Onsdag den 22. september gik fire SOSU’er på Toftevang Plejecenter i Them ved Silkeborg i spontan strejke. De var mødt ind til endnu en dag med sygemeldinger blandt kollegaerne og ingen mulighed for at tilkalde vikarer.
– Det var kulminationen på længere tids arbejdspres med mange sygemeldinger og dårligt arbejdsmiljø. De fire kunne ikke overskue endnu en arbejdsdag med færre mennesker. Nok var nok. De kunne ikke klare mere, siger Ulla Gram, formand for FOA Silkeborg-Skanderborg, hvor de fire SOSU’er er medlemmer.
De fire stoppede efter et døgn deres arbejdsnedlæggelse. Efterfølgende meldte de sig syge med symptomer på stress.
FOA er nu i kontakt med ledelsen på plejecentret for at få lavet nogle akutte løsninger, der kan sikre et bedre arbejdsmiljø, hvor de ansatte ikke bliver slidt ned, som det sker lige nu.
Vi ser de samme problemer i forskellige grader over alt i vores område. Hele ældreplejen er ved at krakelere.
Ulla Gram, formand FOA Silkeborg-Skanderborg
Selvom forholdene på Toftevang Plejecenter er meget skærpede, er der ikke tale om et enkeltstående problem, konstaterer Ulla Gram.
– Vi ser de samme problemer i forskellige grader over alt i vores område. Hele ældreplejen er ved at krakelere, siger hun.
Problemerne er eskaleret hen over sommeren, hvor det har været meget svært at få ferieafløsere. Mange af de unge, der normalt tager arbejde som afløser i ældreplejen, har i stedet valgt at tage ud at rejse efter lang tids coronanedlukning, har arbejdet som podere eller haft andre grunde til ikke at søge arbejde i ældreplejen.
Det har givet voldsomt pres i både hjemmeplejen og på plejecentrene. Men problemerne startede langt tidligere, mener Ulla Gram.
– I Silkeborg Kommune havde vi en stor sparerunde i 2010. Efterfølgende er der gennemført en række nedskæringer på ældreområdet. Jeg tror, at politikerne er kommet til at tage den sidste besparelse, som de ikke skulle have taget. Citronen er blevet presset for meget, vurderer den lokale FOA-formand.
I den anden ende af landet, i FOA Social- og Sundhedsafdelingen, der organiserer SOSU’er i hele hovedstadsområdet, nikker formand Tina Græsted genkendende til det billede, Ulla Gram tegner af en ældrepleje, der er ved at bryde sammen.
– Situationen er fuldstændig katastrofal. Medlemmerne har det virkelig hårdt derude. Vi har lige fået de nye tal fra juni, som viser, at i flere kommuner i vores område har 30 procent af de ansatte i ældreplejen ingen uddannelse. Det er mennesker, der er hevet ind fra gaden for at pleje og passe svage ældre. Det lægger et voldsomt pres på de uddannede, der i et væk skal introducere nyansatte, samtidig med at de selv skal klare alle de opgaver, der kræver uddannelse, siger Tina Græsted.
– Den eneste grund til, at ældreplejen ikke er brudt samme, er, at vores medlemmer har smøget ærmerne op og simpelthen bare knoklet. Men det kan de ikke blive ved med. Det kører simpelthen på pumperne derude. For hver eneste medarbejder, der forsvinder ud af døren, fordi de ikke længere kan holde det ud, gælder det, at vedkommende ikke kan erstattes. Der er ingen ledige i a-kasserne, tilføjer hun.
Ud af alle ansatte i den kommunale ældrepleje i juni i år var 30 procent uden uddannelse.
Tina Græsted, formand FOA SOSU
De to lokale FOA-formænd peger på en række årsager til det store arbejdspres, der i dag er ved at få ældreplejen til at krakelere.
Årevis med nedskæringer har udsultet området. Dertil kommer en stor mangel på uddannede SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter. Der er i en årrække blevet uddannet for få. Samtidig får de pressede arbejdsforhold mange uddannede til at forlade faget.
Det betyder, at der ofte ikke er ansøgere, når en stilling slås op. I marts måned i år var en tredjedel af alle forsøg på at rekruttere uddannede ansatte på SOSU-området forgæves, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I juni så det endnu værre ud. Her var hele 40 procent af forsøgene på at få ansat en social- og sundhedsassistent forgæves, mens det samme gjaldt for 32 procent af jobopslagene til et job som SOSU-hjælper.
Konsekvensen er, at hele ældreplejen i dag har en meget høj andel af ufaglærte ansatte og er meget afhængig af vikarer. Det er med til at presse de faglærte, der hænger på alle de tunge opgaver omkring blandt andet dokumentation og medicin og samtidig skal oplære og vejlede de mange ufaglærte.
