Læserbrev
Det vil få stor, negativ betydning for de unges og forældregenerationens samspil. Kort sagt: dette kan være starten på en nedadgående spiral for begge generationer …..
Log ind for at svareRegeringens planer om at skære mere end 4000 kroner af de nyuddannedes dagpenge vil sende de unge under fattigdomsgrænsen, advarer studerende og fagforbund.
Det er ikke Socialdemokratiet værdigt at gå til målrettet angreb mod en enkelt gruppe.
Mike Gudbergsen, Danske Studerendes Fællesråd
Regeringen vil sænke den såkaldte dimittendsats (det særlige beløb en nyuddannet modtager i dagpenge) fra 13.815 kroner om måneden til 9500 kroner.
Det er under den relative fattigdomsgrænse, der er defineret af Danmarks Statistik, og som er på 10.300 kroner efter skat for enlige uden børn.
– Det er ikke Socialdemokratiet værdigt at gå til målrettet angreb mod en enkelt gruppe og holde en stor del af befolkningen væk fra den samme støtte og sikkerhedsnet, som resten af befolkningen har adgang til, siger forperson for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Mike Gudbergsen, til Arbejderen.
Forslaget er en del af regeringens reformpakke “Danmark kan mere I“, der har som erklæret mål at ‘øge udbuddet af arbejdskraft’, altså med andre ord at holde lønnen nede.
Samtidigt vil regeringen med reformpakken investere 4,5 milliarder kroner årligt. Én milliard skal gå til forskning og udvikling på arbejdspladserne. Der skal bruges én milliard til klimainvesteringer og grøn omstilling, der finansieres ved at omlægge erhvervsstøtten. Derudover foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner hvert år til uddannelse.
De penge, der spares på de nyuddannedes dagpenge, vil regeringen bruge til at hæve dagpengesatsen i de første tre måneder af andres arbejdsløshedsperiode. De skal have cirka 5.000 kroner ekstra om måneden og kommer dermed op på 24.500 kroner før skat.
– Hvorfor skal ungdommen betale for, at regeringen vil styrke dagpenge- og uddannelsessystemet. Det er ikke retfærdigt. Det er ikke solidarisk, og det er ikke ideen med et velfærdssamfund. Det er nødvendigt at løfte uddannelserne og dagpengesystemet. Men det skal ikke være dimittenderne, der via ubetalt husleje og gældsættelse betaler prisen, mener Mike Gudbergsen.
Han fortsætter:
– Forslaget fjerner en stor del af levegrundlaget for en særlig sårbar gruppe af befolkningen, der endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
Angrebet på dimittendsatsen rammer langt bredere end blot de studerende. Regeringen selv tegner et billede af, at det alene er akademikere, der er på dimittenddagpenge. Men det er langtfra tilfældet.
Hver femte metalarbejder på dagpenge er på dimittenddagpenge. Det samme gælder hver fjerde arbejdsløse HK’er og hver tredje ledige pædagog.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde i maj en analyse, hvoraf det fremgår, hvilke nyuddannede der er på dimittendsats.
Mindre rådighedsbeløb end på SU
DSF mener, at det er misvisende, når flere politikere forsøger at tegne et billede af, at de studerende får et større rådighedsbeløb, når de går fra SU til dagpengenes dimittendsats.
– Det passer ikke. Der er en lang række udgifter, der stiger. Når vi ikke længere er studerende, er vi ikke længere sikret en forholdsvis billig studiebolig og forholdsvis billig transport og diverse rabatter via vores studiekort. Vi kommer ofte ud af studiet med en gæld, der skal betales tilbage. Og vi må ikke længere supplere vores indkomst med et fritidsjob, fordi vi er på dagpenge, forklarer Mike Gudbergsen.
Da den nuværende dimittendsats trådte i kraft i 2017, foretog Nordea og en forbrugerøkonom en beregning for Magisterbladet af indtægter og udgifter for en ung på henholdsvis SU og dimittendsats. Konklusionen var, at unge på dimittendsats har et lavere rådighedsbeløb end en ung på SU.
Ud over at skære i dimittendsatsen vil regeringen også halvere dimittendernes ordinære dagpengeperiode fra to til ét år.
Kritik fra fagbevægelsen
Regeringens sparekniv og angreb på dimittendsatsen møder også modstand i store dele af fagbevægelsen.
– Vi ved, at de unge er topmotiverede og gerne vil i job. Men i stedet for at hjælpe dem med at komme i job vil man skære i deres dagpenge og halvere deres dagpengeperiode. Det hjælper ikke, siger formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen.
Det er ikke, hvad vi har brug for i dagpengesystemet.
