Mask Off Maersk
Som mange andre fagforbund, så mister også Socialpædagogerne medlemmer og dermed indtægter.
I 2019 var medlemstallet omregnet til heltidsbetalende 31.335. I 2024 forventes det gennemsnitlige medlemstal at lande på 30.000.
Som konsekvens heraf skal Socialpædagogerne spare, og det kunne direkte afspejles i nogle af de forslag, som 195 delegerede skulle stemme om på årets netop afsluttede kongres.
“Målet er at opnå budgetholdbarhed og en økonomi i balance i 2026, hvilket vil kræve besparelser størrelsesordenen 30-35 millioner kroner i hele organisationen”, kan man læse i hovedbestyrelsens skriftlige beretning.
Socialområdet er kernevelfærd – og det er vores medlemmer, der leverer den.
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne
Hovedbestyrelsen havde således stillet forslag om, at der fremover kun skal afholdes kongres hvert fjerde år i stedet for hvert andet år som i dag.
Som en del af argumentationen for at forlænge kongresperioden lød det fra hovedbestyrelsen: “Foruden det økonomiske perspektiv kan længere kongresperioder give mere arbejdsro, herunder mulighed for en bedre forankring og mere langsigtet planlægning af de kongresbesluttede indsatser.”
Da forslaget var en vedtægtsændring, krævede det to tredjedeles flertal, og forslaget blev ikke stemt igennem.
Et ændringsforslag om at fastholde kongreslængden på to år, men hvor hver anden kongres skulle være en kort en-dags-kongres, blev heller ikke stemt igennem.
Hovedbestyrelsen stod også bag forslaget om en ny lokalstruktur, konkret at lægge de nuværende 10 kredse sammen til seks med virkning fra 1. januar 2026.
“Forslaget til ny kredsstruktur skaber et økonomisk provenu (stordriftsfordele gennem bedre ressourceudnyttelse), som er afgørende for kredsenes fremtidige budgetholdbarhed, men rationalet for større enheder er mindst lige så meget også at sikre mere bæredygtige enheder med bedre forudsætninger for både drift og udvikling og for at sikre de rette kompetencer og ekspertise lokalt”, lød det blandt andet i motivationen.
Forbundskasserer Michael Madsen fremlagde på vegne af hovedbestyrelsen forslaget for de delegerede:
– En sammenlægning af Socialpædagogernes kredse er den rette løsning. Det sikrer os både de nødvendige stordriftsfordele og en bedre opgaveløsning.
Forslaget indebærer, at alle nuværende kredse – undtagen Nordjylland og Bornholm – samles i nye større kredse, så der fremover er i alt seks kredse.
Forslaget om at ændre struktur blev vedtaget med et klart flertal. 186 stemte for, 6 imod og 3 stemte blankt.
Besluttet på Socialpædagogernes kongres den 12.-14. november 2024: 10 kredse lægges sammen til seks med virkning fra 1. januar 2026.
Afgrænsningen af de nye kredse tager udgangspunkt i de nuværende geografiske afgrænsninger af, hvilke kommuner som hører til hvilke kredse:
-
Kreds Sydjylland og kreds Lillebælt bliver én ny kreds
-
Kreds Storstrøm og kreds Midtsjælland bliver én ny kreds
-
Kreds Storkøbenhavn og kreds Nordsjælland bliver én ny kreds
-
Kreds Østjylland og kreds Midt- og Vestjylland bliver én ny kreds.
-
Kreds Nordjylland slås ikke sammen med andre
-
Kreds Bornholm fortsætter som en særlig model, hvor økonomien aftales i Hovedbestyrelsen
Der vil være ét kredskontor i hver ny kreds.
På kongressens sidste dag var der valg til Socialpædagogernes daglige politiske ledelse, forretningsudvalget. Der var kamp om de fire pladser, som endte med genvalg til forbundsformand Benny Andersen.
– Det er en kæmpe ære fortsat at få lov at stå i spidsen for Socialpædagogerne de næste to år. Socialpædagogers faglighed forandrer liv for mennesker med handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne hver eneste dag. Socialområdet er kernevelfærd – og det er vores medlemmer, der leverer den. Og sammen skal vi fortsætte med at knokle for vores medlemmers løn, vilkår, arbejdsmiljø og faglighed, siger Benny Andersen.
På de øvrige tre pladser kommer der nye ansigter. 1. forbundsnæstformand bliver Gert Landergren Due. 2. forbundsnæstformand bliver Lene Kümpel, og ny forbundskasserer bliver Tina Lai Holmgaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