Problemerne er ikke nye, men er eskaleret voldsomt hen over sommeren.
– Vores medlemmer har knoklet under coronaepidemien. Så kom sommerferien i år, hvor kommunerne ikke kunne skaffe de hænder, der var nødvendige for at dække vagtplanerne, og problemerne er fortsat, her efter at ferieperioden er slut, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for hele Social- og Sundhedssektoren i FOA på landsplan.
– Situationen er den samme i stort set hele landet, selvom nogle kommuner er hårdere ramt end andre, tilføjer han.
Arbejdspresset betyder mange sygemeldinger på grund af stress og nedslidning, hvilket får arbejdspresset til at blive endnu større. Der er tale om en negativ selvforstærkende spiral.
Opslag på FOA’s facebookside taler sit tydelige sprog om medlemmernes hverdag ude i hjemmeplejen eller på plejecentrene.
Annika Olli arbejder som SOSU-assistent i en hjemmeplejegruppe.
“Vi dækker 30-60 procent med vikar hver eneste dag, sommer som vinter, ferietider som almindelig hverdag. Skal meget snart finde et nyt arbejde – ellers så skal der penge på bordet, mange penge”, skriver hun.
Jeg ønsker mig mest af alt flere hænder i plejen, så vores plejehjemsbeboere kan få et værdigt ældreliv, hvor vi har tid til at tage os ordentligt af dem.
Kis Valgren, ansat på plejehjem, skrevet på Facebook
Kis Valgren arbejder på et plejehjem i Københavns Kommune.
“Der er kun én fast medarbejder på afdelingen med 16 beboere samt forskellige afløsere stort set hver aften. Der er også altid afløsere om dagen, sammen med 3-4 faste, hvis ikke nogen af de faste har fri eller er syge, så er der flere. Sådan har man valgt, at det skal være fast. Problemet er så, at afløserne ikke er uddannet til de opgaver, som følger med plejen, såsom observation af blandt andet hud, udskillelser, og ændringer af hele mennesket, og derfor sker det jævnligt, at symptomer ikke bliver opdaget. Er der så noget at sige til, at flere og flere sygemeldes med stress eller har symptomer på stress indenfor social- og sundhedsområdet”, skriver hun og tilføjer:
“Jeg ønsker mig mest af alt flere hænder i plejen, så vores plejehjemsbeboere kan få et værdigt ældreliv, hvor vi har tid til at tage os ordentligt af dem, og hvor vi ikke hele tiden skal skynde os til næste beboer eller opgave”.
Lignende fortællinger kom frem, da den lokale FOA-afdeling afholdt medlemsmøder i Silkeborg den 21. september og Skanderborg den 30. september, fortæller Ulla Gram.
Møderne blev indkaldt, efter at afdelingen hen over sommeren var blevet kontaktet af mange medlemmer, der fortalte om et arbejdspres så stort, at de ikke kunne holde til det. Samme melding kom fra tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.
På medlemsmødet i Silkeborg deltog over 100 medlemmer, mens der var 40-50 i Skanderborg, som også har færre SOSU-ansatte.
– På møderne mødte vi dybt ansvarlige medlemmer, der er gået alt for langt og ikke har kunnet sige fra. De har taget ekstra vagter og gjort, hvad de kunne, selvom de kunne mærke, at det var skidt for deres eget helbred. Medlemmerne har oplevet pres for at blive ekstra timer efter en vagt, når der er sygdom, og de har oplevet, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om de er syge, når de ringer ind med en sygemelding. Det er helt grotesk, siger Ulla Gram.
Jeg har set en køreliste, hvor der var sat syv minutter af til et besøg, hvor borgeren skulle hjælpes på toilettet samt have morgenmad og medicin.
Line Schøwing Lauritsen, SOSU-assistent
– Medlemmer i hjemmeplejen fortæller om situationer, hvor en borger beder om at komme på toilettet, når de er på vej ud af døren, og de må vælge mellem at lade som om, de ikke hører det, eller få hele den stramme tidsplan for vagten til at skride, vel vidende at det vil gå ud over de sidste på listen. Det er den slags etiske spørgsmål, der knuser vores medlemmer, tilføjer hun.
Samtidig understreger den lokale FOA-formand, at medlemmerne generelt set er glade for deres arbejde og brænder for at kunne bruge deres faglighed, men at det er stort set umuligt under de nuværende forhold.
Fra SOSU’er på plejecentre og i hjemmeplejen er meldingen den samme. Mængden af opgaver svarer slet ikke til antallet af hænder.
– Medlemmerne har forsøgt at få det til at hænge sammen i lang tid. Nu kan de ikke længere, konstaterer Ulla Gram.