Mona Striib, FOA
– Når de studerende dimitterer, mister de muligheden for at supplere deres indtægt ved siden af, som de har gjort med studiejob. Der er i forvejen et kæmpe økonomisk incitament til at komme i job, og der er intet, som de unge hellere vil, end at lande et job hurtigt, siger Camilla Gregersen.
Hun fortsætter:
– Der er intet, der tyder på, at der kommer flere i arbejde ved at skære i de nyuddannedes dagpenge – det eneste resultat er, at de unge bliver fattigere.
Også FOA’s forbundsformand, Mona Striib, tager afstand fra forslaget.
– Det er en forringelse for den gruppe, og det er ikke, hvad vi har brug for i dagpengesystemet, siger Mona Striib.
Fagforeningen Pharmadanmark mener heller ikke, at det er nødvendigt at straffe de færdiguddannede.
– Dagpengesystemet er en grundpille i den danske flexicuritymodel, som både giver et fleksibelt arbejdsmarked og en relativt høj social sikkerhed for ledige. Derfor er det bekymrende, at regeringen er ude på at stresse dimittender, som jo har et ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet og bruge deres faglighed. Men som behøver konstruktive incitamenter i stedet for straf, siger formand for Pharmadanmark, Rikke Løvig Simonsen.
Hun uddyber:
– Det er selvfølgelig bedst, at dimittendernes kompetencer hurtigt kommer i spil i virksomhederne. Men det kan godt tage lidt tid for en nyuddannet med specialiserede kompetencer at finde det rette job. De har allerede et stort incitament til at søge job, og de gør det. Det mener jeg bestemt ikke, at den nuværende dimittendsats står i vejen for.
Samme udmelding kommer fra Djøf:
– Det giver ikke mening, hvis politikerne ønsker at opretholde en stærk tilslutning til det samlede dagpengesystem. Nyuddannede er i den grad klar til at komme i gang med at arbejde og tjene deres egne penge. I stedet for at presse dem økonomisk bør Folketinget sætte langt mere aktivt ind med en indsats for at sikre et godt match mellem virksomhederne og de nyuddannede, siger formand for Djøf, Henning Thiesen.
Rent generationstyveri
Hovedorganisationen Akademikerne, der er talerør for 447.000 offentligt og privatansatte, er dybt skuffede over regeringens forslag. Formand Lars Qvistgaard opfordrer støttepartierne og fagbevægelsen til at komme på banen og stå vagt om et stærkt dagpengesystem.
– Nu skal vi som samlet fagbevægelse stå sammen med støttepartierne om at sørge for, at socialdemokraternes nedskæringstanker aldrig bliver til virkelighed. Det kan simpelthen ikke passe, at regningen skal efterlades hos de unge. Det er rent generationstyveri, siger han.
Nu skal vi som samlet fagbevægelse stå sammen med støttepartierne om at sørge for, at socialdemokraternes nedskæringstanker aldrig bliver til virkelighed.
Lars Qvistgaard, Akademikerne
Han kalder det “under al kritik”, at Socialdemokratiet nu foreslår at skære i de nyuddannedes dagpenge trods gentagne løfter om det modsatte.
– Regeringen får ikke dagpengesystemet ud af sin krise ved at tage fra nogle grupper og give til andre. Hvis socialdemokraterne sender regningen for politikernes nedskæringer til de nyuddannede, risikerer vi, at dem, der skal betale for dagpengesystemet i fremtiden, aldrig melder sig ind. Vi har brug for reelle investeringer, ikke kortsigtede hovsaløsninger,
Han fortsætter:
– Det er sørgeligt, at Socialdemokratiet tilsyneladende falder for Venstres og CEPOS’ spin om en tårnhøj indkomststigning fra SU til dimittendsats. Langt de fleste dimittender lever allerede meget beskedent, og de kommer ikke hurtigere i job, fordi deres økonomi vakler.
Flere nyuddannede i arbejde
Hovedorganisationen Akademikerne har som en del af “Partnerskab for dimittender i arbejde” udarbejdet en række forslag til, hvordan unge nyuddannede kommer hurtigere i job.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard begrunder nemlig angrebet på dimittendsatsen med, at antallet af nyuddannede på dimittendsats er steget, siden det i 2009 blev muligt at gå direkte fra SU på dimittendsats.
– Antallet af dimittender i dagpengesystemet er steget kraftigt, og næsten hver fjerde dagpengemodtager er i dag dimittend. Vi strammer derfor reglerne, så nyuddannede kommer hurtigere i arbejde. Det giver os et økonomisk råderum til at investere i bedre dagpengedækning for flertallet af danske lønmodtagere. Det er socialt retfærdigt, mener altså beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Men ministeren glemmer at fortælle, at der i samme periode er blevet mange flere dimittender.
