Læserbrev
I morgen går sygeplejerskernes strejke ind i sin femte uge og kampgejsten er stadig stor. Medlemmerne har ingen planer om at give op, fortæller formændene for sygeplejerskerne i Hovedstaden, Nordjylland og Syddanmark.
Over hele landet er de strejkende sygeplejersker synlige på gader og stræder. Der er et væld af aktiviteter.
– Sygeplejerskerne er klar til den her kamp. Der er en stor kampgejst både blandt de strejkende og dem, der ikke er i strejke, siger Jytte Wester, formand for Dansk Sygeplejeråd, Nordjylland.
Jeg er forundret over, at arbejdsgiverne ikke reagerer. Jeg forstår ikke, at de vil være bekendt ikke at tage handling i en situation, hvor strejken går ud over patienterne.
Jytte Wester, formand DSR Nordjylland
Samme melding lyder fra Kristina Robins, formand for Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden.
– Medlemmerne er forberedt på, at den her kamp kan komme til at tage lang tid. De har meget energi og er klar til at fortsætte. Samtidig er det selvfølgelig også hårdt og frustrerende, at det går ud over patienterne, forklarer hun.
Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark har en klar melding til arbejdsgiverne.
– Der er en markant opbakning til, at vi skal køre den her kamp til ende. Arbejdsgiverne tager fejl, hvis de tror, at de kan køre os trætte. Vi fortsætter til, vi har fået det resultat, vi vil ha’, siger formand John Christiansen.
Strejken er mærkbar
Alle de tre lokale fagforeningsformænd peger på, at strejken virker og er mærkbar ude på sygehusene og i kommunerne.
I løbet af strejkens første tre uger er 36.449 aktiviteter på sygehusene blevet udskudt, viser tal fra Danske Regioner. Det drejer sig blandt andet om ambulante konsultationer og behandlinger, indlæggelser, operationer, udredninger, forundersøgelser, behandling og kontroller.
– Konflikten virker. Jeg er forundret over, at arbejdsgiverne ikke reagerer. Jeg forstår ikke, at de vil være bekendt ikke at tage handling i en situation, hvor strejken går ud over patienterne. De burde invitere os til forhandlingsbordet og have nogle penge med til forhandlingerne, siger Jytte Wester.
Hun efterlyser også, at regeringen erkender, at de er nødt til at sætte flere penge af til højere løn til sygeplejerskerne og andre kvindedominerede fag, der halter bagefter.
Indtil videre har hverken Danske Regioner eller Kommunernes Landsforening, der er sygeplejerskernes arbejdsgivere, foretaget sig noget som helst i forhold til at imødekomme de strejkendes krav.
– Jeg håber, at arbejdsgiverne snart gør klar til at komme ind i kampen. Det er som om de har valgt en taktik med at gøre ingenting og bare lade patienterne være skydeskive, siger John Christiansen.
Han understreger, at sygeplejerskerne går efter mere i løn her og nu. Derudover vil de på sigt have gjort op med den uligeløn i de typiske kvindefag, der er en konsekvens af den lønindplacering, der skete i forbindelse med Tjenestemandsreformen i 1969.
Handler om mere end løn
– Medlemmerne håber på anerkendelse og mere i løn her og nu. Dertil er det helt afgørende, at der på den lange bane sikres en løn, der svarer til uddannelse og kvalifikationer, erklærer Kristina Robins.
– Det handler om mere end løn. Grundlæggende set handler det om, at vi skal kunne rekruttere og fastholde sygeplejersker i årene fremover. Sker det ikke, vil det få alvorlige konsekvenser på sigt. Det handler om at sikre vores allesammens sundhedsvæsen, tilføjer hun.
Alene den sidste måned har fem procent af sygeplejerskerne søgt et job udenfor faget, viser en ny undersøgelse fra Megafon.
Der er 4700 ubesatte sygeplejerskerstillinger på landets sygehuse ifølge en rundspørge, Dansk Sygeplejeråd har lavet blandt sygeplejefaglige ledere på sygehusene.
Samtidig falder antallet af ansøgere til uddannelsen som sygeplejerske. I år var der et fald på to procent i forhold til sidste år. Det er dog stadig en af de mest populære uddannelser.
– Vi skal kunne tiltrække flere unge til uddannelsen og formå at fastholde dem, der har fået uddannelsen. Lønnen er et af flere elementer til at sikre det, mener Jytte Wester.
Strejken udvides
For at øge presset på arbejdsgiverne udvider Dansk Sygeplejeråd strejken fra den 10. august.
