Efter en uges pause på grund af efterårsferie genoptager utilfredse sygeplejersker i dag den 25. oktober de rullende punktstrejker.
Strejkerne af en times varighed, der foregår på skiftende hospitaler rundt om i landet, rammer i denne uge Køge Sygehus. Klokken 7:45 havde cirka 80 sygeplejersker taget opstilling foran hovedindgangen til deres arbejdsplads.
– Vi håber jo, at strejkerne kan være med til at råbe politikerne op, og at de får øjnene op for, hvor galt det står til i det danske sundhedsvæsen, siger Susanne Marie Bach Laursen til Arbejderen.
Hun har påtaget sig opgaven at organisere kollegernes faglige protest på det sjællandske hospital tre dage i denne uge.
– Efter covid-19 og vores overenskomststrejke var der masser af midler, der kunne frigives for at komme af med de pukler, der var oparbejdet. Men puklerne er ikke alene en konsekvens af corona og strejken. De skyldes årtiers besparelser i sundhedsvæsenet, som stort set samtlige partier i Folketinget har stået bag. Med strejkerne håber vi, at politikerne indser, at den her nedsmeltning af sundhedsvæsenet ikke bare er på vej. Den er i fuld gang.
Manglen på kolleger er åbenlys
Susanne Marie Bach Laursen er anæstesisygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant, hvilket betyder, at hun ser og hører om forhold på arbejdspladsen, som andre ikke gør.
– Jeg kommer rundt på stort set alle afdelinger på sygehuset, hvor vi hjælper kollegerne med anlæggelse af drop (PVK), blodprøver og som en del af hjertestop- og traumeteamet. Og her ser jeg, hvor travl og stresset hverdagen er.
– Der mangler kolleger. Vi ved godt, at lønnen ikke alene kan løse problemet med flugt fra faget og manglende rekruttering, men det er en del af løsningen. Det er helt afgørende at gøre noget for at forhindre flere i at droppe faget og søge andre steder hen, mener Susanne Marie Bach Laursen.
Snakken blandt kollegerne på Køge Sygehus er foregået i krogene i et stykke tid, og nu er tiden så kommet til at få luft for den frustration og afmagt, som sygeplejerskerne har følt, især efter at et flertal i Folketinget den 27. august stemte for at stoppe den 10 uger lange overenskomststrejke for højere løn.
Utilfredsheden er siden blevet luftet på små og store sygehuse flere steder i landet – blandt andet i Aalborg, Aarhus, Kolding, Vejle, Nykøbing Falster, København og nu Køge.
Protesterne er landsdækkende
Et af de mindre sygehuse, hvor det lykkedes at få 30-40 sygeplejersker til at nedlægge arbejdet i en time to dage i træk, er Nykøbing Falster Sygehus, og her er sygeplejerskerne mere end klar til at gøre det igen, fortæller kontaktperson Pernille Wulff-Høyer til Arbejderen.
– Jeg tænker, at vi bliver ved, til der kommer en løsning. Strejkerne ser ikke ud til at dø lige foreløbig, og vi er helt klar, når det bliver vores tur i anden omgang af strejkerne, siger hun og fortsætter:
– Løsningen er bedre løn- og arbejdsforhold. Jeg synes egentlig, at vi har sagt det tilstrækkeligt mange gange: Vi er ikke nok sygeplejersker. Ved at hæve lønnen kunne det være, at dem, der i dag ikke arbejder på fuld tid, ville overveje at tage flere timer. Det kunne måske også afholde nogle af dem, der tager til Norge eller andre lande for at arbejde, fra at tage afsted. På den måde ville vi blive flere sygeplejersker, og arbejdsforholdene ville helt sikkert blive bedre.
Branchen lider under stort frafald og lav tilgang, og Pernille Wulff-Høyer har også selv sagt op. Hun har sidste arbejdsdag den 31. oktober. I stedet satser hun nu på at bygge et levebrød op som stresscoach og vil i en periode supplere indtægten med vikararbejde i Danmark eller Norge.
Vi gør det for patienterne – og os selv
Sygeplejerskerne oplever stor sympati fra andre faggrupper på sygehusene, ikke mindst social- og sundhedshjælpere og -assistenter, som har de samme problemer med rekruttering og fastholdelse. Også pædagoger og andre offentlige faggrupper har vist deres opbakning ved morgenstrejkerne rundt om i landet, ligesom håndværkere, jernbanearbejdere og andre privatansatte har kigget forbi.
Men sygeplejerskerne møder også kritik og beskyldninger om, at de tager patienterne som gidsler, når de bliver ved med at strejke.
– Ikke alle kolleger bakker op om strejkerne, og nogle har den holdning, at det ikke hjælper noget. Men selvom jeg ikke kan udtale mig på alles vegne, så er der en udbredt opfattelse af, at vi netop ikke tager patienterne som gidsler, når vi snakker med hinanden om lige præcis den problemstilling.
– Derimod siger vi fra overfor urimelige forhold, som vi er blevet budt alt for længe. Det gør vi for at hjælpe både patienterne og os selv, understreger Pernille Wulff-Høyer.
Opbakning fra andre fag
Sygeplejerskerne står ikke alene i kampen for bedre løn- og arbejdsforhold. Også pædagoger og sosu’er kæmper med manglende rekruttering og et historisk skabt lønefterslæb. I mange af de byer, hvor sygeplejerskerne har strejket, har andre offentlige faggrupper deltaget for at vise deres opbakning. Det samme har håndværkere, jernbanearbejdere og andre privatansatte.
Sygeplejerskerne bliver trukket i løn, når de strejker, og Arbejdsretten har tildelt dem en bod oveni på 86 kroner for hver time, de nedlægger arbejdet. Men strejkerne kan fortsætte, fordi sygeplejerskerne får opbakning både moralsk og økonomisk.
Vil man støtte sygehuspersonalet økonomisk, kan man sætte store som små beløb ind på reg.nr. 6192 og kontonr. 17914790.
Læger opfordrer til solidaritet
Lægerne Frank Mortensen, Thøger P. Krogh og Ulrich Fredberg har taget initiativ til en underskriftsindsamling, hvor kolleger opfordres til at vise deres opbakning til sygeplejerskernes kamp for ligeløn og bedre arbejdsvilkår for alle ansatte i sundhedsvæsenet. Den 25. oktober om morgenen havde 462 taget imod opfordringen og skrevet under på Skrivundernet.dk.
De tre læger skal også ifølge Arbejderens oplysninger have startet en økonomisk indsamling for at holde sygeplejerskerne økonomisk skadesfri. Det er dog ikke lykkedes at få det bekræftet.
– Jeg har hørt det, og det betyder da rigtig meget med opbakning fra andre faggrupper. Det viser bare, at den ene faggruppe ikke kan undvære den anden. Tager vi lægerne, så mærker de også, når der er problemer med rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker, siger Susanne Marie Bach Laursen.
Ifølge planen over punktstrejkerne, så når de i dagene den 1. og 2. november til Odense Universitetshospital.
Læs også
Fagligt
Stor vrede og bekymring
Sygeplejerskernes punktstrejker er i denne uge nået til Amager Hospital
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
