Siden 1998 er der fra regeringens side grebet ind i OK-strejker, det skete både ved den landsomfattende strejke i 1998, i lærernes strejke i 2013, og sygeplejerskernes i 2021. Den frie forhandlingsret er reelt afskaffet, og OK forhandlingerne et spil for galleriet. I virkeligheden er der brug for en forening af den faglige og politiske kamp, hvor de begrænsninger som EU fastsætter for lønudviklingen må sprænges. EU prioriterer finanskapitalens krav og interesser og nedprioriterer arbejderklassens. Det står direkte i Rom-traktaten om Stabilitetspagten.
Vi lever i dag i den korporative stat i en ny udgave og forskellig fra 1920´ernes og 30´ernes. Dengang blev der brugt åbenlys terror mod arbejderbevægelsen, med internering af de fagligt aktive3 i KZ-lejre.
Det gør man ikke i dag, men man beskærer de faglige og politiske rettigheder gennem lovgivningen, der indskrænker fagbevægelsens muligheder for at føre faglig og politisk kamp.
I virkeligheden står vi i en situation der minder om Danmark i 1943, hvor besættelsesmagten blev brugt til at forringe løn og arbejdsforhold, afskaffe dyrtidsreguleringen og forringe de sociale ydelser. Derfor er der brug for et nyt Augustoprør, der fører til et brud med samarbejdspolitikken over for EU.
Kun ved at frigøre fra EU, har vi mulighed for at genvinde de rettigheder, som fagbevægelsen gennem hårde kampe har tilkæmpet sig. Alternativet er at fortsætte afviklingen af rettigheder; afskaffelse af fridage, højere pensionsalder, afskaffelse af efterlønnen, social dumping, budgetloven der begrænser kommuner og regioners aktiviteter osv.
Jeg synes franskmændene viser den rigtige kampånd, i forsøget på at stoppe en højere pensionsalder. Det er den eneste vej til at sætte en stopper for EU´s asociale og udemokratiske politik!
God kamp fremover!
Med 79 procent, der stemte ja til OK23, var der ingen tvivl. De nye overenskomster for godt 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked var blevet stemt igennem med et kæmpe flertal.
For de dele af fagbevægelsen, der har taget del i den nationale nej-kampagne, var afstemningsresultatet naturligvis skuffende. Det gælder også de fagligt aktive unge i blandt andet 3F Fast Food Workers Copenhagen, BJMF (Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening) Ungdom og Dansk El-Forbund Ungdom.
– Vi er helt klart skuffede. Vi har ikke fået særlig meget i overenskomsten. Vi havde håbet på nej, så vi kunne få en chance for en bedre overenskomst, siger Johnny Østberg, der til daglig er tømrerlærling og en del af bestyrelsen i BJMF Ungdom.
BJMF Ungdom har sat mange kræfter ind ved denne overenskomst. De unge medlemmer har hængt plakater op, lavet aktioner foran Dansk Industri og diskuteret livligt med deres hovedforhandlere om, hvorfor lærlingelønnen for eksempel ikke er blevet hævet mere.
Læs også
Victor Ærenlund, formand for brancheklubben 3F Fast Food Workers Copenhagen, synes også, at det er ærgerligt, at OK23 endte med et ja. Han fortæller, at de i brancheklubben havde sendt syv krav ind til deres overenskomst, og at ingen er dem er blevet imødekommet.
Læs også
Fastfood-klub siger nej til OK23 og ja til bedre psykisk arbejdsmiljø
Njord Fomsgaard Kvistgaard, der er formand i Dansk El-Forbund Ungdom, kan godt være skuffet over, at arbejdsgiverne agerer som arbejdsgivere. For ham har det dog bare givet blod på tanden til at kæmpe videre for sine egne og medlemmernes rettigheder om to år, når der igen er forhandlinger.
Kampagnen skal være mere struktureret
Den samlede nej-kampagne kom ifølge Njord Fomsgaard Kvistgaard alt for sent i gang i forhold til afstemningen. Det var begrænset, hvad man kunne nå at stable på benene af modstand med så kort en tidsfrist.
– Jeg synes, at idéen om en samlet nej-kampagne, som blev besluttet i Fredericia, var rigtig god, men udførelsen bragte ikke noget med sig. Det har ikke været arbejdet nok igennem, initiativet kom for sent, og det var meget ustruktureret over hele møllen i det stormøde, siger han til Arbejderen.
Læs også
Fagligt aktive gør den 5. april til national aktionsdag for et nej til OK23
Johnny Østberg synes, at nej-kampagnen fungerede fint nok, når det kom til at udbrede budskabet internt i den allerede aktive del af fagbevægelsen, men han mener, at man godt kunne have gjort mere for at engagere dem, der måske ikke er lige så aktive, og som også skulle stemme. Han mener dog, at man skal passe på med at lave for mange nationale initiativer, der skal være ens på landsplan, fordi det kan kvæle den lokale aktivitet.
