Læserbrev
En pige bor et godt stykke vej fra sin skole. Hun har ingen cykel, for det har familien ikke penge til. Der er heller ikke råd til en busbillet. Altså må hun hver dag køre på røven uden billet for at kunne komme til og fra skole.
En anden skolepige bliver spurgt af en veninde, om hun vil med på café og drikke en kop kakao. Hun siger først ja, selvom hun ved, at hun ikke har penge til det. I sidste øjeblik melder hun fra og siger, at hendes mor har ringet og sagt, at hun skal komme hjem.
En tredje skoleelev går i en klasse, der skal afsted på en rejse, som koster 2700 kroner per elev. Hun spørger ikke engang sin mor om pengene, fordi hun ved, at der ikke er råd til det. Alle de andre i klassen tager afsted, mens hun må blive hjemme.
De tre børn har fortalt om deres hverdag til Dansk Folkehjælp, der er en landsdækkende NGO, som arbejder for at reducere ulighed og støtte mennesker i socialt og økonomisk udsatte positioner.
Det er konkrete eksempler på, hvordan hverdagen er for de 49.500 børn i Danmark, der lever i fattige familier. Tallet baserer sig på Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom.
Fra 2022-2023 steg antallet af fattige børn for første gang siden 2017. Der blev 2300 flere fattige børn i løbet af det år, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Langvarige konsekvenser af fattigdom
Det har store og langvarige konsekvenser at vokse op i fattigdom, understreger Mirka Mozer, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
– De her børn bliver ekskluderet fra fællesskaberne. De mister venner og oplever øget mistrivsel og ensomhedsfølelse. De har ikke mulighed for at invitere venner med hjem og spise, tage med på skoleudflugter, give gaver til en børnefødselsdag og den slags, forklarer Mirka Mozer.
– Vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom, får ringere uddannelser og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, når de er voksne. De får sværere ved at komme ud af fattigdomsspiralen, de lever i højere grad alene og er mere syge end gennemsnittet af danskere. Det er helt urimeligt i et så rigt samfund som det danske, at børn skal betale sådan en pris, tilføjer hun.
Dansk Folkehjælp oplever, at fattigdommen i disse år bliver større og dybere. Mange af familierne slås med andre alvorlige problemer ud over de økonomiske. Det kan for eksempel være sociale problemer, sygdomme eller psykiske udfordringer.
Vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom, får ringere uddannelser og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, når de er voksne. De får sværere ved at komme ud af fattigdomsspiralen, de lever i højere grad alene og er mere syge end gennemsnittet af danskere.
Mirka Mozer, generalsekretær Dansk Folkehjælp
– De seneste år har været svære. Kerneinflationen er stadig rigtig høj, det betyder meget høje priser på mad og andre fornødenheder. De børnefamilier, vi arbejder sammen med, er på overførselsindkomster. Deres ydelser er ikke blevet løftet. De har ikke fået et større økonomisk råderum, konstaterer Mirka Mozer.
Dansk Folkehjælp har kontakt til 30.000 mennesker. Hver tredje af deres familier har hver måned 2000 kroner eller mindre at leve for, når de faste udgifter er betalt. 13 procent har 1000 kroner eller derunder. De penge skal dække udgifter til mad og drikke, toiletartikler, tøj, møbler, hårde hvidevarer, fritidsaktiviteter og alt muligt andet for en hel familie.
– At leve på den måde i lang tid har kæmpe konsekvenser ikke mindst for børnene, der typisk trækker sig fra fællesskaberne og forsøger at skjule fattigdommen. Man fastholder mennesker på nogle ydelser, de reelt ikke kan overleve på, forklarer generalsekretæren.
– Blandt de familier, vi har kontakt med, er der 33 procent, som fortæller, at de inden for de sidste tre måneder har spist færre end tre daglige måltider på grund af mangel på penge. 34 procent har ikke haft råd til receptpligtig medicin, tilføjer hun.
Skamfuldhed og tavshed
Dansk Folkehjælp oplever, at mange i samfundet ikke tror på, at der er fattige mennesker i Danmark. Fattigdom bliver ofte forbundet med decideret sult og elendighed, som gør det svært at italesætte den relative fattigdom, der eksisterer i Danmark, og som ekskluderer mennesker fra fællesskabet.
– Vi bruger meget begrebet økonomisk utryghed i stedet for at tale om fattigdom, der for mange er et meget stort ord. Økonomisk utryghed handler om, at du aldrig har ro på bagsmækken, det er at leve i en konstant usikkerhed, hvor du ikke ved, om der er mad på bordet i morgen. For mange er det nemmere at forholde sig til end en snak om direkte fattigdom, forklarer Mirka Mozer.
– Vi oplever også, at mange af familierne skjuler deres situation. De er skamfulde, og mange oplever også at blive mødt med udskamning, hvis de er åbne. Det kan være bemærkninger om, at du kan bare tage dig sammen, holde op med at ryge, få dig et arbejde eller noget i den stil, tilføjer hun.
Brug for højere ydelser
Mirka Mozer understreger, at de forældre, som Dansk Folkehjælp er i kontakt med, ønsker at arbejde og bidrage til samfundet. Problemet er, at de fleste har langt mere komplekse problemer end det at stå uden for arbejdsmarkedet.
