Udtalelse
Kampen fortsætter for, at en lille familie kan blive boende i deres lejlighed i det almene boligområde Blågården i København.
Ledelsen i boligselskabet FSB vil smide familien ud, efter at et enkelt medlem af familien blev dømt for at have kastet en sten og et støtteben – uden at ramme nogen – da den nu racismedømte Rasmus Paludan for mere end to år siden besøgte deres boligområde og råbte skældsord ad folk, sparkede rundt med koranen og truede med at brænde den af.
FSB må gøre det, som organisationens øverste myndighed, repræsentantskabet, har besluttet: At lejerne kan blive boende.
Claus Højte, LLO Hovedstaden
I sidste uge slog Østre Landsret fast, at boligselskabet kan smide den lille familie ud. Men man behøver ikke.
Lejernes Landsorganisation (LLO) opfordrer boligselskabet til besindelse og til at trække opsigelsen af familien tilbage – sådan som de øvrige beboere i boligområdet kræver.
– Der er ingen, der tvinger FSB til at fastholde ophævelserne af lejerne. Landsretsdommen udgør et såkaldt fundament for en udsættelse. Den behøver FSB ikke gøre brug af. Så enhver snak om, at det skal vurderes, om FSB skal udsætte lejerne, er efter LLO Hovedstadens vurdering en måde at trække sagen i langdrag på. Den bør finde sin afslutning nu, ved at FSB gør det, som organisationens øverste myndighed, repræsentantskabet, har besluttet: At lejerne kan blive boende, siger direktør i LLO Hovedstaden Claus Højte til Arbejderen.
Ifølge Arbejderens oplysninger bor den dømte søn og faren ikke længere i lejligheden.
Advokat er ikke tilfreds med dom
Familiens advokat Jakob Dalsgaard-Hansen er ikke tilfreds med Østre Landsrets dom, der giver boligselskabet grønt lys til, at den lille familie kan smides ud af deres lejlighed.
– Det er et problem, at Østre Landsret ikke tager stilling til, om Danmarks internationale forpligtelser er overholdt eller ej. Den Europæiske Menneskeretskonvention værner om retten til et familieliv. Og FN’s Børnekonvention slår fast, at de mindreårige søskende ikke må lide overlast på baggrund af andre familiemedlemmers ytringer, siger Jakob Dalsgaard-Hansen til Arbejderen.
Det er regeringens ghettopakke fra 2018, der åbner op for, at hele familier kan blive smidt ud af deres hjem, hvis bare et enkelt medlem af husstanden får en dom for kriminalitet begået indenfor en kilometers omkreds af boligområdet.
– Logikken i lejeloven er, at familier kan straffes kollektivt, hvis ikke de “har styr på” alle i husstanden. Men Paludans hadaktion blev spontant flyttet til Blågårds Plads. Beboerne havde ikke en chance for at forberede sig og forebygge uroligheder, før Paludan pludselig stod og provokerede beboerne og sparkede til koranen.
Advokaten mener, at sønnen bare har brugt sin ytringsfrihed.
– Sønnen har bare brugt sin ytringsfrihed og givet sin mening til kende ved at kaste en sten og et støtteben. Han ramte ikke nogen. Sønnen reagerede på, at Paludan kastede rundt med koranen. Samfundet bruger millioner af kroner og flere hundrede betjente på at sikre Paludans ytringsfrihed. Men modytringer er altså også sikret af grundloven, forklarer Jakob Dalsgaard-Hansen.
Beboerne har demonstreret og indsamlet underskrifter i lokalområdet for at vise, at familien ikke er utryghedsskabende, og for at få boligselskabet til at trække opsigelsen tilbage.
Ifølge familiens advokat har boligselskabet ikke foretaget en konkret vurdering af, om familien rent faktisk skaber utryghed i området.
– Lejeloven slår fast, at boligselskabet skal foretage en individuel vurdering af, om familien skaber utryghed og derfor skal smides ud. Sådan en vurdering har boligselskabet ikke fremlagt i retten. Familien blev opsagt, så snart sønnen havde modtaget sin dom. Så alt tyder på, at boligselskabet per automatik har opsagt familien uden at vurdere, om de overhovedet er utryghedsskabende, siger Jakob Dalsgaard-Hansen.