– Man skal ikke prøve at styre aktiviteter nationalt. Man må stole på, at lokalgrupperne kender deres lokalområde bedst og ved, hvad der fungerer og ikke fungerer. Der er ikke nogen grund til at holde aktionsdage den samme dag i hele landet. Vi er nødt til at være bedre til at få alle med, så det ikke bare er de samme, der altid kommer, siger han til Arbejderen.
Man må acceptere den demokratiske proces
Victor Ærenlund mener, at 3F Fast Food Workers Copenhagen, der var den eneste klub i 3F København, som anbefalede nej, godt kunne have gjort mere. Han påpeger, at de dog er en ret ny brancheklub, men at de jo eksempelvis godt kunne have engageret sig i nej-initiativet i Fredericia.
– Vores egen overenskomst har ikke været god nok til, at vi kunne anbefale vores medlemmer at stemme ja, siger han til Arbejderen og fortsætter:
– Sådan er demokratiet. Det er ikke os, der bestemmer det hele, selvom vi måske godt ville. Det er ikke kun vores overenskomst, der er blevet stemt ja til. Der er mange andre brancher, der er rigtig tilfredse med det. Jeg synes ikke, at vi kun skal kigge på os selv. Bare fordi vi er utilfredse, betyder det jo ikke, at alle andre også skal være det, slutter han af.
Njord Fomsgaard Kvistgaard fra Dansk El-Forbund Ungdom er enig i, at man nu må acceptere udfaldet af afstemningen. Han siger, at man heller ikke kan være helt skuffet, fordi man trods alt har fået meget på lærlingelønnen.
– Vi får ikke noget ud af at sætte os ovre i hjørnet og surmule, fordi det blev et ja. Vi skal være glade for, hvad vi har fået, og så skal vi stadig kæmpe for vores mærkesager, siger han til Arbejderen.
Måske kan man få mere lokalt
Som en konsekvens af de vedtagne overenskomster skal der nu forhandles endnu mere løn hjem lokalt. Når forhandlerne ikke kunne få det igennem ved de centrale forhandlinger, så mener Johnny Østberg, at det derfor er helt essentielt, at lærlingene lærer at forhandle med deres mester.
– Mange af forhandlerne har snakket om, at man kan forhandle 10 procent mere hjem i løn lokalt. Det er et meget klart mål for os at hjælpe lærlingene med at forhandle deres løn med deres mester. Der bliver vi tabt i høj grad. Noget af det bedste, man kan gøre, er at lære lærlingene, hvordan de selv forhandler, slår han fast.
Njord Fomsgaard Kvistgaard mener ligesom Johnny Østberg, at det er på tide, at mestrene får øjnene op for, hvor dygtige lærlingene er, og at de skal have bedre forudsætninger for selv at forhandle.
– Vi har en rigtig god uddannelse med gode og tekniske lærlinge, som faktisk nogle gange er bedre end svendene. De har fået den nye viden, da vi har et fag, der er meget i udvikling. Vi har nogle kloge hoveder, der kan blive belønnet lidt mere lokalt. Mestrene og svendene skal få øjnene op for, hvor stærke lærlingene er, siger han til Arbejderen.
– Jeg synes, det er sindssygt vigtigt, at man gør det til en normal ting, at lærlinge forhandler løn med deres chef. Hvis det er en, der gør det, så får han ikke noget, men alle gør det, kan de ikke sige nej til alle. Når vi ikke fik en høj nok lærlingeløn i overenskomsten, så må vi jo gøre det selv som nødløsning, supplerer Johnny Østberg.
Hvad så nu?
Både 3F Fast Food Workers Copenhagen og Dansk El-Forbund Ungdom har store planer på 1. maj, hvor flere af deres medlemmer med tillidsposter skal rundt og holde taler til forskellige arrangementer.
– Vi har en rigtig god repræsentation til forskellige 1. maj-arrangementer. Vi har en lokal ungdomsformand i København, der skal holde tale hos Fagbevægelsens Hovedorganisations 1. maj. Jeg skal selv holde tale i Randers, hvor jeg er fra. Der skal vi slå et slag for de lokale lønforhandlinger, der skal i gang nu, fortæller Njord Fomsgaard Kvistgaard.
Næste skridt for 3F Fast Food Workers Copenhagen efter OK23-nederlaget minder lidt om Dansk El-Forbund Ungdoms planer.
– Vi skal også være med på 1. maj, hvor vi skal holde taler nogle forskellige steder. Vi planlægger også en sommerfest. Generelt set skal vi bare sikre, at vores brancheklub fungerer, og at vi bliver ved med at uddanne vores medlemmer, fortæller Victor Ærenlund.
Johnny Østberg og BJMF Ungdom deltager på en aktivist-weekend i Helsingør nord for København i midten af maj. Her kan medlemmerne få en masse redskaber til at lave aktioner fremover, og det er åbent for alle medlemmer af BJMF Ungdom.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.