Når 156 delegerede i dag fredag rejser hjem fra kongres i Aarhus, så har de sat retningen for arbejdet i Dansk Sygeplejeråd (DSR) frem til næste kongres. I fire dage har sygeplejersker fra forbundets fem kredse blandt andet diskuteret løn og arbejdsvilkår og udfordringerne med manglen på sygeplejersker.
– Velfærden er under pres, og vi er nødt til at se hinanden i øjnene og spørge, hvad det er for et samfund, vi ønsker i fremtiden. Som sygeplejersker ønsker vi fri og lige adgang til sundhedsvæsnet – og vel og mærke til et sundhedsvæsen med høj kvalitet og patientsikkerhed. Vi ønsker, at de ældste borgere får en værdig afslutning på livet. Vi ønsker ligestilling og ligeløn mellem kønnene. Men det kommer ikke af sig selv, lød det blandt andet i åbningstalen fra forbundsformand Grete Christensen.
Ligeløn og manglen på kvalificeret personale i sundhedsvæsenet var, som ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021, centrale tema på kongressen.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Mangel på sygeplejersker er det største problem i sundhedsvæsenet i dag.
Grete Christensen, formand Dansk Sygeplejeråd.
På andendagen vedtog de delegerede enstemmigt en udtalelse om manglen på sygeplejersker. Overskriften på udtalelsen – Manglen på sygeplejersker sætter sundhedsvæsenet i fare – og tal fra samme viser med al tydelighed, hvor alvorligt det står til:
“En nylig prognose viser, at manglen på sygeplejersker vil være steget med 8.000 sygeplejersker i 2030. Allerede nu ved vi, at der på landsplan er knap 5.000 ledige sygeplejerske-stillinger. I oktober 2021 havde næsten hver 10. sygeplejerske søgt arbejde som andet end sygeplejerske inden for den seneste måned. Det er en fordobling i forhold til et halvt år tidligere. Samtidig ser vi et fald i antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen. Bare fra 2020 til 2021 er antallet af ansøgere faldet med 8 procent.”
Det er ikke i orden
DSR har for nylig spurgt sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger, om de har oplevet konsekvenser af at være for få sygeplejersker på arbejde. 92 procent af dem svarede, at de havde oplevet forringet sygeplejefaglig kvalitet. Næsten halvdelen havde oplevet, at en patients tilstand blev forværret. Og hver fjerde havde oplevet, at der opstod en livstruende situation for en patient.
– Hver fjerde. Det er simpelthen ikke i orden, understregede Grete Christensen i åbningstalen, hvor hun sagde:
– Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Mangel på sygeplejersker er det største problem i sundhedsvæsnet i dag. For uanset om vi taler om pukkelafvikling i sundhedsvæsenet, om selvstyrende teams i kommuner eller om fagligt forsvarlige normeringer. Så er det en forudsætning, at der findes løsninger på sygeplejerskemanglen.
Og så tilføjede forbundsformanden:
– Og som jeg sagde tidligere: Det starter med løn.
Politikerne skal tage ansvar for ligeløn
I en anden udtalelse om kampen for ligeløn henvender sygeplejerskerne sig direkte til politikerne på Christiansborg med forventning om at uligelønnen, som er et politisk skabt problem også bliver løst politisk:
“Dansk Sygeplejeråds kongres forventer, at politikerne på Christiansborg tager ansvar for ligeløn. Det er afgørende, at Folketinget sikrer de økonomiske rammer for ligeløn på baggrund af Lønstrukturkomitéens arbejde.”
Lønstrukturkomitéen kommer med sine anbefalinger senest ved udgangen af 2022. Komitéen blev nedsat af S-regeringen efter den 27. august 2021, hvor Folketinget med lov greb ind og afsluttede 10 ugers overenskomststrejke på sygeplejerskeområdet.
Komitéens formand:
- Torben M. Andersen (professor i økonomi og tidligere overvismand)
Ekspertmedlemmer:
- Mona Larsen (seniorforsker, VIVE)
- Mette Ejrnæs (professor i økonomi, Københavns Universitet)
- Lisbeth Pedersen (forsknings- og analysechef, VIVE)
- Astrid Würtz Rasmussen (lektor i økonomi, Aarhus Universitet)
- Lars Andersen (direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)
- Henrik Bach Mortensen (vicepræsident ALDE)
Medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter:
- Lizette Risgaard (formand Fagbevægelsens Hovedorganisation)
- Rita Bundgaard (sektorformand HK Stat)
- Mona Striib (forbundsformand FOA)
- Grete Christensen (formand Dansk Sygeplejeråd)
- Claus Jensen (formand Dansk Metal)
- Lars Qvistgaard (formand Akademikerne)
- Jacob Holbraad (administrerende direktør Dansk Arbejdsgiverforening)
- Signe Friberg Nielsen (direktør Medarbejder- og Kompetencestyrelsen)
- Michael Ziegler (formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg)
- Anders Kühnau (formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn)
– Jeg har en klar forventning til regeringen og Folketinget på det her område. I kølvandet på Lønstrukturkomitéen skal der ske politisk handling. Det kræver først og fremmest, at der sættes penge af til at skabe ligeløn i Danmark, lød det fra Grete Christensen.
Sygeplejerskerne var igennem et turbulent overenskomstforløb i 2021. Et flertal af medlemmerne stemte to gange nej til det resultat, som forbundstoppen var blevet enige med arbejdsgiverne om.
Det resulterede først i 10 ugers overenskomststrejke, som sluttede med regeringsindgrebet, efterfulgt af 10 uger, hvor sygeplejersker med opbakning fra andre faggrupper hver dag nedlagde arbejdet i en time på skiftede sygehuse.
Stram økonomi i 2023
Udsigten til flere penge til et sundhedsvæsen i knæ ser ikke umiddelbart for opløftende ud. I sidste uge blev forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi for næste år skudt i gang, og finansminister Nicolai Wammen har forberedt de offentlige arbejdsgivere og de offentligt ansatte på, at der ikke bliver mange ekstra penge til velfærd at rutte med i 2023.
Dermed er der lagt op til en stram økonomisk ramme til sundhed og andre velfærdsområder i de aktuelle forhandlinger om regionernes og kommunernes økonomi, konkluderede Grete Christensen:
– Det kommer vel at mærke oven på mange års underfinansiering af sundhedsvæsenet. Jo længere arbejdsgivere og politikere lader stå til, jo længere tid der går, uden løsninger på de enorme udfordringer med mangel på personale, den demografiske udvikling og sammenhæng i sundhedsvæsenet – jo større bliver problemerne.
OK21 har haft konsekvenser
OK21 har sat sig spor i DSR og således også på kongressen, hvor henved halvdelen af de delegerede var på kongres for første gang. Overenskomstforløbet kan også aflæses i DSR’s medlemstal, fremgår det af den skriftlige beretning:
“Antallet af medlemmer i Dansk Sygeplejeråd har frem til 2021 været stigende. Men fra 2021 til 2022 er antallet af medlemmer faldet. Det skyldes overvejende forløbet omkring OK21. Pr. 1. januar 2022 var medlemstallet 76.833, hvilket er 2.673 lavere end det rekordhøje medlemstal i 2021. Af de 76.833 er 54.420 i beskæftigelse.
DSR holder kongres igen i 2024.
Læs også
Fagligt
Tværfagligt samarbejde
Ligelønsbevægelsen ruller videre, mens den venter på Lønstrukturkomitéen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
