Læserbrev
Den trepartsaftale, som regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter blev enige om den 6. oktober, afsætter knap 85 millioner kroner i 2022 og 2023 til en lang række initiativer, som tilsammen skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet.
Men selvom arbejdsgiverne selv har deltaget i forhandlingerne og nikket til aftalen, så er de langtfra tilfredse. De betegner den som en ‘mini-trepartsaftale’ og kritiserer den for ikke at være vidtrækkende nok.
– Vi ville gerne have lavet nogle langt mere omfattende løsninger på udfordringen med mangel på arbejdskraft. Aftalen løser på ingen måde den kritiske og akutte mangel på hænder, som vores virksomheder og samfund står midt i, udtaler Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Der er blandt andet brug for at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.
Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
Samme toner lyder fra Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri (DI). Han mener, at det vil komme til at gå ud over “vækst, jobskabelse og dermed værdiskabelsen i det danske samfund, hvis ikke der bliver taget anderledes håndfast fat om udfordringen.”
Ser man på den del af trepartsaftalen, der omhandler hjælp til virksomhederne til at rekruttere europæisk arbejdskraft, så indeholder den flere tiltag. Blandt andet afsættes der fem millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til den nationale offentlige arbejdsformidling Workindenmark, som hjælper internationale jobsøgende og danske arbejdsgivere med at finde hinanden. To millioner årligt i 2022 og 2023 skal bruges til et rekrutteringssamarbejde i Øresundsregionen af svenske arbejdsløse til trængte brancher i Danmark.
Tidligere har den slags initiativer alene været målrettet højtkvalificeret arbejdskraft, men nu målrettes den også faglært arbejdskraft. Og hvad angår Sverige, så bliver det muligt også at rekruttere ufaglærte.
Der bliver sat to millioner kroner af årligt i 2022 og 2023 til at fastholde internationale dimittender i områder med mangel på arbejdskraft. Og endelig er der fokus på, at det offentliges sagsbehandlingstid for udenlandsk arbejdskraft bliver forkortet.
EU-landene er ikke nok
At trepartsaftalen således giver virksomhederne nye og flere muligheder for at rekruttere arbejdskraft i EU-landene er ikke nok til at tilfredsstille arbejdsgiverne.
DI og DA havde gerne set beløbsgrænsen sænket, som kunne give dem adgang til arbejdskraft udenfor EU.
– Der er bred enighed om, at mangel på arbejdskraft er den største trussel mod det opsving, vi er i gang med efter corona. Derfor kan denne begrænsede aftale på ingen måde stå alene, siger Jacob Holbraad fra DA:
– Der har heldigvis hele tiden været et parallelt politisk reformspor, som har til opgave at øge arbejdsudbuddet markant. I den forbindelse er der blandt andet brug for at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.
Her får DA og DI følgeskab af Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA, brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Også hun opfordrer politikerne til at sænke kravet til den såkaldte beløbsordning eller lempe kravene på øvrige ordninger.
For at få tilladelse til at arbejde og opholde sig i Danmark efter beløbsordningen, så skal det job, man bliver tilbudt, være til en årlig løn på mindst 445.000 kroner.
Over 100.000 arbejdsløse i Danmark
Modsat arbejdsgiverne, så glæder Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) sig over, at fokus i trepartsaftalen er på de godt 100.000 hjemlige arbejdsløse.
– Først og fremmest er jeg meget glad for, at vi satser på at få de ledige i Danmark i job i stedet for at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Det er nu, vi har chancen for at få alle ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i gang.
FH-formanden medgiver, at der er “lokale udfordringer med rekruttering i nogle brancher”.
– Men der er ikke en generel mangel på arbejdskraft. Derfor er det også klogt, at der med aftalen afsættes midler til lokale indsatser, der kan modgå mangel på arbejdskraft, siger Lizette Risgaard.
Billige it-studerende fra udlandet
De it-professionelles fagforbund PROSA er blandt de få fagforbund, der trods gode elementer i trepartsaftalen lufter en bekymring. Det går på punkterne i aftalen om de internationale studerende.
Det er ikke nærmere defineret, hvad der er tanken bag de to millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til fastholdelse af internationale studerende, bemærker forbundets næstformand Hanne Lykke Jespersen.
– Allerede nu findes en såkaldt etableringskort-ordning, hvor dimittender fra tredjelande kan få arbejds- og opholdstilladelse i et år med mulighed for forlængelse, hvis bare de har 90.492 kroner på bankbogen eller kan tjene det beløb inden for et år, forklarer hun.
Det betyder, at en ansættelseskontrakt med en løn på 7-8.000 kroner om måneden er fin, uanset hvad vedkommende skal lave og hvor mange timer. Der har ikke været nogen form for evaluering af, hvordan ordningen bliver brugt.
– Og nu ser det ud som om, man vil gøre det endnu lettere.
Kortere sagsbehandling
PROSA er også foruroliget over forslaget om, at udenlandske kandidatstuderende og dimittender kan starte på et job, allerede mens deres ansøgning om en arbejdstilladelse behandles.
– Hvordan vil man sikre sig, at lønnen og ansættelsesvilkårene vil være de sædvanlige efter danske forhold? Det er væsentligt, at aftalen ikke åbner op for underbetaling, siger Hanne Lykke Jespersen, som igen slår fast, at PROSA ikke har noget som helst imod, at der ansættes udenlandsk arbejdskraft, når bare lønnen er den samme som for danskere.
De første dele af trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft træder i kraft den 1. januar 2022.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