Menneskeretsinstitut overvejer at gå ind i sagen
Institut for Menneskerettigheder vil nu nærlæse dommen for at overveje at bakke op om familien, hvis de vil forsøge at få sagen i Højesteret og i sidste ende Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
– Det er en vigtig sag. Ikke kun for familien – men også set fra et menneskeretligt perspektiv. Derfor vil vi kraftigt overveje at støtte op om at få sagen for Højesteret, siger ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder Nikolaj Nielsen til Arbejderen.
Han fortsætter:
– At blive smidt ud af sit hjem er et stort indgreb i den menneskeretligt sikrede ret til et hjem og et privatliv.
– Menneskeretten slår fast, at der skal ske en fair afvejning af hensynet til boligselskabets ønske om at sætte familien ud og skabe “ro og orden og tryghed” – og hensynet til familiens ønske om at blive boende. De øvrige beboere har besluttet, at familien skal have lov til at blive. Derfor kan man stille spørgsmål ved, om boligselskabet har foretaget en individuel vurdering af, om familien faktisk er utryghedshedsskabende og skal sættes ud, mener Nikolaj Nielsen.
Naboer: Udsmidninger – ikke beboere – skaber utryghed
Ud over den lille familie er to andre familier også blevet opsagt af boligselskabet, fordi enkelte medlemmer er blevet dømt for at have protesteret mod Paludans hadaktion.
De tre familier består af i alt 16 beboere, der alle er blevet opsagt, alene fordi de bor eller har boet med de dømte.
Ingen i familierne har tidligere været dømt. De tre familier er aktive i det sociale arbejde i lokalområdet og i boligselskabets integrationsarbejde.
De tre opsagte familier bliver bakket op af de øvrige beboere i området, der har demonstreret og indsamlet underskrifter til fordel for familierne.
I august besluttede et massivt flertal af beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde i fsb Blågården, at de tre familier skal have lov til at blive boende.
Læs også
Indland
Efter Paludan-uro
490 stemte for: Udsmidte familier skal have lov til at blive boende i Blågården
Og den 23. august besluttede FSB’s højeste myndighed – repræsentantskabsmødet – med 45 stemmer for, 36 stemmer imod og 12 blanke stemmer – at opsigelserne skal trækkes tilbage.
Læs også
Indland
Pres på boligselskab
Klar melding fra repræsentantskab: Opsigelser af tre familier i Blågården skal trækkes tilbage
Boligselskab fastholder udsmidninger
Men i stedet for at respektere beboernes krav om at trække opsigelserne tilbage, fastholdt boligselskabets daglige ledelse sin beslutning om, at beboerne skal smides ud, og lod retten gå sin gang.
Boligselskabets ledelse har sat et eksternt advokatfirma til at udarbejde en rapport, der skal kortlægge, om beboernes beslutning om, at opsigelserne skal trækkes tilbage, er lovlig.
Den 20. september tager FSB’s organisationsbestyrelse stilling til, om opsigelserne skal fastholdes eller trækkes tilbage.
Men i sidste ende er det er op til beboerne og beboerdemokratiet at bestemme, om de tre opsagte familier skal have lov til at blive boende, understreger familiens advokat.
– Beboerne har – først på et afdelingsmøde og senere på et repræsentantskabsmøde – pålagt boligselskabets daglige ledelse, organisationsbestyrelsen, at trække opsigelserne tilbage. Så selvfølgelig kan beboerne pålægge deres boligselskab at trække opsigelserne tilbage. Det er jo det, hele beboerdemokratiet handler om, siger advokat Jakob Dalsgaard-Hansen.
Endnu en familie fra det almene boligområde Blågården venter på at få afgjort en lignende sag ved Østre Landsret, mens en tredje familie afventer at få deres udsmidningssag behandlet ved boligretten i København.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
