I slutningen af 2001 er en forfærdet verden vidne til terrorangrebet på World Trade Center i New York. Det kommer til at præge den globale politiske dagsorden i det kommende årti.
I terrorbekæmpelsens navn starter USA krig mod først Afghanistan og siden Irak. Krigene kommer til at koste over 130.000 civile mennesker livet. Terrorlove og terrorlister angriber ytringsfrihed og retssikkerhed – befrielsesbevægelser bliver til terrorgrupper, hvis de havner på en liste, lavet af USA eller EU.
I november 2001 overtager Anders Fogh Rasmussen statsministertaburetten i Danmark, der de næste 10 år kommer til at have en borgerlig regering ved roret. En regering som ihærdigt følger i hælene på USA’s “kamp mod terror”.
Arbejderen er med det samme klar over, at terrorangrebet mod USA vil få vidtrækkende konsekvenser.
“USA’s regering vil ikke alene søge at ramme bagmændene, men også udnytte situationen til at stramme grebet om verdens folk. Som middelalderens blodfejder vil præsident Bushs proklamerede hævntogt blot udløse en spiral af nye terroraktioner”, hedder det i avisens leder den 13. september 2001.
De næste 10 år kommer USA’s krige, terrorlove og kampen mod den borgerlige regering til at fylde i Arbejderens spalter.
– Under den borgerlige regering får Arbejderen opbygget mange brede alliancer. I 2001 lukker Aktuelt, og dermed er Arbejderen det eneste dagblad tilbage, der har rod i arbejderbevægelsen. Vi er meget bevidste om, at det giver avisen en forpligtigelse til at være en bred avis, også for dem som ikke er enige i alle Arbejderens holdninger, siger Birthe Sørensen, der var redaktør for Arbejderen fra 2000 til 2019.
Hvis man ser på Arbejderens udvikling i perioden fra 2002 til 2012 – det tredje tiår som dagblad – er den kendetegnet af særligt tre ting:
Det er i denne periode, det lykkes for avisen at bryde igennem mediemuren.
Arbejderen får sin egen hjemmeside og begynder at arbejde med de elektroniske medier.
Avisen fortsætter den udvikling, der er startet i 90’erne, med at åbne op overfor hele den folkelige og kæmpende bevægelse.
Gennem mediemuren
Da Aktuelt lukker i 2001, konstaterer en række medier, at hermed forsvinder den sidste arbejderavis i Danmark.
– På trods af gentagne opringninger til blandt andet TV Avisens redaktion bringer de aldrig et dementi. Først fem år senere lykkes det for avisen at bryde igennem den mur af tavshed i den øvrige medieverden, der indtil da har fortiet Arbejderens eksistens, fortæller Birthe Sørensen.
At Arbejderen endelig bryder igennem mediemuren skyldes blandt andet den såkaldte censursag. I 2004 bliver Foreningen Oprør stiftet i protest mod terrorlovene. Oprør protesterer mod, at støtte til befrielsesbevægelser som palæstinensiske PFLP og colombianske FARC bliver kriminaliseret, fordi USA og EU har udråbt dem til at være terrororganisationer.
Året efter offentliggør Oprør en international appel, som opfordrer til at støtte frihedsbevægelser, som kæmper for sekulære (ikke-religiøse), demokratiske og humanistiske mål, uanset om de står på EU’s terrorliste.
Det var flot, at Arbejderen turde tage en risiko. Avisen kunne jo være blevet lukket.
John Ekebjærg-Jakobsen, Foreningen Oprør
Kort efter bliver Oprørs talsmand, Patrick Mac Manus, sigtet for at opfordre til at støtte terrorisme. Arbejderen og forskellige organisationer lægger Oprørs appel ud på deres hjemmesider. I februar 2006 beslaglægger politiet appellen på Arbejderens hjemmeside. Arbejderen protesterer mod censuren.
– Det er på samme tid som Muhammedkrisen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i den forbindelse travlt med at forsvare ytringsfriheden, men samtidig mener han, at det er helt i orden, at et dagblad som Arbejderen bliver censureret, siger Birthe Sørensen.
Politiet henvender sig til Arbejderens webudbyder og kræver appellen fjernet. Det er i strid med medieansvarsloven, som klart siger, at politiet skulle have henvendt sig til avisens redaktør. Arbejderen klager over sagen, men først justitsminister Lene Espersen og efterfølgende Anders Fogh Rasmussen erklærer, at terrorloven står over medieansvarsloven.
– Sagen er med til at gøre Arbejderen mere kendt. Det bliver en principiel sag, som kommer op i Folketinget, jeg får en kronik optaget i Politiken, og sagen bliver omtalt i flere andre medier, fortæller Birthe Sørensen.
Det er i den her periode, at Arbejderens redaktør for første gang bliver inviteret til at deltage i debatprogrammer på radioens P1. Der kommer til at gå yderligere fem år, før Birthe Sørensen i 2011 for første gang får mulighed for at deltage i en tv-debat.
