Læserbrev
Biodiversiteten i Danmark er fortsat i frit faldt. Det dokumenterer en række forskere fra Aarhus Universitet i den netop udgivne rapport Danmarks Biodiversitet 2020.
Forskerne har inddelt Danmark i ni økosystemet (skov, kyst, hede, mose/eng, sø, vandløb, hav, agerland og by) og nærstuderet, hvordan det står til med arter og deres levesteder.
Der er behov for at tage biodiversitetskrisen meget mere alvorligt.
Tine Skafte Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
54 procent af arterne er i tilbagegang, vurderer forskerne efter at have gennemgået et repræsentativt udsnit af de mere end 13.000 arter, der findes i Danmark.
Det skyldes især, at arternes levesteder er under hårdt pres. Kun 19 procent af levestederne er stabile eller i fremgang.
Hos Danmarks Naturfredningsforening vækker rapporten bekymring.
– Rapporten viser, at den danske natur stadig er i stor krise. Der er behov for at tage biodiversitetskrisen meget mere alvorligt, hvis vi skal standse tilbagegangen, siger naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Tine Skafte Nielsen.
Biodiversitet bliver også kaldt for biologisk mangfoldighed. Biodiversitet er alt liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende.
- De mange organismer lever i økosystemer, der udfører en række livsnødvendige opgaver som eksempelvis at rense vand, jord, luft og bestøver planter og afgrøder.
- Biodiversiteten er mange steder truet, fordi arter uddør, når store arealer udnyttes intensivt til landbrug, skovbrug, bebyggelse, infrastruktur og produktion. Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet er så stort, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen. Men der er håb for en mere mangfoldig natur. Hvis man handler i tide, kan man nemlig hjælpe naturen til at genskabe sig selv.
- Biodiversitetskrisen bliver også kaldt “den sjette masseuddøen” i Jordens historie – og mens de fem tidligere perioder med masseuddøen var forårsaget af globale naturkatastrofer igangsat af eksempelvis jordskælv, vulkaner og meteornedfald, så er årsagen denne gang mennesket.
- Bekymringen for det uigenkaldelige tab af biologisk mangfoldighed og de langsigtede konsekvenser for menneskeheden førte til, at FN vedtog en international biodiversitetskonvention, der trådte i kraft i 1993.
Store interesser på spil
Tilbagegangen i biodiversitet er størst i skov, mose og eng, græsland og hede samt agerland (landbrugsjorde). Det er ikke tilfældigt. Det er nemlig her, økosystemerne er under mest pres fra landbrug og skovbrug.
Hvis vi vil styrke biodiversiteten, må vi give mere plads til den vilde natur, mener Rasmus Ejrnæs, der har været med til at udarbejde rapporten.
Der er store interesser på spil i kampen om, hvor meget vild natur og hvor meget opdyrket land vi skal have i Danmark.
Rasmus Ejrnæs, forsker
– Der er store interesser på spil i kampen om, hvor meget vild natur og hvor meget opdyrket land vi skal have i Danmark. Vi har privat ejendomsret i Danmark. Der er nogle mennesker, der har investeret i jorden og tjener penge på at dyrke jorden, siger Rasmus Ejrnæs til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Årsagen til, at vi har en biodiversitetskrise i Danmark, er, at vi mennesker dyrker jorden og skovene og indretter dem til vores behov for foder og fødevarer. Landmænd dræner jorden, pløjer jorden og gøder jorden, så den bliver optimalt indrettet til afgrøder som hvede, majs, kartofler og så videre.
Rapportens konklusioner står i skærende kontrast til, at Danmark i 2010 skrev under på, at tabet af biodiversitet i den danske natur skulle stoppes senest i 2020.
– For 12 år siden forpligtede Danmark sig til at stoppe tabet af biodiversitet i 2020. Derfor er det selvfølgelig interessant at se på, hvor langt vi er fra målet, siger Rasmus Ejrnæs.
Naturen mangler plads og er ikke beskyttet
Men hvorfor står det så slemt til med biodiversiteten i Danmark? Det har forskerne et bud på:
“Den altdominerende årsag til den fortsatte biodiversitetskrise er, at Danmark ikke har reserveret plads til effektivt beskyttet vild natur.”
– Det store problem er, at vi mangler plads til naturen i Danmark. Og de få naturområder, som vi har, er ikke tilstrækkeligt beskyttede. Mange af vores naturområder påvirkes fortsat af landbrugsdrift, skovdrift, afvanding, næringsstofforurening og andet, som skader arterne og påvirker de naturlige processer negativt, siger Tine Skafte Nielsen.
Når der sprøjtes og kun dyrkes en enkelt afgrøde, går biodiversiteten tilbage.
Tine Skafte Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Og det er ikke kun i Danmark, at naturen har trange kår. Ifølge FN er naturen i drastisk tilbagegang overalt i verden. Og det betyder, at næsten én fjerdedel af verdens arter er truet, som FN dokumenterede tilbage i 2019.
Danmark er ingen undtagelse. Herhjemme er 1844 arter af dyr, planter og svampe opført på Den danske Rødliste over truede arter. Det betyder, at der er reel risiko for, at disse arter vil forsvinde fra den danske natur på kortere eller længere sigt.
Landbrug bekæmper vilde arter
Danmark er det næstmest opdyrkede land i verden. I alt er landbrugsarealet i Danmark på 25.787 kvadratkilometer – svarende til 60 procent af Danmarks samlede landareal.
