Udtalelse
Den 20. maj 1921 udkom det første nummer af det kommunistiske dagblad Arbejderbladet.
Udgiverne var det nydannede Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, og Fagoppositionens Sammenslutning, FS.
De to partier havde netop slået sig sammen i Den Kommunistiske Føderation, og Arbejderbladet var et fælles projekt for at bryde det borgerlige og socialdemokratiske pressemonopol.
Lad os være glade for den saa lille den end er, og give den Del i vor egen Optimisme. Saa finder den Vejen ind til de titusend Hjem. For Proletariatet og Optimismen hører sammen.
Martin Andersen Nexø
Christian Christensen og Johannes Erwig var bladets første redaktører, og avisen havde i sit første år et oplag på 9000 eksemplarer.
Bladprojektet fik støtte flere steder fra. Blandt andet bevilgede Kommunistisk Internationale, Komintern, hele 65.000 kroner til drift alene i dets første kvartal.
Omtumlet historie
En af eftervirkningerne af Første Verdenskrig 1914-1918 og den russiske Oktoberrevolution i 1917 var opsplitningen af arbejderbevægelsen i henholdsvis en revolutionær og en reformistisk bevægelse.
Den revolutionære bevægelse førte i sine første år en omtumlet tilværelse, og det fik også betydning for dens presse.
Syndikalisternes blad, Solidaritet, blev lanceret i 1911 af Christian Christensen. Bladet var dagblad i perioden 1918-1921.
Udbryderen fra Socialdemokratiet, Marie Nielsen, var i marts 1918 medstifter af Socialistisk Arbejderparti, SAP, og hun blev redaktør på partiets blad Klassekampen, som udkom som dagblad fra efteråret 1918.
På trods af hårde betingelser for både Solidaritet og Klassekampen lykkedes det at holde begge dagbladene kørende, og da det gik bedst, havde de et oplag på omkring 20.000.
Klassekampen og SAP stagnerede dog i løbet af 1919, både på grund af interne diskussioner og økonomiske problemer.
I samme periode så et nyt parti dagens lys. Med udgangspunkt i Socialdemokratisk Ungdoms Forbund blev Danmarks Venstresocialistiske Parti dannet i 1919. Året efter skiftede partiet navn til Danmarks Kommunistiske Parti og tilsluttede sig Kommunistisk Internationale, Komintern.
DKP udgav fra 1920 ugebladet Arbejdet som dagblad omend med store vanskeligheder. I samme periode havde også Solidaritet store økonomiske problemer.
Fælles parti
Det var derfor tydeligt, at der kun var plads til et dagblad på venstrefløjen, og deraf fødtes også tanken om et fælles parti til venstre for Socialdemokratiet. På initiativ af Marie Nielsen og Martin Andersen Nexø blev der sat gang i en proces, som førte til en sammenslutning af FS og DKP i Danmarks Kommunistiske Føderation i foråret 1921.
Føderationen holdt dog ikke længe på grund af personlige og politiske uenigheder, og i januar 1922 blev den splittet. Derefter var der indtil 1923 to grupperinger, som kaldte sig DKP.
Det havde også konsekvenser for Arbejderbladet, som blev reduceret til et ugeblad. Fra fredag den 3. februar 1922 stod DKP Blågårdsgade som udgiver.
I 1923 lykkedes det dog at forene de to DKP-partier, og samme år gik også Klassekampen med i bladsamarbejdet.
Bevægelsen var dog både ideologisk og organisatorisk svag, og frem til 1930 var partiet præget af interne kampe og splittelser.
Fremgang
I starten af 1930’erne blev DKP mere konsolideret og vandt større opbakning. Det skete blandt andet gennem partiets indsats i arbejdsløshedsbevægelsen.
Ved Folketingsvalget i 1932 lykkedes det for DKP at få valgt to medlemmer ind i Folketinget, nemlig Aksel Larsen og Arne Munch Petersen. Partiet fik i alt 17.179 (1,1 procent) stemmer.
Det betød også fremgang for Arbejderbladet, som begyndte at udkomme to gang om ugen (tirsdag og fredag). Næste mål var, at bladet skulle udkomme som dagblad, hvilket skete fra 2. januar 1934.
I en programerklæring i det første nummer af dagbladet, “Til vore læsere”, kunne man blandt andet læse:
“Vort blad er ikke et organ for døgnets overfladebegivenheder, for det letbenede og ligegyldige sensationsstof. Men enhver, som vil have virkelig besked om de økonomiske, politiske og sociale forhold i Danmark som i den øvrige verden, vil få det bedst i DAGBLADET Arbejderbladet… Vort blad skal virke som en skærende lyskaster hen over imperialisternes kaprustninger og krigsforberedelser, som oplysnings- og kamporgan mod fascismens bøddelknægte i alle kapitalistiske lande…”
Det sidste nummer
I de kommende år udkom Arbejderbladet stabilt og havde i 1939 et dagligt oplag på omkring 6000 eksemplarer.
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af det nazistiske Tyskland. Arbejderbladet fortsatte med at udkomme frem til den 22. juni 1941, hvor den danske regering, på den tyske besættelsesmagts forlangende, udstedte arrestordre mod ledende danske kommunister og forbød både partiet og dets presse.
Tidligt om morgenen den 22. juni 1941 blev den del af oplaget, som endnu ikke var sendt ud til abonnenterne, beslaglagt af dansk politi – uden retskendelse.
Bladets redaktør Martin Nielsen blev arresteret, skønt han var medlem af Folketinget. Og af bladets medarbejdere blev blandt andre forfatterne Hans Kirk og Hans Scherfig arresteret.
I det sidste nummer af Arbejderbladet havde Hans Kirk skrevet tre artikler. Hans Scherfig havde skrevet to, blandt andet en artikel om “Tømrerskruen”, den først storstrejke i Danmark, som i 1794 udviklede sig til en regulær generalstrejke i København.
Resten af besættelsestiden fungerede DKP illegalt og begyndte allerede fra oktober 1941 at udgive Politiske Maanedsbreve, der fra marts 1942 skifter navn til Land og Folk.
Efter krigen fortsatte Land og Folk som dagligt organ for DKP frem til den 28. december 1990, hvor det sidste nummer af avisen udkom.
Optimisme
Det kendetegner både Arbejderbladet, Land og Folk og i dag Arbejderen, at de har været båret oppe af aktive læsere, som har indsamlet i tusindvis af kroner til den kommunistiske presse.
Da Land og Folk i 1936 fejrede den revolutionære presses 25-års jubilæum, skrev Martin Andersen Nexø om betydningen af den kommunistiske presse:
“Lad os være glade for den saa lille den end er, og give den Del i vor egen Optimisme. Saa finder den Vejen ind til de titusend Hjem. For Proletariatet og Optimismen hører sammen”.
Kilder:
Lars Hostrup Hansen: Kampen for blad og parti – En analyse af Land og Folks betydning for DKP i 1980erne. Speciale fra Aalborg Universitet 2008.
Villy Karlsson: Tingene sker ikke af sig selv. Udgivet af Land og Folk i 1984
Socialistisk Bibliotek: Arbejderhistorisk Bladliste 1835 – 1940 og tidslinje 1921
Socialistisk Bibliotek: Tømrerskruen af Hans Scherfig
Dorte Ellesøe Hansen: DKP i 100 år, Arbejderhistorie nr. 2, 2019
Den store danske: Arbejderbladet
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
