Kommentar
Tænk, hvilken effekt det kunne have, hvis man tildelte Nobels Fredspris til dette initiativ, i stedet for den sædvanlige krigsmager?
Log ind for at svareDen 19. oktober kan FredsVagten fejre, at de i 20 år har holdt det regnbuefarvede fredsflag højt foran Christiansborg.
Og på trods af at de sidste danske soldater trak sig ud af Afghanistan i juni i år, bliver FredsVagten på deres post.
– Vi vil ikke overlade Slotspladsen til dem, der tror, de kan løse verdens konflikter med krig. Folk, der kører forbi, skal ikke kun kunne se magtens store grå stenmur. De skal også se farverige fredsflag, fortæller fredsvagt Bo Richardt til Arbejderen.
– Det er en god chance til at komme i snak med folk og konfrontere politikerne på Christiansborg med, at der er et alternativ til krig. Det er ikke her, bomberne falder, men de falder fortsat. Danmark er stadig i krig. Ikke mindst den såkaldte krig mod terror, der især foregår på det mentale plan.
– Vi er stædige. Vi vil ikke trække på skuldrene og lade som ingenting. Vi vil ikke give op overfor politikernes løgne og spin.
Bo Richard har været med hele vejen, og det var ham, der tog initiativ til FredsVagten.
Det var kort efter terrorangrebet den 11. september 2001. USA slog på krigstromme, og herhjemme blev Nej til Krig og Terror-netværket dannet.
Det er en god chance til at komme i snak med folk og konfrontere politikerne på Christiansborg med, at der er et alternativ til krig.
Bo Richard, fredsvagt
Netværket aftalte, at hvis USA gik i krig med Afghanistan, ville de mødes til en fakkeldemonstration på Rådhuspladsen i København.
Den 7. oktober indledte USA sin krig mod Afghanistan. Få dage efter mødtes fredsnetværket i et medborgerhus på Nørrebro i København.
– Jeg tog ordet og foreslog, at vi skulle sætte os foran Folketinget hver dag, indtil de tog en ordentlig beslutning og ikke bare hoppede med på USA’s hævntogt. Alt det hykleri, vi havde hørt på årevis, sad i kroppen på mig. Det skulle ud. Jeg kunne ikke have, at USA tror, at de kan invadere land efter land, siger Bo Richard.
Den 19. oktober 2001 tilsluttede den daværende socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, Danmark krigen mod Afghanistan ved at sende et dansk krigsskib til Middelhavet, så et amerikansk krigsskib kunne sejle til Det Indiske Ocean og deltage i krigen mod Afghanistan.
Det blev startskuddet til FredsVagten.
Bo Richard tog sin guitar, lavede en kande kaffe og nogle drikkedunke med saft og smurte nogle madder. Han lånte sin søsters bil, og klokken 21 trillede han ind ved Slotspladsen.
Her havde en anden fredsaktivist allerede siddet med en fakkel i to timer.
– Og så sad vi dér til klokken to om natten, mens vi snakkede med de nattevandrere, der kom forbi.
FredsVagten var født.
– Vi giver folk håb
En af dem, der har været fredsvagt de sidste ti år, er Kristian Svendsen.
Han mener, at der fortsat er brug for FredsVagten, selvom Danmark har trukket sig ud af Afghanistan.
– Danmark er jo stadig i krig i Mali, i Irak, og i denne måned sender vi et krigsskib på piratjagt i Guineabugten.
Hvis nogen skulle være i tvivl, om politikerne har lært af krigen i Afghanistan og nu er klar til at løse verdens problemer med fredelige midler, så behøver de bare læse Mette Frederiksens kronik i Politiken på årsdagen for den 11. september, opfordrer Kristian Svendsen.
I kronikken slår statsministeren fast, at hun har tænkt sig at fortsætte krigene:
“Den globale kamp mod terror, som blev indledt i dag for 20 år siden, rækker langt videre end Afghanistan. Danskernes sikkerhed og det nødvendige forsvar for frihed og demokrati er kernen i dansk udenrigspolitik… Er tilbagetrækningen fra Afghanistan afslutningen på 20 års krig mod terrorisme? Giver vi nu op? Nej, selvfølgelig ikke. Også fremover skal vi deltage aktivt i den globale kamp for frihed og demokrati, og indsatsen skal føres både ude og hjemme. Kun ved at tage ansvar og engagere os i verden omkring os kan vi sikre danskernes tryghed og de værdier, som vores samfund hviler på“, skriver Mette Frederiksen blandt andet.
Kristian Svendsen kan stadig huske den dag, han blev fredsvagt.
– Jeg havde i flere år fulgt FredsVagten. Jeg havde set dem og deres fredsflag ved alle fredsdemonstrationerne siden Irak-krigen i 2003, fortæller han til Arbejderen.
– Men det kræver jo tid at stå derinde og være fredsvagt. I 2011 gik jeg på efterløn. Jeg gik forbi Fredsvagten på deres 10-års fødselsdag og fik et fredsmærke, og så blev jeg aktiv.
– Jeg har stået fredsvagt i al slags vejr. Der har da været dage, hvor jeg har tænkt: “Jeg gider ikke i dag…” Men så tager du alligevel ind på Slotspladsen – og her falder du ofte i snak med en gruppe turister eller skoleelever, og så glemmer du alt om regnvejr, fortæller Kristian Svendsen.
Han fortsætter:
– Det er rart at være med til at give folk at håb. Forbipasserende skal kunne se os og vores fredsflag og se, at der er andre end dem selv, der tænker på fred.
– FredsVagten er en slags åndehul fra verdens grusomhed. Fredskampen giver pludselig meget mere mening. Det er ikke bare at tage til møder og skrive læserbreve. Du handler og gør noget.
Han er ikke i tvivl om, hvorfor det i 20 år er lykkedes FredsVagten at sprede budskabet om fred lige midt i magtens centrum.
– Vi er en lille, broget flok mennesker, der har fundet sammen på tværs af politiske holdninger. Vi er forskellige – men vi har til fælles, at vi ikke mener, at krige løser noget, og vi også skal tale med dem, vi ikke kan lide, siger Kristian Svendsen.
– Du bliver holdt til ilden af en lille flok ildsjæle. Og så er det rart at mødes med og rykke sammen med nogle mennesker, du er enig med i en hverdag, hvor der er en samlet front og et massivt pres fra medier og politikere om Danmarks krigspolitik.
Mere end “bare” fredsflag på Slotspladsen
FredsVagtens aktiviteter favner langt bredere end “bare” at stå foran Christiansborg.
De arrangerer bådture i Christianshavns Kanal på FN’s Fredsdag.
FredsVagten markerer også årsdagen for atombombningen af Hiroshima.
Og sidste måned tog FredsVagten til Aalborg for at deltage i protesterne mod den danske og internationale våbenindustris årsmøde.
Læs også
På flagdagen den 5. september – hvor det officielle Danmark fejrer og minder udsendte og døde og sårede soldater – folder FredsVagten 50 fredsflag ud foran militærparaden og de danske krigspolitikere.
Fredsvagterne har løbesedler på ti sprog, som de deler ud til forbiasserende altid. Fredsvagten overlever takket være et helt særligt engagement og bidrag fra frivillige.
I 2014 blev initiativet hædret med Carl Scharnberg-fondens pris på 15.000 kroner.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
