De tre børnefamilier, der er blevet smidt ud af deres hjem i det almene boligområde i Blågården i København, skal have lov til at blive boende.
Onsdag aften besluttede et stort flertal af beboerne at skrotte boligselskabets beslutning om, at de tre familier skal smides ud af deres lejligheder.
Det er utryghedsskabende, at beboere i almene boliger kan blive ramt af vilkårlige udsmidninger.
Anja Brinch, Lejernes Retshjælp
490 stemte for at trække udsmidningerne tilbage. Seks stemte imod – ifølge Arbejderens oplysninger formanden for afdelingsbestyrelsen, der viftede med en håndfuld fuldmagter.
Sagen startede, da boligselskabet fsb – rent administrativt – valgte at smide tre familier ud af deres lejlighed i kølvandet på den uro, der opstod, da Rasmus Paludan i april 2019 pludselig kom til området og begyndte at råbe skældsord, mens han sparkede til koranen og truede med at brænde den af.
Nej til dobbelt straf
Siden beslutningen blev truffet om at smide de tre familier ud, har utilfredsheden ulmet, og senest fik beboerne gennemtvunget et ekstraordinært beboermøde den 4. august.
Arbejderen har talt med en af de beboere, der deltog i mødet.
– Der var en god stemning på mødet. Det var helt tydeligt, at beboerne ikke ville finde sig i, at deres naboer skal smides ud, siger Susanne Dahl.
Hun arbejder til daglig med at holde de grønne område på Nørrebro rene og har boet i fsb Blågården i 30 år.
– Der er ikke noget nyt i, at boligselskabet kan smide beboere ud, der terroriserer andre beboere eller ikke betaler husleje eller overtræder reglerne i husordenen. Men nu åbner ghettolovgivningen op for, at beboere kan blive smidt ud af deres hjem, hvis de får en dom for en forbrydelse begået i og omkring deres boligområde.
Og det er ikke okay, mener Susanne Dahl:
– De dømte har udstået deres straf. Mennesker skal ikke straffes dobbelt og ud over deres dom også have frataget deres hjem, bare fordi de bor alment. Og de her udsmidninger rammer ikke kun de mennesker, der bliver dømt. Det rammer hele deres familie – herunder også børn.
Beboere holdt sammen
Beboerne krævede, at Lejernes Retshjælp fik adgang til mødet – som boligselskabets ledelse forsøgte at holde lukket.
Beboermødets første handling var at afsætte den ordstyrer og den referent, som boligselskabets ledelse havde udset sig.
I stedet blev to repræsentanter fra Lejernes Retshjælp valgt som ordstyrer og referent.
Der var en god stemning på mødet. Det var helt tydeligt, at beboerne ikke ville finde sig i, at deres naboer skal smides ud.
Susanne Dahl, beboer i fsb Blågården
– Hverken beboerne, deres afdelingsbestyrelse eller repræsentantskabet er nogensinde blevet spurgt om de her udsmidninger. Det er ene og alene boligselskabets daglige ledelse, der har besluttet at smide de tre familier ud, fortæller Anja Brinch fra Lejernes Retshjælp til Arbejderen.
Hun blev valgt som referent på det ekstraordinære beboermøde.
– Organisationsbestyrelsen agerer, som om boligselskabet er i kamp mod beboerne. Boligselskabet bør stå vagt om sine beboere og beboerdemokratiet. Vi har altså at gøre med et boligselskab, der – uden om beboerdemokratiet og uden om retsinstanserne – beslutter at smide beboere ud af deres hjem. Det er utryghedsskabende, at beboere i almene boliger kan blive ramt af vilkårlige udsmidninger. Vi lever i en retsstat. Der må være et minimum af retssikkerhed – også for beboere i almene boliger, mener Anja Brinch.
Slut med administrative udsmidninger
Beboerne vedtog også – med stemmerne 420 for og fire imod – at repræsentanter for fsbs afdelinger skal vedtage nogle objektive kriterier for, hvornår boligselskabet kan smide beboere ud af deres lejlighed – for at forhindre, at det er boligselskabets ledelse, der – rent administrativt – beslutter at smide beboere ud af deres lejligheder.
– Den her slags administrative udsmidninger, som ghettoloven åbner op for, kan ramme alle os, der bor alment. Derfor er det vigtigt, at beboerne fra start får slået fast, at vi ikke vil finde os i den slags. Det er ikke os beboere, der skaber utryghed – det er ghettoloven og boligselskabets administrative udsmidninger. Det eneste, der er utryghedsskabende, er, at et boligselskab kan smide alle beboere ud i alle aldre – også mennesker, der ikke er dømt for noget som helst. Det skal vi have stoppet, før det bliver almindelig praksis i boligselskaberne, mener Susanne Dahl.
Læs også
Det er Lejernes Retshjælp enige i.
– Boligselskabets ledelse må respektere beboerne og få udført beboernes krav om, at udsmidningerne skal trækkes tilbage, og at der fremover skal vedtages nogle objektive kriterier af beboerne, så det ikke er boligselskabets ledelse, der administrativt og vilkårligt beslutter at udsmide beboere, siger Anja Brinch fra Lejernes Retshjælp.
Administrativt udvist efter Paludan-uro
På beboermødet onsdag aften efterlyste flere beboere en forklaring fra boligselskabet på, hvorfor de tre familier skal smides ud.
Men boligselskabets repræsentant trak sig fra talerlisten og nægtede – ifølge Arbejderens oplysninger fra flere af de tilstedeværende – at fortælle forsamlingen, hvorfor fsb havde smidt de tre familier ud.
Boligselskabets to direktører, Bjarne Larsson og Pia Nielsen, ønsker ikke at stille op til interview.
De to direktører ønsker heller ikke at svare skriftligt på en række konkrete spørgsmål fra Arbejderen – blandt andet om boligselskabet har tænkt sig at respektere kravet fra beboerne, om at udsmidningerne skal trækkes tilbage, og hvad de tænker om, at et overvældende flertal af beboerne mener, at de tre familier skal have lov til at blive boende.
Medlem af fsbs organisationsbestyrelse, Jean Thierry, oplyser til Arbejderen, at han vil stille forslag i organisationsbestyrelsen om, at man respekterer beboernes vedtagelse og trækker opsigelserne tilbage.
Herudover vil beboernes forslag blive stillet på det årlige møde i fsbs repræsentantskab, der bliver afholdt den 23. august.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.