Ministeren glemmer også at fortælle, at flere og flere akademikere kommer i job, selv om der samtidigt bliver uddannet flere og flere akademikere. Det viser en analyse fra AE-rådet.
Antallet af nyuddannede akademikere er næsten fordoblet siden 2005, hvor der blev uddannet cirka 12.000 akademikere. I 2018 blev der uddannet næsten 23.000 akademikere.
Der bliver uddannet flere og flere akademikere, og udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet er vokset markant, og arbejdsløsheden målt i procent er faldet siden 2013.
Otte måneder efter endt uddannelse er 17 procent af de nyuddannede arbejdsløse. Et år efter endt uddannelse er blot 12 procent af de nyuddannede arbejdsløse.
Beskæftigelsen blandt akademikere er steget massivt de seneste 10-12 år – både i det offentlige og det private.
I 2020 var 156.550 akademikere beskæftigede i den offentlige sektor. Det er 48.250
personer mere end i 2010 – en stigning på 45 procent.
I 2018 var 312.700 akademikere privatansatte i 2018. Det er næsten 100.000 mere end i
2008 – en stigning på 46 procent.
– Det er en myte, at unge nyuddannede ikke vil arbejde. Socialdemokratiet forsøger at skabe en fortælling af, at unge nyuddannede er dovne og ikke gider arbejde, men hellere vil nyde livet på dagpenge. Vi vil meget gerne have et job. Der er en grund til, at vi har taget en uddannelse. Vi vil hellere end gerne bruge vores færdigheder og bruge den uddannelse, vi har taget, og give noget tilbage til samfundet, siger forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Mike Gudbergsen, til Arbejderen.
Får ikke flere i job
Flere fagforbund advarer da også regeringen mod at tro, at flere vil komme i job af at blive skåret i deres dagpenge.
– For det første er der intet belæg for, at en lavere dagpengesats får flere nyuddannede i job. Langt de fleste nyuddannede er klar til at arbejde, så snart der er et ledigt job. For det andet risikerer vi at havne i en situation, hvor det kan være svært at se idéen med at købe en arbejdsløshedsforsikring, fordi værdien af dagpengene er blevet så udhulet for de nyuddannede, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
Heller ikke hovedorganisationen Akademikerne køber regeringens påstand om, at nedskæringer på de nyuddannedes dagpenge vil få dem hurtigere i job.
– Der er intet belæg for, at dagpengenedskæringer får de nyuddannede hurtigere i job. Det var ikke tilfældet, da man sidst skar i dimittendsatsen i 2017, og det bliver heller ikke tilfældet, hvis de gør det igen, siger formand for akademikerne, Lars Qvistgaard.
Frygter medlemsflugt fra A-kasser
Hvis de færdiguddannede bliver skåret i deres dagpenge, risikerer det at føre til medlemsflugt fra a-kasserne, advarer både studerende og fagbevægelse.
– Satsen på 9500 kroner kommer så tæt på kontanthjælpsgrænsen, at det kan være svært at se formålet med at være medlem af en a-kasse. Folk får jo karriererådgivning og sparring i en a-kasse, så spørgsmålet er, om det i sidste ende vil få færre folk i arbejde, siger formand for Danske Mediestuderende, Rane Rosencrone von Benzon.
Regeringens egen Dagpengekommission har tidligere kaldt dimittenddagpengene for “en fødekæde til a-kassesystemet, der sikrer, at det er attraktivt for personer under uddannelse at forsikre sig”.
Det var dette, der fik Peter Hummelgaard til at advare mod lavere dimittendsats for blot halvandet år siden i folketingssalen. Dengang var det Liberal Alliance, der havde foreslået at skære i dimittenddagpengene. Det var før, Peter Hummelgaard var beskæftigelsesminister, men Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører:
– Unge mennesker er vores fremtid, og derfor er regeringen stærkt optaget af, at vi får udnyttet de gode tider til at få flere nyuddannede hurtigere ind på arbejdsmarkedet. Men regeringen mener ikke, at løsningen er at skære i dagpengene til dimittender og risikere, at unge helt fravælger dagpengesystemet, lød det dengang fra Peter Hummelgaard, der fortsatte:
– Der er grundlæggende to måder at løse udfordringen med dimittendledigheden: Pisk eller indsats. Jeg tror på, at vi kan hjælpe dimittenderne mere intelligent end ved at sænke dagpengesatsen for dimittenderne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
