STARK bryder sympatikonflikt
Og det er værd at huske på, at hele området med vikaransatte gennem vikarbureauer er en del af et gråt grådighedsmarked – gå syg på arbejde eller få en fyreseddel!!
Log ind for at svareArbejdsmarkedet i Danmark har været præget af coronakrisen, der har stået på i snart to år, og det er de færreste, der kan sige sig fri for at have oplevet ændringer i deres arbejdsliv.
Men især unge lønmodtagere i alderen 18 til 29 år ansat i såkaldt atypisk beskæftigelse har oplevet negative konsekvenser af coronakrisen.
Det viser en ny ungeanalyse, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har fået udarbejdet af Tænketanken Cevea.
Atypisk ansættelse dækker over jobs på usikre og løse vilkår. Det kan være ansættelser på deltid, i midlertidige stiller eller på såkaldte nultimerskontrakter. Som ansat på en nultimerskontrakt er man ikke garanteret et bestemt antal arbejdstimer og dermed heller ikke en fast løn.
Cevea skriver, at 57 procent af de 19-29-årige på arbejdsmarkedet er i en eller anden form for atypisk beskæftigelse. Mange er studerende, der arbejder for at have en indtægt som supplement til deres SU, men ser man bort fra de studerende og andre tilsvarende gruppe af unge, så er der hele 34 procent, der har arbejde som primær indtægt. Det er i begge tilfælde et markant større omfang end blandt de øvrige danskere på 30 år eller derover, hvor 23 procent ansat i atypisk beskæftigelse.
I undersøgelsen svarer de 34 procent i ungegruppen, der har arbejde som deres primære beskæftigelse, at de er ansat i en form for atypisk beskæftigelse, og knap hver fjerde af dem, at de har oplevet at være sat ned i tid eller få færre timer efter nedlukningen.
– Alt for mange unge skal tage sig til takke med atypiske og usikre ansættelsesforhold. For nogle unge kan det være et positivt tilvalg med en fleksibel ansættelse, men for mange er det et ufrivilligt vilkår for at få en fod ind på arbejdsmarkedet, udtaler Frederik Enevoldsen, næstformand for DUF.
Han tilføjer, at arbejdsløshed, utryghed og økonomisk mistrivsel kan sætte langvarige spor på de unges trivsel og livskvalitet.
Usikre forhold har alvorlige konsekvenser
Omkring hver fjerde ung, hvor atypisk ansættelse er deres primære beskæftigelse, er ikke sikret hverken løn eller dagpenge, hvis de bliver syge. Det gælder særligt unge på nultimerskontrakter, som ikke har ret til løn eller dagpenge under sygdom.
– Som samfund kan vi ikke acceptere, at så mange unge bekymrer sig for, om næste lønseddel tikker ind i indbakken. Det er grobunden for mistrivsel i form af stress, angst eller depression. Derfor bliver vi nødt til at tykne sikkerhedsnettet under unge på arbejdsmarkedet. For alle unge har ret til trivsel og et godt arbejdsliv, udtaler Frederik Enevoldsen.
Hovedkonklusioner
Dykker man ned i Cevea-analysens konklusioner, så kan man læse, at 36 procent i en atypisk ansættelse tror, at det er overvejende eller meget sandsynligt, at vedkommende vil blive arbejdsløs inden for de næste 12 måneder. Til sammenligning er det kun seks procent af de unge i almindelige lønmodtagerjobs, som finder det sandsynligt.
Af atypiske ansættelsesformer er deltid mest udbredt og gælder for 42 procent af alle 18-29-årige på arbejdsmarkedet. For unge i primær beskæftigelse er 19 procent ansat på deltid.
Omkring 13 procent af de unge er midlertidigt ansatte, mens det for dem i primær beskæftigelse gælder 10 procent. Endelig er godt hver fjerde af de unge i beskæftigelse ansat på nultimerskontrakt. Det gælder for hver tiende af de unge i primær beskæftigelse.
Analysen er baseret på 508 interviews med 18-29-årige og 1.011 interviews med personer over 30 år, og den er gennemført som en kombineret internet- og telefonundersøgelse i perioden 8. juni til 17. juni 2021.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
