Uddannelse
Der er stor mangel på jord- og betonarbejdere, bygge- og anlægsstruktører og brolæggere.
Vi er ikke lykkedes med at få alle uddannet gennem kurser eller lærepladser, selv om de, der får uddannelserne, viser flotte resultater.
Det skyldes i høj grad, at forholdene på fagskolerne er for ringe, og der er for langt mellem kursusstederne.
I Tyskland er den lovbestemte mindsteløn under 100 kroner i timen.
Hvis befolkningen fortsat skal kunne udføre det meste arbejde i Danmark selv, er det nødvendigt, at regeringen vægter de faglige uddannelser meget højere og sørger for, at tilbuddet til de unge kan holdes op imod gymnasieuddannelserne.
Arbejdskraft fra udlandet
Med de mange store byggeprojekter er der brug for arbejdere fra andre lande for at løse opgaverne.
Vi har en international og solidarisk tilgang til de nye kolleger. Det betyder, at vi forlanger, at de behandles på lige vilkår med os. Gode indkvarteringsforhold, sikre arbejdsforhold og danske lønninger.
Desværre udnytter mange entreprenører, at folkene kommer fra lande, hvor fagforeningerne er svage. Derfor er de dårligt vant og bange for at kræve deres ret.
Selv om vi byder dem velkommen i 3F, tør mange ikke melde sig ind, fordi de trues med at blive sendt hjem, hvis de stiller krav.
Ved offentlige byggerier stilles krav til entreprenørerne om, at de skal følge ILO-konvention 94.
Det betyder, at folkene ikke må have ringere vilkår end de kollektive overenskomster.
Dette krav burde lovfæstes, så det også gælder udenlandske virksomheder med opgaver for private.
EU’s lovbestemte mindsteløn
EU-kommissionen har vedtaget, at medlemslandene skal bestemme en mindsteløn ved lov.
Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne har protesteret, fordi det strider mod vores danske aftalesystem.
Danmarks regering har anket sagen, vi kender endnu ikke resultatet.
Vi vil fastholde retten til at forhandle vores løn.
I Tyskland er den lovbestemte mindsteløn under 100 kroner i timen.
Derfor må folk have flere jobs eller stå i kø for at få gammel mad ved supermarkederne, selv om de har fuldtidsarbejde. Der er ikke råd til både mad og husleje.
Dansk fagbevægelse må melde klart ud: Vi kan ikke være i EU, hvis vi påtvinges lovbestemt mindsteløn.
Arbejdstilsynet
Vi kræver, at Arbejdstilsynet får flere penge, så der er folk, som kan rykke ud med det samme, når vi ringer på grund af farlige forhold på arbejdspladserne.
En telefonsvarer hjælper ikke meget, når der er fare for, at en udgravning skrider sammen, eller der ligger stærkstrømskabler på kørevejene.
Der skal også være råd til opsøgende pladsbesøg og vejledning, og der skal tages højde for, at mange udenlandske arbejdere ikke forstår anvisninger på dansk.
Det skal være et lovkrav, at arbejdsgiveren får oversat al sikkerhedsoplysning til de sprog, hans folk taler og forstår.
Skattelettelser
10 milliarder i nye skattelettelser – fortrinsvis til dem, der har nok i forvejen – står i modsætning til nedskæringer i kommunerne, som rammer børn og ældre samt vedligeholdelse af bygninger, veje og kloaksystem.
Sygepenge, efterløn, pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse er slet ikke fulgt med prisudviklingen.
Der er brug for enorme investeringer i den grønne omstilling.
De gode tider skal bruges til at sikre fremtiden, socialt, grønt og uddannelsesmæssigt – ikke til overforbrug.
Al tale om at begrænse muligheden for førtidspension for nedslidte må stoppe.
Vi bygge- og anlægsarbejdere, som har slidt og slæbt, siden vi kom ud af skolen, skal have mulighed for at trække os tilbage, når kroppen er brugt op.
Det koster penge – men det er os, der har skabt værdierne.
Fremtiden
I disse år er der ikke mange arbejdsløse, det sætter vi stor pris på.
Men vi ved af bitter erfaring, at efter en optur kommer en nedtur med arbejdsløshed og tilbagegang.
Vi undrer os over, hvorfor politikerne ikke drøfter, hvordan man kan skabe et mere harmonisk samfund med jævnt god beskæftigelse – uden vanvittige prisstigninger i bygge-/anlægssektoren.
Sygehuse, børnehaver, veje og kloakker er dobbelt så dyre at få bygget som for 10 år siden.
Det har ikke afspejlet sig i vore lønninger, det meste ender som profit.
Og når så krisen kommer, er det os, der bliver arbejdsløse og må prøve at leve af understøttelse.
Der må være bedre måder at indrette samfundet og økonomien på.
Enstemmigt vedtaget.
Kim Jensen, Tue Tortzen, dirigenter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