– Hvis, de skal i arbejde, kræver det et langt mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til dem, der ikke kan arbejde på almindelige vilkår og skal have en hjælpende hånd. Det kræver en investering i virksomhederne. Vi skal ændre på arbejdskulturen og sikre ordentlige rammebetingelser, siger Mirka Mozer.
Diverse reformer har lagt vægt på at få mennesker i kontanthjælp i småjobs nogle få timer om ugen. Dansk Folkehjælp oplever, at forældre i småjobs også søger om hjælp fra organisationen til for eksempel at komme på ferie eller have råd til at holde konfirmation.
– Småjobs er godt, fordi det giver en identitet, og det er vigtigt. Men når vi ser på de familiers årsindkomst, er den forsvindende lille. Det er ikke det, der batter i forhold til at øge familiernes rådighedsbeløb. Jeg er bange for, at vi er ved at skabe en gruppe af working poors (arbejdende fattige – red.), erklærer generalsekretæren.
– Det, der er behov for, er helt enkelt at hæve ydelserne for kontanthjælpsmodtagere. Hvordan kan vi acceptere, at 49.500 børn lever i fattigdom, med alle de konsekvenser vi ved, at det har for dem på langt sigt? Der skal mere til end at hæve ydelserne, men det er et godt sted at starte, og Danmark har råd til det, tilføjer hun.
I stedet for at hæve ydelserne har regeringen med den kontanthjælpsreform, der trådte i kraft 1. juli i år, sænket ydelsen for omkring 10.000 mennesker på kontanthjælp. De er røget ned på den laveste sats i kontanthjælpssystemet, der i dag er på 6789 kroner om måneden før skat.
I Dansk Folkehjælp har de endnu ikke oplevet konsekvenserne af kontanthjælpsreformens lavere satser.
– Men det kommer vi til at gøre, konstaterer Mirka Mozer.
Børnenes anbefalinger
Dansk Folkehjælp har spurgt de børn, som de har kontakt med, hvilke anbefalinger de har til de voksne, som omgiver dem.
Børnene fremhæver især tre ting, der vil give dem en bedre hverdag:
- Indret hverdagen, så alle kan være med.
- Skru ned for gavepresset.
- Sørg for, at vi også får nogle særlige oplevelser.
– Det er jo nogle helt basale ønsker, børnene har til os voksne. Ikke mindst i skolen oplever de at blive ekskluderet. Det er virkelig godt, at vi har en gratis folkeskole, men alligevel er der mange omkostninger i skolen. Der skal ofte betales til en klassekasse og når eleverne skal på udflugt. Ligeledes er rejser ofte dyre, forklarer Mirka Mozer.
Dansk Folkehjælps indsats
Dansk Folkehjælp arbejder på at sikre, at børn i fattige familier også får nogle af de oplevelser, som de fleste andre børn tager for givet. Derfor giver organisationen hjælp ved skolestart, konfirmation, jul og arrangerer ferieophold.
Som noget nyt har Dansk Folkehjælp i år igangsat oplevelseshjælp, hvor familierne kan få 2000 kroner i støtte til at tage på endagsture i løbet af sommeren. Det kan være en tur i en forlystelsespark, en tur i biografen på en regnvejrsdag eller måske en familieturnering i bowling.
– Mange familier har svære liv med mange forskellige udfordringer. Nogle forældre fortæller, at de på grund af egne eller børnenes sygdom eller sociale udfordringer simpelthen ikke kan overskue en hel uge med mange mennesker og mange aktiviteter. Men det er uendelig vigtigt for familiers trivsel og fællesskab, at børn og forældre får oplevelser og minder sammen. Desuden ved vi, hvor vigtigt det er for børn at være med i snakken om ferieoplevelser, når de kommer i skole igen i august, siger Mirka Mozer.
I år har Dansk Folkehjælp sendt 1000 familier på en uges ferie, mens andre 500 familier har modtaget oplevelseshjælp.
Ud over at yde konkret økonomisk støtte til fattige familier arbejder Dansk Folkehjælp også med at opbygge sociale fællesskaber for familierne rundt omkring i landet, ligesom organisationen yder gældsrådgivning.
Dansk Folkehjælp arbejder ikke kun i Danmark. Organisationen yder også en indsats for at bekæmpe fattigdom og ulighed i en række udviklingslande, ligesom Dansk Folkehjælp gennem hele sin 118 år lange levetid har arbejdet med at udbrede kendskabet til førstehjælp til alle dele af samfundet.
Dansk Folkehjælp, der i starten hed Arbejdernes Samariter Forening, blev stiftet den 31. juli 1907 af malersvend Frederik M. Nielsen. Han ville sikre, at arbejdere på alle danske arbejdspladser skulle lære førstehjælp, så de kunne hjælpe hinanden.
Den beslutning tog han, efter at have oplevet at et stillads i 1907 væltede ned over bygningsarbejdere i Cirkusbygningen i København, uden at nogen af arbejderne vidste, hvordan de kunne hjælpe deres svært tilskadekomne kolleger.
Lige siden sin stiftelse har Dansk Folkehjælp uddannet førstehjælpere på virksomheder i hele landet.
Læs også
Indland
Katastrofale konsekvenser
Reform sender tusindvis under fattigdomsgrænsen og gør flere hjemløse
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
