Underbetalt arbejdskraft
Frasen “at det skal kunne betale sig at arbejde” er i mange år blevet brugt til at beskære og kontrollere udsatte kontanthjælpsmodtageres ydelser fra det offentlige.
Aarhus Kommune har nu gennem flere år forsøgt at gå den stik modsatte vej. De er netop nu i fuld gang med at undersøge, om de kan forbedre udsatte unges situation, så de kommer tættere på fast beskæftigelse eller uddannelse.
Projektet hedder “Ungebudgetter“. Kort fortalt går det ud på at undersøge, om det at give 20 udsatte unge mellem 18 og 30 år styringen i deres egen sag kan øge muligheden for, at de kommer tættere på job eller uddannelse. De unge skal have været arbejdsløse og uden uddannelse i minimum 10 måneder. De får mulighed for at bruge 25.000 kroner efter eget valg og med rådgivning fra en socialrådgiver.
Kommunen samarbejder om projektet med den private entreprenørvirksomhed Center for Social Nytænkning og får hjælp til finansieringen fra den private investeringsvirksomhed Lind Invest.
– Jeg tror på, at vi kan hjælpe flere unge bedre, hvis vi skaber muligheder for, at de unge selv kan være med til at bygge broen til drømmeuddannelsen eller drømmejobbet, siger Kristian Würtz (S), der er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune, til Lokalavisen Aarhus om projektet.
Mennesker, der får ansvar for et personligt budget med frie midler uden styring, anvender i høj grad midlerne rationelt og produktivt.
Anne Marie Frederiksen, specialkonsulent i Aarhus Kommune
De unge deltagere i projektet er udvalgt ved en randomiseret – eller statistisk tilfældig –udvælgelsesprocedure og vil blive sammenlignet med en kontrolgruppe, som modtager kommunens traditionelle tilbud.
Henrik Lind, der står bag Lind Invest, forklarer til Lokalavisen Aarhus:
– Såfremt indsatsen virker, er det kommunens hensigt at forelægge indsatsen til politisk overvejelse for en implementering af indsatsen og tilgangen i den ordinære beskæftigelsesindsats for de unge.
Tidligere erfaringer
Aarhus Kommune har allerede fra et tidligere projekt høstet erfaringer med at give kontanthjælpsmodtagere over 30 år en sum penge, som skulle bruges til at bringe dem tættere på at få et arbejde.
Kommunen gennemførte således fra december 2015 til juni 2018 projekt “Langtidsledige tager teten” med deltagelse af 97 kontanthjælpsmodtagere, som havde være arbejdsløse i 90 til 95 procent af tiden i mindst de seneste to år.
Aarhus Kommune eksperimenterede i dette projekt i samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS) med borgerstyrede budgetter som en del af beskæftigelsesindsatsen. De 97 borgere fik mulighed for at bruge op til 50.000 kroner på det, som de fandt nødvendigt og meningsfuldt for at komme i job. Det kunne være kørekort, opkvalificerende kurser, tandbehandling og meget mere, viste det sig.
Aarhus Universitet stod for evalueringen af projektet, som var støttet økonomisk af Velux Fonden.
Resultaterne af projektet blev blandt andet vurderet ved sammenligning med resultaterne i en kontrolgruppe, som modtog kommunens traditionelle tilbud.
Det viste sig, at mere end hver tredje i projektet efterfølgende kom i arbejde – og de var det stadigvæk et til to år efter deltagelsen. Graden af selvforsørgelse blandt deltagerne var ved projektets udgang 15 procent højere sammenlignet med kontrolgruppen, og projektdeltagerne havde efterfølgende 42 procent flere ordinære timer på arbejdsmarkedet end borgerne i kontrolgruppen.
Derudover fik mange deltagere det ud af projektet, at de fik bedre helbred, mere overskud i hverdagen og mere tro på sig selv.
Samfundet tjener på at give de arbejdsløse penge
Beregninger fra projektet “Langtidsledige tager teten” viser, at hvis de borgere, der får et personligt borgerstyret budget, i gennemsnit arbejder bare tre måneder eller mere over en årrække, end de ville have gjort ved almindelig indsats via jobcentret, så vil de øgede udgifter til tilbuddet være tjent hjem igen på besparelser til offentlig forsørgelse. Dertil kommer de skatteindtægter, som følger af, at en borger kommer i beskæftigelse.
“På den måde er udgifterne til eksperimentet allerede tjent hjem i form af øgede skatteindtægter og færre udgifter til offentlig forsørgelse”, lyder det i evalueringen af projektet.
Anne Marie Frederiksen, som er specialkonsulent i Aarhus Kommune, fortalte på Kommunernes Landsforenings hjemmeside i 2018 om projektet “Langtidsledige tager teten”.
Hun var helt enig i, at det betaler sig for samfundet at give udsatte et økonomisk råderum til selv at ændre ved deres situation. Internationale eksperimenter i Europa og inden for fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande viser, at mennesker, der får ansvar for et personligt budget med frie midler uden styring, i høj grad anvender midlerne rationelt og produktivt, fortalte hun.
Lave ydelser står i vejen for, at de unge rykker
Marie-Louise Jessen arbejder i Aarhus Kommune med aktivitetsparate unge – de fleste på uddannelseshjælp – og ser dagligt konsekvenserne af fattigdom. Hun fortæller til Socialrådgiveren, at hun er glad for, at kommunen med projekterne går nye veje. Hun håber dog også, at politikerne i Folketinget vil sørge for et anstændigt ydelsesniveau for alle.
– Jeg tror, at de meget lave ydelser får nogle unge til at holde op med at drømme. Man bliver ramt på selvtilliden, når man altid har færrest penge. Det er svært at rykke sig og komme ud af det, hvis man ikke tror på sig selv og på, at man er lige så meget værd som andre, siger Marie-Louise Jessen og peger på, at mange af de unge har oplevet fattigdom hele deres liv.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