Oprindelig var der varslet strejke for 5400 sygeplejersker. Men nogle steder var antallet af fastansatte så lavt, at der ikke kunne sikres et nødberedskab, hvis nogle gik i strejke. Derfor blev antallet af strejkende sat ned til 4750.
Det antal bliver den 10. august udvidet med 702.
– Det kan lyde som en mindre optrapning af konflikten med 702 flere sygeplejersker. Men deres arbejde har betydning for mange andre led i sundhedsvæsnet, så det vil få en meget bredere effekt og påvirke arbejdet for andre faggrupper, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, på foreningens hjemmeside.
De områder, som nu bliver udtaget til strejke, er primært inden for planlagt kirurgi, bedøvelse, opvågning, ambulatorier og nogle IT-funktioner. Desuden rammes en del af de funktioner, som visiterer patienter videre til behandling andre steder.
– Jeg håber, at det her øgede pres på arbejdsgiverne betyder, at både de og politikerne nu vil handle på strejken og finde en løsning, siger Jytte Wester fra Nordjylland.
Stor støtte til sygeplejerskerne
Fra alle tre lokalformænd lyder meldingen om stor støtte til sygeplejerskernes kamp både fra befolkningen og fra mange lokale fagforeninger og faggrupper.
– Når vi er ude på gaden møder vi stor opbakning og forståelse. Men selvfølgelig er der også de patienter, der er kommet på venteliste, og som oplever strejken som træls, siger John Christiansen fra Syddanmark.
– Vi oplever stor hjælpsomhed fra mange andre faggrupper. For eksempel låner vi lokaler rundt omkring i vores område af blandt andet 3F, FOA, Danmarks Lærerforening og HK. Til vores strejkecafé hos 3F Havnen i Esbjerg kom den lokale 3F formand ind for at byde velkommen og ønske os god kamp. Den støtte fra andre faggrupper luner meget, tilføjer han.
Samme oplevelser har Jytte Wester og Kristina Robins.
I Nordjylland har sygeplejerskerne ikke mindst fået meget stor opbakning fra 3F Aalborg.
– De har deltaget i vores aktiviteter og været meget synlige i deres opbakning, fortæller Jytte Wester.
I København har blandt andet 3F BJMF gennemført flere solidaritetsarrangementer for sygeplejerskerne, og en række forskellige fagforeninger bakkede op om støttedemonstrationen foran Christiansborg i lørdags. Det gjaldt for eksempel FOA afd. 1, Landsforeningen af Socialpædagoger, 3F København, Blik- og Rørarbejderforbundet, Uddannelsesforbundet København, Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Dansk Socialrådgiverforening Region Øst, Malernes Fagforening Storkøbenhavn og 3F BJMF.
59,9 procent af danskerne mener, at sygeplejerskerne skal have mere i løn – og lige så meget som en politibetjent.
Det viser en ny meningsmåling, som Ritzau har fået analyseinstituttet Voxmeter til at gennemføre fra 5.- 9. juli. Opbakningen til sygeplejerskerne er vokset, da meningsmålingen i juni viste, at 57,6 pct. af danskerne støttede op om, at sygeplejersker skal have mere i løn.
Tradition for at kæmpe
Når sygeplejerskerne har valgt at stemme stort nej til mæglingsforslaget og gå alene ud i strejke, skyldes det lang tids opsparet harme, forklarer Jytte Wester. Hun peger både på utilfredshed med lønnen, det hårde arbejdspres under coronaepidemien samt en generel underbemanding mange steder i sundhedsvæsenet.
– Mange steder kan hverdagen kun hænge sammen, hvis sygeplejerskerne tager ekstra vagter udover deres normale arbejdstid. Det er summen af mange faktorer, der gør, at medlemmerne har fået nok nu, siger hun.
Sygeplejerskerne har en langvarig tradition for at kæmpe for bedre forhold, forklarer John Christiansen. Det er den femte strejke for højere løn, som sygeplejerskerne er ude i siden 1973.
– Men også før, sygeplejerskerne fik strejkeret, har de kæmpet for ordentlige forhold. De har for eksempel kæmpet for at få løn i stedet for kostforplejning, for retten til at gifte sig og retten til at bo et andet sted end på sygehuset. Sygeplejerskerne har kæmpet i mange, mange år. Nu gælder det højere løn og en retfærdig løn til de typiske kvindefag, fastslår han.
I den kommende uge er der planlagt et væld af strejkeaktiviteter og støttearrangementer over hele landet.
I København er der blandt andet en 24 timer lang demonstration, der starter i dag fredag klokken 12 på Kongens Nytorv og varer frem til lørdag klokken 12.
Få et overblik over alle aktiviteter her.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
