Mange folkepensionister oplever i øjeblikket markante prisstigninger på deres varmeregning, mad og andre varer.
Samtidig har en enlig folkepensionist med fuldt pensionstillæg næste år udsigt til en stigning i folkepensionen på kun omkring 100 kroner om måneden, når skatten er betalt.
De folkepensionister, der er gift, eller ikke får fuldt pensionstillæg, får en endnu mindre stigning per person.
Det er en dybt alvorlig situation, mener Ældre Sagen, der kræver handling af politikerne.
– Vi bliver kontaktet af medlemmer, der simpelthen ikke forstår, at deres pension stort set ikke stiger til næste år, mens de allerede nu kan se, at priserne stiger. De bliver skræmt, for hvis den udvikling fortsætter, kan de ikke få budgettet til at hænge sammen. De vil ikke have råd til helt nødvendige ting som mad eller el, siger Claus Blendstrup, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Finansministeriet fastsatte i august måned, hvor meget folkepensionen og andre overførselsindkomster skal reguleres i 2022. Det sker på baggrund af lønudviklingen i 2020. I maj måned vurderede regeringen i den økonomiske redegørelse, at lønudviklingen sidste år var på 2,3 procent. Derfor er der sat penge af i finanslovsforslaget til en stigning af folkepensionen på 2,3 procent næste år.
Store prisstigninger
Men i august konstaterede Finansministeriet i stedet, at lønudviklingen sidste år var på 1,2 procent. Så nu er der kun lagt op til en stigning på 1,2 procent næste år af folkepensionen. Til sammenligning forventes de gennemsnitlige prisstigninger at ligge på 1,5 procent.
Prisstigningerne på opvarmning har udsigt til at være langt højere. Priserne på el, flydende brændsel og naturgas er steget med henholdsvis 15 procent, 28 procent og 53 procent fra september 2020 til september 2021, påpeger Ældre Sagen.
I både oktober og november har Ældre Sagen sendt breve til Folketingets Beskæftigelsesudvalg for at gøre opmærksom på problemstillingen for de par hundrede tusinder pensionister, der ikke har andet end folkepensionen og ældrechecken at klare sig for.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik modtager tre ud af fem pensionister fuld folkepension og har dermed næsten ikke andet at leve for.
Vi bliver kontaktet af medlemmer, der simpelthen ikke forstår, at deres pension stort set ikke stiger til næste år, mens de allerede nu kan se, at priserne stiger.
Claus Blendstrup, Ældre Sagen
Den fulde folkepension med både grundbeløb og fuldt pensionstillæg udgør med de nye satser for 2022 14.019 kroner om måneden før skat for en enlig og 10.347 per person for gifte eller samlevende.
Ældre Sagen vil have Folketingets partier til at fastholde den stigning på 2,3 procent for folkepensionen og 1,25 procent for førtidspensionen og andre overførselsindkomster, som der er afsat penge til i finanslovsaftalen.
Finansministeriet forklarer overfor Arbejderen, at lønskønnet ved beregning af stigningen for overførselsindkomster normalt baserer sig på Dansk Arbejdsgiverforenings årlige StrukturStatistik, der viser arbejdsgivernes udgifter ved at have en ansat.
StrukturStatistikken plejer at komme i maj, men var forsinket i år. Derfor blev lønskønnet for 2020 i Økonomisk Redegørelse fra maj i stedet baseret på Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik, der viser lønudviklingen.
De to statistikker plejer at svare nogenlunde til hinanden, men for 2020 viser KonjunkturStatistikken en højere årlig lønstigningstakt end StrukturStatistikken. Det skyldes blandt andet, at arbejdsgivernes lønkompensation fra coronahjælpepakkerne er med til at holde arbejdsgivernes lønudgifter nede. Det påvirker alene StrukturStatistikken.
Ministeriets tekniske forklaring får ikke Ældre Sagen til at ændre på kravet om, at den oprindelige regulering fra finanslovsforslaget på 2,3 procent for folkepensionister og 1,25 procent for andre på overførselsindkomst fastholdes.
– Det er meget nemt. Man skal bare lade pensionister og andre på overførselsindkomst beholde pengene – frem for at regeringen bruger pengene på noget andet, siger Claus Blendstrup.
Førtidspensionister og arbejdsløse får endnu mindre
Førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse på dagpenge og andre på overførselsindkomst har udsigt til en endnu lavere stigning i deres indkomst til næste år end folkepensionisterne. En enlig førtidspensionist vil kun få omkring 15 kroner efter skat ekstra om måneden i 2022.
Det skyldes, at et flertal i Folketinget tilbage i 2012 i forbindelse med Thorning-regeringens skattereform blev enige om, at der skulle ske en dårligere regulering af alle andre overførselsindkomster end folkepensionen. Når stigningstakten samtidig sættes så lavt som i 2022, betyder det, at stigningen stort set er lig nul.
Ældre Sagen i foretræde
Ældre Sagen har ikke fået nogen tilbagemelding fra Beskæftigelsesudvalget på sine breve. Nu har organisationen søgt foretræde for udvalget. Det er fastsat til onsdag den 8. december.
Her vil Ældre Sagen argumentere for at fastholde de stigningstakter af pension og andre overførselsindkomster, der er afsat penge til i finanslovsforslaget, og vil derudover foreslå at forbedre varmetillæg og forhøje tillægget til den grønne check, der gives til personer med lave indkomster.
– I Beskæftigelsesudvalget har vi noteret os, at Ældre Sagen har de her ønsker. Problemstillingen er reel nok. Energi- og varmepriserne er steget kraftigt. Men derfor har regeringen jo også sat 100 millioner kroner af til ekstra varmehjælp til pensionister og kontanthjælpsmodtagere, siger Bjarne Laustsen (S), formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Bjarne Laustsen eller Beskæftigelsesudvalget vil ikke foretage sig noget, før Ældre Sagen har været i deputation den 8. december.
– Vi vil høre, hvad de har at sige, og stille spørgsmål til dem. Derefter vil vi bede ministeren om at kommentere på sagen. Men, om der skal gøres noget ekstraordinært i forhold til regulering af pensionen, afhænger jo af de partier, der forhandler om finansloven, konstaterer Bjarne Laustsen.
Claus Blendstrup understreger, at det ikke kun er varmepriserne, der stiger. Det gør fødevarer og andre forbrugsvarer også.
– Og i forhold til varmepriserne forslår de 100 millioner kroner som en skrædder i helvede, selvom det selvfølgelig er bedre end ingenting, siger han.
Ud over at fastholde stigningstakten for folkepensionister på 2,3 procent til næste år ønsker Ældre Sagen en generel forbedring af varmetillægget til pensionister. Derudover vil organisationen have forhøjet tillægget til den grønne check – som alle med en årsindkomst under 250.000 kroner er berettiget til – med 1000 kroner om året.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.