Omfanget af problemerne er også meget synligt på den facebookgruppe, som SOSU-assistent Charlotte Marie Høj fra Silkeborg startede op den 7. september under navnet “SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere støtter sygeplejerskerne”.
Som navnet siger, var ideen at samle SUSU’er for at støtte sygeplejerskernes kamp for bedre arbejdsvilkår.
– Vi ville fortælle sygeplejerskerne, at vi står bag dem. Men meget hurtigt stod det klart for os, at der er virkelig mange indenfor SOSU-verdenen, der har det rigtigt skidt, og at det er nu, vi skal tage kampen for bedre arbejdsvilkår for vores egen faggruppe, siger Line Schøwing Lauritsen, der er en af administratorerne bag facebookgruppen.
I løbet af kun tre uger har gruppen fået over 7000 medlemmer, og beretningerne om arbejdspres og dårlige arbejdsforhold er mange.
Line Schøwing Lauritsen er selv ansat i psykiatrien, men hun har talt med mange SOSU’er fra ældreplejen i løbet af de sidste uger, hvor hun har været en af de ansvarlige for facebookgruppen.
– I hjemmeplejen er det helt store problem, at kørelisterne ikke hænger sammen. Arbejdsdagen starter klokken syv, men mange møder ind en halv eller en hel time før for at læse op på de borgere, de skal besøge den dag. Det er der ikke sat tid af til i planen. Når der er sygdom blandt kollegaerne, får de andre bare flere besøg. Jeg har set en køreliste, hvor der var sat syv minutter af til et besøg, hvor borgeren skulle hjælpes på toilettet samt have morgenmad og medicin. Det er jo både umuligt og uværdigt, konstaterer Line Schøwing Lauritsen.
– Vi ser også tendenser til, at transporttiden mellem de forskellige borgere forsvinder på listerne. Det er, som om det forventes, at vi via telepati kan transportere os fra det ene sted til det næste på ingen tid. Jeg møder SOSU’er, der er stressede, syge og kede af det. De er i faget, fordi de kan lide at yde omsorg, men når arbejdet er lavet om til et samlebånd, bliver det umuligt, tilføjer hun.
Forholdene får mange til at flygte fra faget. Allerede under uddannelsen falder mange fra, fortæller Line Schøwing Lauritsen.
– Når eleverne kommer ud i praktik, finder de ud af, at forholdene ikke er som det, de er blevet forberedt på fra skolens side. Der er klare regler for, hvad elever må lave, når de er i praktik, men de bliver ofte ikke overholdt. De bliver mange steder brugt som billig arbejdskraft og regnes med i normeringen, selvom de skal være ud over, siger hun.
Facebookgruppen stod den 24. september bag demonstrationer i København, Aarhus og Odense i protest mod arbejdsforholdene for SOSU’er og andre offentligt ansatte. De var indkaldt med kort varsel.
– Det var nogle små, men fine demonstrationer med rigtig gode taler, siger Line Schøwing Lauritsen.
De tre i administratorgruppen bag facebooksiden har nu meldt ud, at de ikke har ressourcer til at stå bag flere demonstrationer. De lægger op til fælles handling på en anden måde ved hver uge at lægge forslag til en aktion ud i gruppen. I sidste uge opfordrede de alle gruppens medlemmer til at skrive til den politiske leder for deres arbejdsplads i kommunen eller regionen for at fortælle om arbejdsforholdene. I denne uge er der lagt op til en “Gå hjem til tiden-aktion”.
Ældreplejen er belastet med store mængder overarbejde. For eksempel viser en undersøgelse lavet af FOA, at hver femte ansatte i hjemmeplejen arbejder over stort set hver eneste dag.
Ud over ugeaktionerne er administrationsgruppen parat til at bakke op om andre af gruppens medlemmer, hvis de vil arrangere en demonstration.
– Men vores ressourcer er begrænsede. Der er en del arbejde med opgaven som administrator, konstaterer Line Schøwing Lauritsen.
Hun ser det som helt centralt, at politikerne i kommuner, regioner og på Christiansborg tager problemerne alvorligt og gør, hvad der skal til for at fastholde de ansatte i ældreplejen og få flere ind på uddannelserne.
– Nu vil man ansætte unge såkaldte spirer mellem 13 og 17 år i fritidsjob til at hjælpe på plejecentrene med at hygge om de ældre, skænke saftevand, gå ture og den slags. Det er godt at få unge interesseret i ældreplejen, men det efterlader jo alle de tunge opgaver til det faste personale. Vi er nødt til at se på, hvordan de får mere tid til at yde omsorg, erklærer SOSU-assistenten.
Der er behov for mange forskellige tiltag for at ændre den nuværende katastrofekurs i ældreplejen, fastslår Ulla Gram fra FOA Silkeborg-Skanderborg.
