Læserbrev
Som lovet, da SVM-regeringen i december fremlagde sit politiske program, så har regeringen den 18. januar sendt et annullationssøgsmål mod EU-Parlamentet og Rådet for at få kendt det omdiskuterede EU-direktiv med titel “om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union” ugyldigt.
– Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU’s direktiv om mindsteløn og har arbejdet tæt sammen under hele forhandlingsforløbet, ligesom fagbevægelsen og flere partier har opfordret til at anlægge annullationssøgsmål, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:
– Det er vigtigt at holde fast i, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre mindsteløn. Men på trods af det, så er der tale om lovgivning uden fortilfælde, hvilket gør det til en helt principiel sag. Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU.
Pres virker, og søgsmålet var ikke kommet, hvis vi alle var forblevet tavse.
Nikolaj Villumsen, EU-parlamentsmedlem for Enhedslisten.
Modstanderne af direktivet i Danmark har gentagne gange påpeget, at direktivet er ulovligt i henhold til EU-traktaten. I Lissabontraktatens artikel 153, stk. 5 står der, at EU ikke må blande sig i løn, organisationsret, strejkeret og ret til lockout.
Det er da også en glad Peter Kaae Holm, EU-politisk ansvarlig i 3F, der kommenterer på, at søgsmålet er sendt afsted:
– I 3F bakker vi fuldt op om den kloge beslutning, regeringen har truffet om at trække en tydelig rød streg i EU-sandet med et annullationssøgsmål, siger han til Fagbladet 3F.
Helt eller delvis medhold
Men at rejse sagen er ikke det samme som at få medhold. I et notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg kan man da også læse, at regeringen anlægger sagen “med påstand om, at direktivet annulleres i sin helhed – alternativt at dele af direktivet annulleres.”
– Det bedste resultat vil naturligvis være at få hele direktivet annulleret. Det, er det, vi håber på, udtaler EU-parlamentariker for Enhedslisten Nikolaj Villumsen.
Skulle det ikke lykkes at få EU-domstolen til at annullere hele direktivet, men kun dele af det, vil Nikolaj Villumsen betragte som en halv sejr.
Han takker de tusinder af fagligt aktive, der har været med til at presse regeringen til at anlægge annullationssøgsmålet:
– Pres virker, og søgsmålet var ikke kommet, hvis vi alle var forblevet tavse, siger Nikolaj Villumsen til Arbejderen.
To års proces
Den videre proces er nu sådan, at EU-Parlamentet og Rådet har to måneder til at afgive svarskrift. Herefter får Kommissionen og de øvrige medlemsstater mulighed for at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
På nuværende tidspunkt kan det ikke siges præcist, hvornår EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge, men ministeriet anslår, at processen kan tage op til to år.
EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022. Medlemslandene skal inden for to år implementere direktivet. Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet, selvom der kører en sag, skriver Beskæftigelsesministeriet.
Håber på opsættende virkning
Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, mener imidlertid, at der skal tages en kamp om procedurer, allerede inden dommen falder.
– Jeg håber, at regeringen vil presse på for, at søgsmålet skal få opsættende virkning – altså at ingen lande skal begynde at implementere det, før end det er afgjort, om direktivet er lovligt, udtaler Victoria Velasquez.
Det er ikke første gang Danmark anlægger sag for at få annulleret EU-lovgivning. Det skete eksempelvis også i 2006, hvor Danmark sammen med EU-Parlamentet vandt over EU-Kommissionen i en sag om bromerede flammehæmmere.
– Historien viser, at det er lykkedes før at få annulleret EU-lovgivning, der var vedtaget på forkert grundlag, afslutter Nikolaj Villumsen.
Læs også
Fagligt
Arbejderen går ned i teksten
Hvad betyder direktivet om EU-mindsteløn egentlig for danske arbejdere?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
