætter…
Læs også
– Beboerne har ret til at blive boende, så længe det endnu ikke er afgjort om ghettolovgivningen – og dermed deres opsigelser – er lovlig. Regeringen burde have afventet EU-dommen og som minimum sat opsigelser, nedrivninger og salg på pause. Nu risikerer man at skulle udbetale erstatninger og købe folks hjem tilbage, som man har solgt, siger Jean Thierry.
Almen Modstand mener, at det er på tide, at regeringen erkender, at det faktisk går rigtig godt i de store almene boligområder, og at nedrivninger, frasalg og tvangsflytninger skal stoppes nu.
Det ville være en god optakt til EU-Domstolens dom senere på måneden, hvor generaladvokaten har foreslået, at hele lovgivningen dømmes som ulovlig diskrimination.
Uanset hvad regeringen gør, så kan boligforeningerne her og nu standse alle tvangsflytninger, frasalg og nedrivninger og komme både regeringen og EU-domstolen i forkøbet, lyder opfordringen fra Almen Modstand.
Artiklen fortsætter…
Hvert år den 1. december offentliggør Indenrigs- og Boligministeriet fire lister, som almene boligområder risikerer at komme på, hvis de lever op til de såkaldte ghettokriterier (arbejdsløshed, lave indtægter, domme, manglende uddannelse og etnisk baggrund).
De fire lister er:
- Omdannelsesområder: Blev tidligere kaldt for den hårde ghettoliste. Et boligområde er et omdannelsesområde, hvis det har været på parallelsamfundslisten i fem år. Tidligere har kriteriet lydt på fire år.
- Parallelsamfund: Blev tidligere kaldt for ghettolisten. Almene boligområder med mindst 1000 beboere, hvor mindst to af parallelsamfundskriterierne er opfyldt. Derudover skal andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
- Udsatte boligområder. Almene boligområder med minimum 1000 beboere, hvor mindst to af parallelsamfundskriterierne er opfyldt.
- Forebyggelsesområder. Gør såkaldt fleksibel udlejning obligatorisk – dvs. at boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse for førsteret til at få en bolig. Hvis et område er kategoriseret som et forebyggelsesområde, giver det også kommunen muligt at godkende “strategisk nedrivning”.
Protester
Samme dag som de nye ghettolister blev præsenteret gik almene beboere og deres støtter i fakkeloptog ved Mjølnerparken på Nørrebro i København og i Gellerup i Aarhus.
I Aarhus gav råbene fra beboere og aktivister fra Almen Modstand genlyd i de tomme, nedrivningstruede boligblokke i Gellerupparken, da en gruppe beboere og aktivister fra Almen Modstand gik igennem Gellerup.
“Vores hjem er ik’ til salg! Nej til nedrivninger!”.
Der var taler af Helle Hansen, formand for Gellerupparken, og Ezzeddine Azzam, der er en af de tilbageværende beboere, der nægter at flytte fra de nedrivningstruede blokke i Gellerup.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
