Læserbrev
Det var en ellers almindelig arbejdsdag for Noe Ertner på fritidsinstitutionerne ved Strandvejsskolen, hvor han var ansat som pædagog i fleksjob. Han legede med børnene, som han havde gjort så mange gange før, men lige i dag ville noget ske, som ville ændre en hel del for ham.
Under en vild leg i fritidshjemmets puderum, gav Noe et såkaldt “smølfespark”, som er et lille slag lavet med en enkelt finger, til en lille dreng. Det ramte en allerede eksisterende bule og fik drengen til at græde.
– Der kommer så en teamkoordinator ind, som siger, at de nu overtager, og alt er godt. Så jeg troede, at det ligesom var det, og fortsætter med mit arbejde rundt omkring i fritidshjemmet, siger Noe Ertner til Arbejderen og tilføjer:
– Skolelederen Hanne Hansen ringer senere til mig og siger, at jeg ikke skal møde ind på arbejde dagen efter.
Det gør det svært at være pædagog, når en enkelt episode kan gøre, at man slet ikke må interagere med børnene uden at være bange for, at det kan lede til en afskedigelse, fordi nogen kan misforstå det.
Claus Reffstrup, forretningsudvalgsmedlem, LFS
Han får også en skriftlig advarsel fra Koncernservice i Københavns Kommune, hvor han får at vide, at han i fremtiden ikke må lege fangelege og andre “vilde” lege med børnene. Selvom det ikke umiddelbart har noget at gøre med den konkrete hændelse med smølfesparket.
Den advarsel er permanent på hans papirer og vil følge ham resten af sit arbejdsliv, hver gang han skal søge job som pædagog, da den ikke kan ankes eller gøres om på nogen måder.
Går uden om reglerne på området
Københavns Kommunes egne regler foreskriver, at det er op til skolelederen på den enkelte skole, om en medarbejder skal afskediges eller ej. Koncernservice yder så juridisk bistand på baggrund af den afgørelse.
Men i Noe Ertners sag har skolelederen overladt hele afgørelsen til Koncernservice fra starten af. Det får kritik af Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS).
– Problemet er altså, at det hele er vendt på hovedet i forhold til, hvad reglerne på området er. Hele beslutningen er blevet overladt til nogle jurister, som ikke har føling for den hverdag, som der er på skolen, og skolelederen har frasagt sig alt ansvar, siger Claus Reffstrup, forretningsudvalgsmedlem i LFS, til Arbejderen.
LFS gik ind i Noe Ertners sag og fik afskedigelsen omstødt, så han kunne komme tilbage på arbejde. Dog med markant anderledes arbejdsopgaver, end dem han havde før.
– Han har fået at vide, at han slet ikke må lege fysiske lege med børnene. Hans nye jobbeskrivelse kan mest af alt beskrives som en slags gårdvagt eller pedel. Han har altså fået fuldstændig frataget de pædagogiske opgaver, som han hidtil har arbejdet med, siger Claus Reffstrup.
Ikke den eneste sag
Forretningsudvalgsmedlemmet fra LFS fortæller også, at det ikke er første gang, at de ser sager som denne. Han fortæller blandt andet om sager, hvor pædagoger for eksempel ikke må sidde med små børn på skødet, da det kan opfattes som upassende.
– Det gør det svært at være pædagog, når en enkelt episode kan gøre, at man slet ikke må interagere med børnene uden at være bange for, at det kan lede til en afskedigelse, fordi nogen kan misforstå det, siger Claus Reffstrup.
Også Noe Ertner fortæller, at det har gjort det meget svært for ham at udføre sit arbejde. Konkret er han blevet placeret i en gårdvagtsrolle og må slet ikke være indenfor med børnene, uanset omstændighederne.
– Der var en dag, hvor der regnede meget, og skolegården nærmest var oversvømmet, så der var ingen børn udenfor. Nogle kollegaer spurgte, om jeg kunne komme indenfor og hjælpe dem, da der var meget travlt, men det måtte jeg ikke. Ledelsen havde meget specifikt sagt, at jeg skulle blive udenfor, selvom det ikke gav mening arbejdsmæssigt, siger Noe Ertner.
Pædagoger må mindre og mindre
For LFS og Noe Ertner er sagen afsluttet, da det ikke er muligt at anke advarslen. Derfor vil den følge Noe resten af hans arbejdsliv som pædagog.
– Man må mindre og mindre som pædagog i dag. Jeg håber bare, at man kan undgå den her slags advarsler for meget små ting i fremtiden, men i stedet have ledelser, der indgår i en dialog og tager problemet på selve skolen i stedet for at inddrage Koncernservice og bureaukratiet der, understreger han.
Arbejderen har fremlagt kritikken for Hanne Hansen, som var skoleleder på fritidsinstitutionerne ved Strandvejsskolen på daværende tidspunkt. Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune svarer skriftligt på vegne af hende i en mail:
– Når der er personalejuridiske spørgsmål på skoler, så er det normal praksis i Københavns Kommune, at man rådfører sig med Koncernservice. De rådgiver alle forvaltninger i kommunen om personalejura, skriver de.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