Terrorlove og hjemmeside
– Det var fedt, at Arbejderen var så offensiv i forhold til terrorlovene. Vi var frustrerede over, at så få medier blev ved med at følge op på lovene, efter at de var vedtaget, men Arbejderen fastholdt fokus på konsekvenserne af terrorlovene og gør det stadig, siger John Ekebjærg-Jakobsen, tidligere talsmand for Foreningen Oprør.
– Vi var meget glade for, at Arbejderen bragte Oprørs appel på sin hjemmeside. Det var med til, at sagen blev rejst i Folketinget. Det var flot, at Arbejderen turde tage en risiko. Avisen kunne jo være blevet lukket, tilføjer han.
I censursagen kommer Arbejderens hjemmeside til at spille en stor rolle. Arbejderen får sin egen hjemmeside i 2002. Inden da er en del af avisens artikler blevet lagt ind på det kommunistiske parti DKP/ML’s hjemmeside. Det er DKP/ML, der udgiver Arbejderen frem til stiftelsen af Kommunistisk Parti i 2006.
– Men i 2002 får avisen sin egen hjemmeside, og jeg begynder at lægge stort set alle avisens artikler ind dagligt, siger Michael Rützou. Han var Arbejderens webmaster fra starten frem til 2010.
– På nogle måder er vi på forkant. Der er vist ikke andre aviser, som på det her tidspunkt lægger alt ud hver dag. Men vi vælger at gøre det, fordi vi synes, at det er vigtigt at få informationerne ud. Samtidig bruger vi hjemmesiden til at trække folk ind i den fysiske verden. Her kan de bestille abonnement, plakater, bøger og foldere. Vi har en voldsom succes med, at folk kan bestille gratis plakater på hjemmesiden. På den måde får vi spredt utroligt mange af avisens seje plakater rundt omkring i landet, fortæller Michael Rützou.
Avisen kører også et antikvarisk bogudsalg fra hjemmesiden. Og hen ad vejen kommer der en liste på omkring 1500 mennesker, som dagligt modtager mail med Arbejderens nyheder.
– Hjemmesiden er med til at gøre Arbejderen mere moderne. Avisen kommer til at appellere til en væsentlig større målgruppe, som aldrig har hørt om den før, fortæller Michael Rützou.
Han prøver mange ting af på hjemmesiden. Starter for eksempel konkurrencer op for at lokke folk til og laver spørgeskemaundersøgelser.
– Jeg har det rigtig sjovt, mens jeg laver det her. Men jeg er ret alene om det. Jeg har stort set intet samarbejde med redaktionen. Det betyder, at vi ikke får udnyttet alle muligheder fuldt ud, beklager Michael Rützou.
I takt med at nettet får stadig større betydning op gennem 00’erne, erkender Arbejderens redaktionsledelse, at den er nødt til at forholde sig mere aktivt til nettets mange muligheder.
I 2010 får Arbejderen en ny hjemmeside, samtidig med at avisen kommer på Facebook og Twitter. Det er den revolutionære designvirksomhed Rabotnik, der laver hjemmesiden. Med den nye hjemmeside tager Arbejderens redaktionsledelse et stort skridt i forhold til at agere langt mere aktivt i forhold til hjemmesidens indhold og indretning.
– Og med Arbejderens relancering i 2012 tager vi skridtet fuldt ud. Her bliver det den enkelte redaktørs opgave at holde hjemmesiden opdateret på sit eget felt. Det betyder, at vi får en langt større samtænkning mellem papiravisen og hjemmesiden, siger Birthe Sørensen.
Respekt i faglige kredse
En af årsagerne til, at Arbejderen bliver mere kendt i den her periode, er i høj grad det faglige stof.
– Op gennem 00’erne deltager vi mere kontinuerligt på de store faglige kongresser og dækker dem, ofte som det eneste dagblad overhovedet. Vores dækning giver dyb respekt også i en række socialdemokratiske fagforeninger, siger Birthe Sørensen.
Ved de offentligt ansattes overenskomstkonflikt i 2008 er Arbejderen med på strejkemøder, aktioner og demonstrationer.
Arbejderen var der hver dag i modsætning til de andre medier, som stort set ignorerede det alternative klimatopmøde.
John Holten-Andersen, aktiv i klimabevægelsen
– Arbejderens dækning af konflikten var rigtig god. Og så var det meget inspirerende, at Arbejderen efter konflikten lavede en bog med billeder fra strejken, så vi fik dem samlet og bedre kan huske, det der skete, siger Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden.
En anden af Arbejderens store satsninger i dette tiår er dækningen af FN’s klimatopmøde i København i 2009 og ikke mindst det store alternative klimatopmøde, som foregår på samme tid.
– Arbejderen lavede en rigtig god dækning af det alternative klimatopmøde. Avisen fulgte debatterne, interviewede aktivisterne og var der hver dag i modsætning til de andre medier, som stort set ignorerede det alternative topmøde, fortæller John Holten-Andersen, der er aktiv i klimabevægelsen.
– Arbejderen formåede at få klimaet til ikke at være en abstrakt ting, men til at handle om menneskers liv. Det var flot. Desværre synes jeg, at Arbejderen er faldet lidt af på den efterfølgende. Avisen har for lidt fokus på klima, miljø og natur i dag, tilføjer han.
