Anmeldelse
Hvad er der på spil for dig og og dine kolleger? Kan working poor blive virkelighed for dig?
De spørgsmål stiller 3F Aarhus og forsøger at finde svar på, når fagforeningen tirsdag den 6. maj inviterer til debat om EU’s mindstelønsdirektiv. Bliver direktivet en realitet, åbner det en glidebane for politisk indblanding i løndannelse, og det vil være et angreb på den forhandlingsmodel, som gælder på det danske arbejdsmarked, lyder det fra arrangørerne.
– Det er vigtigt som faglig aktiv og som ansat på det danske arbejdsmarked at følge med i, hvad der sker med en lovbestemt mindsteløn. Det er sket i Tyskland, og det kan også ske i Danmark, mener Per Nielsen, der har været med til at stable mødet i fagforeningen på benene.
Han er chauffør og tillidsrepræsentant for rutechauffører ved Vikingbus Aarhus, Silkeborg, Odder.
– Jeg tvivler på, at EU-domstolen trækker mindstelønsdirektivet tilbage. Det vil være et for stort nederlag for Kommissionen, så jeg tror, at vi ser ind i et arbejdsmarked, hvor EU vil blande sig i løndannelse, siger han til Arbejderen.
Den 14. januar kom generaladvokaten i EU ellers med en uventet, men klokkeklar anbefaling om at annullere direktivet i sin helhed og give Danmark medhold i, at det strider mod EU-forfatningen.
Artiklen fortsætter under linket …….
Læs også
Fagligt
Glæde – og bekymring
Første halvleg om EU's mindstelønsdirektiv er vundet, men kampen er ikke afblæst
En dato på den endelige afgørelse lader imidlertid vente på sig.
– Den er desværre ikke kommet endnu, men vi forventer, at der måske kommer noget i maj, lyder meldingen fra EU-parlamentsmedlem Marianne Vinds (S) kontor i Bruxelles.
I Aarhus bruger man tiden, indtil afgørelsen falder, til at blive klogere på, hvad der sker, når man lader politikere stå for lønreguleringen, i stedet for at det er arbejdsgivere og fagforeninger, der aftaler det.
Her er det nærliggende at kigge syd for grænsen, mener de i den østjyske fagforening.
I løbet af 20 år har det tyske arbejdsmarked forandret sig radikalt fra at være rimeligt velorganiseret og med ordnede lønforhold til i dag at være et arbejdsmarked med omkring 17 millioner lønmodtagere, der både har to og tre jobs og alligevel ikke er i stand til at forsørge familien.
Hvordan det er gået til, kommer Nonni Morisse, der er organizer i den tyske fagforening Verdi, og fortæller om.
Artiklen fortsætter under linket……
Læs også
Udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor det er nødvendigt at passe flere jobs for at kunne forsørge sig selv eller familien, kaldes working poor. I Tyskland har det bredt sig fra udsatte brancher til industrien og i de seneste år også til den offentlige sektor.
For 10 år siden indførte Tyskland en statslig mindsteløn. Alligevel er lønnen blevet presset i bund eller måske netop derfor. Det vil Ole Nors Nielsen fra 3F Aalborg komme ind på under mødet. Han vil komme ind på udviklingen på det danske arbejdsmarked og give sit bud på, om der kan ske det samme i Danmark, som der er sket i Tyskland.
– Jeg forbinder det, vi ser, med hele udviklingen på arbejdsmarkedet. Det bliver mere og mere råt. Vi er slet ikke på højde med den brutalisering, der foregår. Vi render stadig rundt og snakker om kædeansvar og værn mod social dumping – og det er jo rigtige krav, men samtidig ser vi en udvikling med stadig flere udenlandske arbejdere, siger Per Nielsen.
– Den udnyttelse, der foregår, er ekstrem. Tag dødsulykken på siloen i Flemløse på Fyn eller den seneste sag om asbest i Aalborg. Det er bare toppen og viser, hvor menneskefjendske arbejdsgiverne i Danmark er.
– Vi kan slet ikke og følger ikke med, men står på perronen. Jeg synes slet ikke, at de aktive fagforeninger og medlemmer gør nok. Resten af fagbevægelsen gør jo slet ikke noget. Skal vi stoppe udviklingen, så er det ikke gjort med en udtalelse til pressen, hvis der er en, der dør. Det er heller ikke gjort med en knyttet næve på Facebook for at få god samvittighed.
Læs også
Fagligt
Arbejderen går ned i teksten
Hvad betyder direktivet om EU-mindsteløn egentlig for danske arbejdere?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
