FredsVagten rundede onsdag den 13. september 8000 dage foran Christiansborg.
Siden den 19. oktober 2001 har FredsVagtens aktivister hver eneste dag – i al slags vejr – holdt fredsflaget højt foran Folketinget.
I onsdags sang fredsaktivisterne “Kringsatt av fiender”, “Imagine” og deres egne sange:
“Pak nu jeres våben ned, lad dem endelig få fred. Lad nu skoler – hospitaler, stå i kampvognenes sted. Med den vej I kører på, vil I aldrig freden nå. Lad kanonens onde torden her og nu en ende få”, lød det fra de 20 fremmødte fredsaktivister.
– Der var god stemning. Vi sang vores egne sange “FredsVagtens Flamme” og “Fredsvagten Leve“, som jeg skrev i 2003, da vi havde været i gang i en måned, fortæller Fredsvagt Bo Richardt til Arbejderen.
På Christiansborg Slotsplads har de lagt det ni meter lange “blodige hænder-banner”, som fredsaktivisterne producerede, da et flertal sendte Danmark i krig i Irak i marts 2003.
Blandt de “blodige hænder” er Bo Richardts ene hånd og hans dengang 11-årige datter Anjas hånd.
For snart 22 år siden tog Bo Richardt initiativ til FredsVagten. Han lavede en kande kaffe og nogle drikkedunke med saft og smurte nogle madder. Han lånte sin søsters bil og trillede ind ved Slotspladsen for at protestere over, at et flertal havde sendt Danmark i krig mod Afghanistan.
Læs også
I dag er parolerne mod krigene i Afghanistan og Irak skiftet ud med slagord mod planerne om amerikanske baser i Danmark og mod kriges ødelæggelse af natur og klima.
Enigt Folketing bakker op om oprustning i Ukraine
Fredsvagten Bo Richardt mener, at der de sidste 20 år er sket et skred i forhold til politikernes opbakning til krig og oprustning.
Mens der var debat og splittelse i Folketinget om krigene i Afghanistan i Irak – så bakker et enigt Folketing nu op om at støtte krigen i Ukraine med våben for milliarder.
– I dag bakker et enigt Folketing op om at sende våben for milliarder til Ukraine. De sidder fast. De tør ikke sige “konsensus” imod. De vil “hjælpe” Ukraine. Med hvad? Med at blive endnu mere smadret? De danske politikere er en flok lemminger, der stormer afsted mod afgrunden, mener Bo Richardt.
Når FredsVagten dagligt er til stede med vores fredsflag foran Christiansborg, markerer vi – vedvarende – at der findes en anden holdning til at løse verdens konflikter end krig.
Bo Richardt, FredsVagten
Mærkedagen kommer i en tid, hvor krigen i Ukraine raser, og den danske regering pumper tonsvis af militært udstyr for milliarder af kroner i konflikten.
I tirsdags bebudede regeringen en rekordstor militær oprustning af Ukraine for i alt 5,8 milliarder kroner.
– Det er vigtigt, at vi står der. Når FredsVagten dagligt er til stede med vores fredsflag foran Christiansborg, markerer vi – vedvarende – at der findes en anden holdning til at løse verdens konflikter end krig. Vi siger “ikke i vores navn”. Vi viser, at ikke alle går ind for krig og oprustning. Vi er nogle i Danmark, der går imod regeringens militaristiske politik, fortæller Bo Richardt til Arbejderen.
Gode snakke med forbipasserende
Selv om det er svært nå ind til flertallet af politikerne på Christiansborg, så er det alligevel vigtigt at stille op med fredsflaget, understreger han.
Der passerer nemlig en masse helt almindelige danskere, turister, skolebørn og andet godtfolk forbi på Slotspladsen – og de stopper ofte op, når de ser fredsflaget.
– Vi har plancher med, og folk kommer forbi og kigger på vores opslag. I onsdags stoppede en flok 15-årige drenge op og kom forbi og lyttede til vores sange. Vi gav hinanden highfive og fik en snak om krig og oprustning. Jeg talte også med et yngre ægtepar. De fortalte, at de lavede børneteater i Næstved. Vi talte i ti minutter. De gav os hånden og sagde, at det var godt, at vi stod der.
Krigen i Afghanistan førte til fødslen af FredsVagten
FredsVagten blev født den 19. oktober 2001, hvor et flertal i Folketinget sendte Danmark i krig mod Afghanistan ved at sende et dansk krigsskib til Middelhavet, så et amerikansk krigsskib kunne sejle til Det Indiske Ocean og deltage i krigen mod Afghanistan.
Samme aften satte to fredsvagter sig ind på Christiansborg Slotsplads for at vise deres protest mod krigen og komme i snak med forbipasserende.
I dag favner FredsVagtens aktiviteter bredt.
De stiller sig op med fredsflag, når det officielle Danmark den 5. september har sin årlige mindedag for døde og sårede veteraner. De arrangerer bådture i Christianshavns Kanal på FN’s Fredsdag og markerer årsdagen for atombombningen af Hiroshima.
FredsVagten har også protesteret mod våbenindustriens årsmøder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
