Aalborg Universitet vil ikke længere investere i firmaer, der har aktiviteter på den israelsk besatte Vestbred. Det oplyser universitetsdirektør Søren Lind Christiansen.
Arbejderen kunne 12. oktober afsløre, at universitetet havde investeret i 12 udenlandske firmaer med aktiviteter i ulovlige israelske bosættelser på besat palæstinensisk jord.
Det gjaldt blandt andet i et amerikansk firma, Delek, der leverer benzin og olie til israelske bosættere på besat palæstinensisk jord.
Vi skal helt enkelt ikke have investeringer i de pågældende selskaber. Så vi er på vej ud af det.
Søren Lind Christiansen, universitetsdirektør
Afsløringerne oprørte lokale studerende, der den 12. november samlede sig i demonstration foran universitetet. Så nu har universitetets ledelse besluttet at droppe investeringerne, oplyser Søren Lind Christiansen.
– Vi ønsker, at vores investeringer skal være i overensstemmelse med internationale normer. De skal være etisk, socialt og miljømæssigt forsvarlige. Det var de her investeringer ikke, så derfor skal vi selvfølgelig ikke have dem, siger han til Arbejderen.
I modstrid med FN’s normer
Universitetet havde investeret over 800.000 kroner i udenlandske firmaer på Vestbredden, selv om FN flere gange har påpeget, at selskaber, som er aktive i de områder, direkte eller indirekte understøtter de israelske bosættelser.
Desuden har den danske regering tidligere frarådet engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelserne.
Alligevel havde universitetet investeret i blandt andet firmaerne Expedia Inc./Hotels.com, som udbyder hoteller i bosættelser på den besatte Vestbred, men også selskaberne Paypal Holdings Inc, Caterpillar Inc, Altice France, General Mills, Motorola Solutions Inc, HeidelbergCement AG, Siemens AG, samt Hewlett Packard Enterprice.
Firmaerne optræder på både den sorte liste fra FN’s Menneskerettighedsråd og listen fra det danske uafhængige undersøgende medie- og researchcenter DanWatch.
Klar besked til Jyske Bank
Aalborg Universitet benytter sig af Jyske Bank og SEB som kapitalforvaltere – det vil sige de banker, der rådgiver om, hvor man kan investere. Men nu har Aalborg Universitet været i forbindelse med kapitalforvalterne.
– Vores kapitalforvaltere mente, at investeringerne befandt sig i en gråzone med hensyn til at leve op til FN’s regelsæt UN PRI. Vi har gjort det klart for dem, at det ikke er nok. Det skal være 100 procent i orden. Vi skal helt enkelt ikke have investeringer i de pågældende selskaber. Så vi er på vej ud af det, siger Søren Lind Christiansen.
UN PRI er FN’s principper om investeringer. De opfordrer investorer til at respektere menneskerettighederne, når de investerer.
Hvorfor havde Aalborg Universitet egentlig investeringer i firmaer i israelsk besatte områder?
– Det havde vi, fordi investeringerne lå i et særligt indeks – en investeringspulje – med mange virksomheder på én gang. Præcis de puljer skal vi selvfølgelig ikke have investeringer i mere, lyder det fra universitetsdirektøren.
Studerende tilfredse med sejr
Den udmelding glæder Martin Banke, der går på første semester på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.
– Vi, der kæmpede for, at AAU skulle trække deres investeringer, er glade for, at de har været så villige til at gøre det rette i dette tilfælde, siger han til Arbejderen.
Søren Lind Christiansen medgiver, at der var stort pres på universitetet for at droppe investeringerne. Studerende ved universitetet demonstrerede 12. november.
– Det er klart, at omtalen og den demonstration, der var foran AAU, har været med til at gøre os opmærksomme på problemstillingen. Så, ja, man kan godt sige, at det har været medvirkende, siger Søren Lind Christiansen.
Har I været for langsomme til at opdage problemet med investeringerne?
– Det kan godt være, at vi ikke har været helt skarpe nok i den hidtidige dialog med vores kapitalforvaltere. Vi skal i hvert fald holde et mere vågent øje med vores portefølje i fremtiden. Det har vi en god dialog med vores kapitalforvaltere om, siger universitetsdirektøren og tilføjer, at universitetet gjorde det klart overfor kapitalforvalterne, at de også ønskede at få en grønnere profil i deres investeringer med mere fokus på bæredygtighed.
Universitetsdirektøren forklarer, at universitetet i løbet af foråret går i gang med at rette sin investeringspolitik til.
Andre universiteter må give efter
Martin Banke er tilfreds, men giver stafetten videre.
– Vi håber, at dette sætter en præcedens for DTU og Københavns Universitet, der så vidt jeg forstår det, stadig mener, at det er forsvarligt at investere i firmaer på den israelsk besatte Vestbred, siger han til Arbejderen.
DTU har investeret i 17 firmaer på den besatte Vestbred. Københavns Universitet havde indtil juli i år investeret 2,1 millioner kroner i firmaer i israelske bosættelser, men er per 1. december nede på 1,3 millioner kroner i investerede midler på den israelsk besatte Vestbred.
Aarhus Universitet har investeret i virksomhedsobligationer i syv firmaer, som er involveret i israelske bosættelser.
Også flere danske pensionsselskaber og kommuner – blandt andre Københavns Kommune – har omfattende investeringer i de ulovlige israelske bosættelser på besat palæstinensisk jord.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.