Kamp for støtte
På de indre linjer bliver Arbejderen ramt af de nye portoregler, som kommer i 2007. Før den tid har alle dagblade og tidsskrifter i demokratiets navn haft en særlig lav portotakst. Det sætter EU’s postliberalisering en stopper for. Som kompensation indfører Folketinget en særlig portostøtte, men kravene til antal abonnenter skrues sådan sammen, at Arbejderen har svært ved at opfylde dem.
– Vi gennemfører en vældig abonnementskampagne og kommer da også i hus. Det er derudover en støtte for avisen, at den fra 2006 bliver udgivet af et større parti, idet avisens tidligere udgiver, DKP/ML, slutter sig sammen med Kommunistisk Samling og danner Kommunistisk Parti, der i dag udgiver Arbejderen, fortæller Birthe Sørensen.
I dag står Arbejderen overfor en ny trussel, idet Mediestøtteudvalget har stillet forslag om, at politiske partier ikke længere skal kunne få støtte til at udgive dagblade. Den sag er endnu ikke afgjort.
Mens Arbejderen må kæmpe for at fastholde støtten fra det offentlige, strømmer støtten ind fra læsere, fagforeninger og andre organisationer. I de senere år er der årligt indsamlet godt en million kroner til Arbejderen. Dertil kommer de mange frivillige, som arbejder gratis for avisen med at skrive, tage fotos, pakke aviser, dele aviser ud og så videre. En af dem er Bjarne Nielsen, der har skrevet hundredvis af boganmeldelser til Arbejderen gennem de sidste seks til syv år.
– Jeg bruger fire timer om dagen på at arbejde for avisen. Det er et drømmejob. Jeg får læst bøger, jeg ellers ikke ville have læst, og får indsigt i områder, jeg ellers ikke ville have vidst noget om, siger Bjarne Nielsen.
Arbejderens stjerne
Arbejderen skifter udseende to gange i løbet af de 10 år. I 2004 får avisen nyt hoved og ny layout. Bag det nye udseende står layouterne Sune Engelund og Maria Prudholm. Formålet er at gøre avisen mere moderne, mindre teksttung og lettere tilgængelig. Her indføres også stjernen som logo ved hovedet.
– Stjernen signalerer socialisme og arbejderværdier, men har samtidig en meget bred appel. Den sparker røv, siger Sune Engelund i Arbejderen den 9. marts 2004.
Stjernen kommer til at gå igen i en række af avisens materialer i de kommende år og er også med i avisens nye design, som kom med relanceringen den 1. september 2012.
– Det samlede mediebillede er gået i en mere tabloid retning. Det gør vi også med vores helt nye design. Vores mål er at komme vores målgruppe, de aktive arbejdere, bedre i møde. Her virkede vores tidligere layout for magasinagtigt, siger Birthe Sørensen.
– Gennem hele det sidste tiår har Arbejderen udviklet sig. Vi har forbedret den journalistiske kvalitet og er blevet bedre til at servere historierne. Avisen må ikke stå stille, den skal hele tiden udvikle sig, tilføjer hun.
I 2012 skrev vi Arbejderens historie som dagblad gennem 30 år. I forbindelse med overgangen til Arbejderens nye hjemmeside har vi ført historien op til 2021. Gennem fire afsnit kan du følge Arbejderens udvikling, fra avisen første gang udkom som dagblad den 1. september 1982 frem til april 2021.
1982-1992: Det kommunistiske parti DKP/ML sender Arbejderen på gaden som dagblad for første gang. De følgende år fylder strejker og bz-kampe godt på de tætskrevne sider. Tåregassen bølger gennem Ryesgade, faglige aktivister blokerer Christiansborg, og i Berlin falder muren.
1992-2002: Mens verden styrter sammen om de danske kommunister, åbner Arbejderen sig op og arbejder på at samle de splittede kræfter på venstrefløjen, mens støttearbejdet blomstrer i Arbejderens Venner. Avisen er med på blokaderne under Ri-Bus-konflikten i Esbjerg og dækker den massive EU-modstand, der resulterer i, at danskerne to gange i perioden stemmer nej til øget EU-integration.
2002-2012: Terrorlovene indføres i kølvandet på 11. september, politiet censurerer Arbejderens hjemmeside, og statsministeren meddeler, at terrorloven står over ytringsfriheden. Ungdomshuset bliver revet ned, og de offentligt ansatte mobiliserer til velfærdskamp. Efter ti år får Danmark en ny regering.
2012-2021: Til stor skuffelse for mange står Thorning-regeringen bag asociale reformer, nedskæringer og indgreb i lærerkonflikt. Derefter sætter Løkke yderligere skub over liberalisering og udlændingestramninger. Danskerne stemmer nej til retsforbeholdet, briterne vælger brexit, og klimakampen kommer højt op på den politiske dagsorden. Arbejderen står midt i klassekampen, men kæmper samtidig for at overleve og beslutter i 2019 at blive digitalt dagblad.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