– Vi skal snakke uddannelse med de mange ufaglærte, der i dag er på ældreområdet. Flere skal ind på uddannelserne. Og så skal der sikres ordentlige vilkår for dem, der er i ældreplejen nu. Vi skal have gode vilkår for seniorer, så de kan være på arbejdspladsen, selv om de er lidt slidt. Der kan også være tale om ekstra penge for ekstra arbejde, men det hjælper ikke meget, hvis folk er pressede i forvejen, konstaterer Ulla Gram.
– Vi skal derudover se på vilkårene for lederne tæt på medarbejderne. De er også meget pressede. Der er mange forskellige elementer i en løsning. Det er et langt sejt træk. Jeg mener, at hele den såkaldte BUM-model skal tages op til overvejelse, tilføjer hun.
BUM står for Bestiller, Udfører, Modtager. Modellen er tæt knyttet til hele New Public Manegement-strategien med markedsgørelse af den offentlige sektor.
Grundlæggende set er der brug for en total omorganisering af hele ældreplejen. Vi skal væk fra BUM-modellen.
Torben Klitmøller Hollmann, FOA
– I BUM-modellen er alle ydelser målt ud på minutter. Hele tænkningen er, at alt kan sættes ind i et regneark, men det går altså ikke med ældre mennesker, der pludselig kan blive dårligere. Politikere på både lokalt og nationalt plan må gå ind i en grundlæggende drøftelse af, hvordan vi indretter hele ældreområdet. Jeg opfordrer dem til at lytte nu og tage problemerne seriøst. Vi har brug for handling nu, ikke for flotte ord, siger Ulla Gram.
Torben Klitmøller Hollmann peger på, at de kommende år med markant flere ældre og mange SOSU’er, der går på pension, vil være med til at forstærke problemerne.
– Der er sat mange ting i gang i en række kommuner som følge af de sidste to års ældretopmøder. Men grundlæggende set er der brug for en total omorganisering af hele ældreplejen. Vi skal væk fra BUM-modellen, hvor en ansat i kommunen, der ikke kender den enkelte ældre, bestemmer, hvor meget tid vedkommende skal have til mad, bad, påklædning og anden støtte, siger Torben Klitmøller Hollmann.
– I stedet skal vi have mindre, tværfaglige teams, der i samarbejde med borgeren selv styrer, hvor meget hjælp der er behov for. De ansatte skal have lov til at bruge deres faglighed og lave arbejdet ordentligt, ikke kun gøre det mest nødvendige. Vi skal bruge de hænder, vi har, på en bedre måde. Det vil skabe større tilfredshed hos både medarbejdere og borgere. FOA har grundigt beskrevet, hvordan en sådan omorganisering kan foregå. Politikerne skal bare gå i gang, tilføjer han.
Tina Græsted, formand for FOA Social- og Sundhedsafdelingen i hovedstadsområdet peger på nødvendigheden af at få flere ind på SOSU-uddannelserne og holde på dem, der er startet på uddannelsen.
– Jeg bor i Hillerød Kommune og har en datter, der lige har været på brobygning, inden hun skal ud af folkeskolen. De var ude at se på forskellige gymnasier, men SOSU-skolen kørte de lige forbi. Det er da helt skørt, når kommunen mangler de her medarbejdere. Alle folkeskoleelever burde komme på besøg på skolen. I flere år har skolerne ikke udfyldt rammen for, hvor mange de må uddanne. Der er brug for, at vi får talt uddannelsen op. Det her er et fantastisk arbejde, hvis bare arbejdsforholdene er i orden, siger Tina Græsted.
Hun peger i øvrigt på det problematiske i, at kommunerne har krævet, at elever på uddannelsen til SOSU-hjælper skal ud i deres første praktik i prøveperioden, så der er mulighed for at fyre dem, hvis vurderingen er, at de ikke er gode nok.
– I stedet burde kommunerne have fokus på, at alle, der har valgt uddannelsen, får den nødvendige hjælp og støtte til at gennemføre den. Det vil kræve noget ekstra ressourcer, men det vil være en god investering.
Tina Græsted understreger også behovet for, at politikerne handler nu.
– Hvis ikke der findes løsninger, ender det med, at vi allesammen skal hjem for at passe vores ældre, når de ikke kan klare sig selv. Det vil komme til at påvirke hele samfundet, advarer hun.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det minder mig om en sag i Canada, hvor man angiveligt har forsøgt at presse en handicappet kvinde til at lade sig “medlidenhedsdræbe”: https://www.dailymail.co.uk/health/article-13625001/disabled-woman-euthanasia-Canada-nurse-suicide.html?ito=social-reddit
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