Omvendt ligger Danmark i bund blandt EU-lande, når det gælder om at oprette de såkaldte Natura 2000-områder, som skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne og truede.
Danmark har kun udpeget 8,3 procent af sit landareal til Natura 2000-områder. Det er ti procentpoint under EU-gennemsnittet.
Til sammenligning har eksempelvis Holland udpeget 13 procent af sit landareal til Natura 2000-områder. Polen har udpeget næsten 20 procent, og Tyskland har udpeget 15 procent Natura 2000-områder.
– Der brug for meget mere beskyttet natur, hvis vi for alvor skal vende den negative udvikling for naturen og biodiversiteten i Danmark, konstaterer Tine Skafte Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening.
– I landbruget bliver alle de vilde planter – “ukrudtet” – bekæmpet med sprøjtegift. Det betyder, at på et stykke landbrugsjord, hvor der normalt vil være 200 vilde plantearter, så er der stort set kun plads til en enkelt art – som landmanden fjerner, når han høster.
– Det betyder, at andre plantearter – og de dyr der lever af dem – ikke får adgang til jorden og dens ressourcer. Det ses tydeligt i det agerland, hvor landbruget intensivt dyrker sine afgrøder. Når der sprøjtes og kun dyrkes en enkelt afgrøde, går biodiversiteten tilbage. Især flyvende insekter som vilde bier, fluer og sommerfugle bliver hårdt ramt, når jorden bliver dyrket intenst.
Når den danske agerjord bliver pløjet og indrettet til intens dyrkning af afgrøder, så bliver der færre udyrkede marker og andre levesteder som naturlige hegn eller stendiger med blomster, hvor humlebier kan bygge deres rede eller søge pollen og nektar, advarer eksperterne.
“Truslerne mod biodiversiteten i agerlandet består i dag i intensivering af landbrugsdriften, som omfatter øget markstørrelse, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte samt jordbearbejdning. Afgrødevalg og sædskifter er også ændret til fordel for enårige afgrøder, kortere eller ingen sædskifter og færre græssende dyr på markerne i en mindre del af året. Alle disse faktorer har samlet set ført til, at agerlandet er blevet mere og mere ensformigt”, advarer forskerne blandt andet i deres rapport.
Forskerne har kigget på, hvordan det står til med de rødlistede truede arter i agerlandet: Halvdelen (114) af de truede arter i agerlandet er gået tilbage. 86 af de truede arter er stabile, og kun 28 arter er i fremgang.
Blandt de arter, der er gået tilbage, er eksempelvis viben, sanglærken, gulspurven, bomlærken, stæren og digesvalen.
Ikke kun fuglene lider under det intense landbrug. Der findes mere end 200 arter af vilde bier i Danmark. Tidligere var agerlandet et vigtigt levested for vilde bier, men i dag lever kun et fåtal af arter i agerlandet, og kun 12 af de i alt 107 truede arter af bier lever i dag i agerlandet.
Skovdrift dræber arter
Også skovene bliver dyrket af mennesker. Den største trussel mod skovenes biodiversitet er afvanding, tilplantning, fældning af træer og opdyrkning, der ødelægger levestederne for de små organismer i skovbunden.
Især træfældning har store konsekvenser for biodiversiteten, fordi det kan gå ud over de sidste bestande af de mest truede arter knyttet til store træer, særligt træer med levesteder i form af hulheder, sårskader,
svampeangreb og lignende.
Ofte vil de arter, der lever på de gamle træers bark eller i det hule træs indre, ikke have mulighed for at sprede sig til egnede værtstræer i den omkringliggende skov – enten fordi de har svært ved at sprede sig, eller fordi der ikke findes egnede træer.
“Hugsten kan derfor let betyde lokal uddøen af sårbare arter, og så er det en ringe hjælp for biodiversiteten,
at der plantes ny løvskov på det samme sted”, advarer forskerne.
Selvom man planter ny skov som erstatning for fældede træer, går det nemlig ud over biodiversiteten. Når man planter ny skov, bliver træerne ofte plantet så tæt, at det truer de mange planter og dyr, som er afhængige af skovlysninger og lyse skove.
“I en del skove sættes de naturlige processer, som kunne være med til at skabe variation og mangfoldighed i skovene, ud af kraft for at fremelske bevoksninger, der er optimale til skovbrug.”
De danske skove er ikke omfattet af naturbeskyttelsesloven. Derfor består den vigtigste naturbeskyttelse af skovene i at udpege skove som “urørt skov”, fordi det beskytter skoven mod skovdrift. I dag er kun 9300 hektar skov i Danmark urørt skov. Det svarer til 0,3 procent af landarealet.
“Ud over de få procent af skovarealet, som er udpeget til urørt skov, foreligger endnu ingen forpligtende beskyttelse eller plan for bevarelsen af levesteder for sårbare arter i skovene, som kan sikre, at skovdriften ikke fører til et stadigt tab af biodiversitet”, advarer forskerne i deres rapport, som også slår fast, at det ikke “kun” er arter, der uddør, men hele økosystemer.
“Økosystemernes naturlige processer påvirkes, og interaktioner mellem arterne bliver færre og færre, fordi mennesker overtager økosystemerne, omdanner dem til dyrkede marker og plantager eller byer og fjerner eller bremser den vilde naturs egne processer. Desuden er mange vilde økosystemer truet af menneskers udnyttelse af naturressourcerne i form af jagt, fiskeri, landbrug, vandindvinding og skovbrug”, advarer forskerne fra Aarhus Universitet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
