Hvor demokratisk er EU's parlament egentligt
Når politikerne tirsdag den 4. oktober møder ind på Christiansborg for at tage hul på et nyt Folketingsår, så bliver de mødt af røde fagforeningsfaner og fagforeningsmedlemmer fra hele landet.
Det faglige initiativ Stop EU’s mindsteløn har nemlig besluttet at lave demonstration med krav om, at regeringen rejser en sag – et såkaldt annullationssøgsmål – ved EU-domstolen for at få EU-direktivet om mindsteløn erklæret ugyldigt.
Mobiliseringen er i fuld gang, fortæller Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg Transport, til Arbejderen:
– Oprindelig havde vi snakket om at sende busser til Bruxelles, men direktivet er jo skrevet, og det bliver der ikke ændret på, fordi vi står der og svinger med nogle faner. Kræfterne er meget bedre investeret her hjemme, for vi kan jo høre, at regeringen tøver med at få sendt det her annullationssøgsmål afsted. Derfor sættes alle sejl til for at få så mange som muligt til København om mindre end 14. dage og sende et klart signal til regeringen.
Juridisk ser jeg ingen ulemper ved at anlægge søgsmål. Hvis ikke man gør noget, og ingen andre medlemsstater gør det, så kan det betragtes som accept af direktivet.
Jens Kristiansen, juraprofessor
Den esbjergensiske 3F-formand fortæller, at både havnearbejderne og stilladsarbejderne har kastet sig ind i mobiliseringen og vil gøre, hvad de kan for, at der kommer en talstærk delegation fra det vestjyske.
3F København bakker op om demonstrationen den 4. oktober.
– Det gælder om at lægge maksimalt pres på regeringen, før, under og efter det kommende valg, siger John Ekebjærg-Jakobsen til Arbejderen.
Samme melding lyder fra Claus Westergreen, formand for en anden københavnsk 3F-afdeling Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
– Vi skal fortsætte med at stille kravet om annullationssøgsmål alle de steder, vi kommer. Det næste er, at vi skal have de politiske partier til at kræve det, så der i Folketinget kan blive et flertal, der kræver, at sagen skal køres for EU domstolen, siger han til Arbejderen.
Mangler kun stemplet i ministerrådet
Direktivet er nu så langt i EU-systemet, at der kun mangler en godkendelse i ministerrådet. Den forventes at komme i starten af oktober. Efterfølgende offentliggøres direktivet i EU-tidende, og regeringen har så en frist på to måneder til at anlægge sag ved EU-domstolen. Fristen forventes at udløbe engang i december.
Så det er ved at være sidste udkald, lyder det fra Aarhus, der giver fuld opbakning til at sætte mere fut under hjemlige aktiviteter, der kan øge det politiske pres på regeringen.
– Mindstelønsdirektivet vil komme til at lægge en bombe under den danske model – om ikke fra dag ét – så på sigt. Og hvis ikke regeringen rejser annullationssøgsmålet, så vil der være givet en blankocheck til EU, i forhold til selv at definere, hvad de vil blande sig i, siger Thorkil Jansen, formand for 3F Transport, Logistik & Byg til Arbejderen.
Den aarhusianske fagforening lægger to dage efter Folketingets åbning hus til et fyraftensmøde for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, der skal ruste dem til styrket modstand mod EU’s mindsteløn.
Læs også
Fagligt
Skal kende konsekvenserne
Fyraftensmøde skal ruste aarhusianske tillidsfolk til styrket modstand mod EU's mindsteløn
Stort set alle partier i Folketinget, den danske fagbevægelse og arbejdsgiverne har under hele processen med udformning af direktivet talt imod. De har advaret om, at det vil være en bombe under den danske aftalemodel, hvor det er fagbevægelse og arbejdsgivere, der aftaler løn og arbejdsforhold.
Tirsdag den 13. september besluttede et enigt forretningsudvalg i FH, at anbefale regeringen at rejse sagen, med henvisning til, at direktivet strider imod Lissabon-Traktaten, der siger, at EU ikke må lovgive om lønforhold.
Regeringens svar lader vente på sig.
Indtil nu har socialdemokraterne været lange i spyttet, når de er blevet bedt om at svare på, om regeringen vil rejse en sag ved EU-domstolen for at få direktivet om mindsteløn erklæret ugyldigt.
Det gælder også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Da han den 1. september deltog i morgenbriefing om EU-mindsteløn arrangeret af FH, forklarede han, at der er både juridiske og politiske omkostninger ved at rejse et såkaldt annullationssøgsmål, og at det indgår i regeringens overvejelser.
Som om han på forhånd vidste, at FH senere ville komme frem til en anbefaling til regeringen om at rejse sagen, så sagde beskæftigelsesministeren:
– Det kan være, at vi når frem til en anden konklusion end FH.
Manglende søgsmål kan betragtes som accept
Fagforeningerne bag demonstrationen den 4. oktober påpeger, at det kan få store konsekvenser, hvis ikke Danmark forfølger sagen til EU-domstolen. Da vil det blive meget vanskeligere for Danmark på et senere tidspunkt at anfægte, hvis EU-domstolen med udgangspunkt i direktivet træffer afgørelser, som skader den danske arbejdsmarkedsmodel.
Det medgav juraprofessor Jens Kristiansen, der også deltog i FH’s morgenbriefing den 1. september.
Han sagde, at der kan være en politisk risiko ved at rejse sagen, men sagde samtidig, at konsekvensen af ikke at anlægge søgsmål kan fortolkes som en accept af direktivet, og at det dermed har den fornødne hjemmel.
– Juridisk ser jeg ingen ulemper ved at anlægge søgsmål. Hvis ikke man gør noget, og ingen andre medlemsstater gør det, så kan det betragtes som accept af direktivet, gjorde professoren det klart.
På spørgsmålet om, hvad Danmark kan opnå ved et søgsmål, lød svaret:
– Direktivet kan bliver tilsidesat som ugyldigt eller opretholdt som gyldigt.
Jens Kristiansen sagde, at han aldrig før har set et direktiv med så mange henvisninger til grundlæggende rettigheder i EU-traktaten. Direktivets regler er så generelle og vage, at EU-domstolen derfor vil have et vidt spillerum for fortolkning.
Læs også
Fagligt
Demonstration mod EU-mindsteløn
Signal fra demo i Aalborg: Det kan ende med, at vi skal overveje medlemskabet af EU
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
