Læserbrev
I de seneste uger har Jobpatruljen været rundt i hele landet for at tale med unge fritidsjobbere.
Det er 42. år i træk, at frivillige unge fra Jobpatruljen tager ud i sommerlandet for at tjekke unges løn og arbejdsforhold.
Bag Jobpatruljen står fagforeningerne 3F og HK. En række af de andre forbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker op om initiativet.
Det er vigtigt, at de unge får en god start på arbejdslivet, ikke mindst når de skal arbejde i så mange år, som der er lagt op til nu.
Sinem Demir, Jobpatruljen
I denne uge er Jobpatruljen blandt andet på rundtur i det storkøbenhavnske område. Den 20. juli er det butikkerne i Amager Centret, der står for tur.
Arbejderen har fået lov til at komme med på en del af dagens tur. Vi møder 29-årige Sinem Demir og 20-årige Kevin Yip klokken 13.30 udenfor Amager Centret.
Jobpatruljen er drevet af frivillige kræfter. Alle de frivillige samles hver dag til frokost og en snak om dagens opgaver, inden de tager ud på ruterne.
Mange unge aktivister med
Da vi møder Sinem Demir og Kevin Yip, har de allerede været på besøg i de første af centrets butikker. I Matas var der ingen ungarbejdere, men i Føtex var en enkelt under 18 år på arbejde.
– Det var en ret ny ungarbejder, der kun havde haft jobbet i knap to måneder. Der var meget, han svarede “ved ikke” på, men det er også o.k. Det her er en oplysningskampagne. Jeg tror, at han lærte meget nyt, for eksempel at man ikke behøver fortælle arbejdsgiveren om årsagen til en sygemelding, fortæller Sinem Demir.
Hun er 3F’s koordinator for Jobpatruljen i Region Hovedstaden og en garvet deltager i Jobpatruljen, hvor hun har været med de sidste fire år.
Sinem Demir ser Jobpatruljen som en helt central opgave for fagbevægelsen.
– Det er vigtigt, at de unge får en god start på arbejdslivet, ikke mindst når de skal arbejde i så mange år, som der er lagt op til nu. Dem, der ved mindst om deres rettigheder, er dem, der bliver snydt mest.
Kevin Yip er modsat Sinem Demir ikke med i en fagforening. Han er i gang med en uddannelse som serviceøkonom, men kom med i Jobpatruljen som aktivist efter, at han for to år siden selv blev interviewet af Jobpatruljen i sit arbejde som fritidsjobber.
– Dengang vidste jeg ikke ret meget om arbejderrettigheder, hvor meget man må løfte og den slags. Pludselig fik jeg en masse at vide, og det efterfølgende år var jeg selv med i Jobpatruljen, fortæller han.
Der er mange aktivister ligesom Kevin i Jobpatruljen. De yngste er helt ned til 13 år. Erfaringen er, at unge er allerbedst til at tale med de unge fritidsjobbere. Reglen er, at aktivisterne aldrig må gå alene, men altid skal være sammen med en erfaren.
Mange løfter for meget
Det er tredje uge, Jobpatruljen kører rundt i Hovedstadsområdet. De typiske problemer, patruljen er stødt på, er at de unge løfter mere end de 12 kilo, som de må, og at mange ikke får de pauser, de har ret til, og ikke ved, at de har ret til at få løn under sygdom, når de arbejder et vist antal timer.
– Det får mange tydeligvis ikke at vide af arbejdsgiverne, siger Sinem Demir, der også har oplevet nogle virkelig grelle sager i løbet af sommeren.
– For eksempel har vi mødt en fritidsjobber, der havde haft to arbejdsskader, som ikke var blevet anmeldt inden for de lovpligtige ni dage, fortæller hun.
Tvivl om løn under sygdom
I dag gælder besøget så de mange butikker i Amager Centret. Den første butik er Irma. Sinem Demir spørger i kassen, om der er nogle ungarbejdere på arbejde i dag. Det er der.
En ung kvinde under 18 år kommer ud, men kun for at meddele, at hun ikke er interesseret i at være med. Det kan der være mange grunde til, og de to fra Jobpatruljen gør intet for at presse hende.
Turen går videre til Bog og Ide, Paradis Is, Tiger, Neye, cykelbutikken og Imerco. Alle steder spørger Jobpatruljen ind til, om der er ungarbejdere på arbejde. Hver gang er svaret nej, men i Tiger får vi at vide, at der kommer en ung fritidsjobber klokken 15.
– Så vender vi tilbage, lover Sinem Demir.
Hos Elgiganten møder vi endelig en ungarbejder, Cilas på 17 år, der har arbejdet hos Elgiganten i næsten tre år.
Først skal en af hans kollegaer lige spørge chefen, om det er o.k., at Jobpatruljen snakker med Cilas.
Det er helt almindeligt, forklarer Sinem Demir. De fleste steder siger chefen ja. Der, hvor der kommer afslag, bliver det noteret ned, så fagforeningerne efterfølgende kan have fokus på stedet. Jobpatruljen har intet krav på at komme til at tale med de ansatte, da der ikke er tale om en myndighed.
Her i Elgiganten er der intet problem i at få en snak med Cilas. Han fortæller, at han har en kontrakt og har fået løn for alle sine timer, der har ikke været tale om en periode med oplæring uden løn, som det ses nogle steder.
Sinem Demir stiller en lang række spørgsmål fra et skema. Hun spørger ind til arbejdstider, løn, længde på arbejdsdage, tillæg for skæve arbejdstider, lønsedler og meget andet.
Efterfølgende bruges oplysningerne i de mange skemaer, der bliver udfyldt hen over sommeren til at lave statistik over løn og arbejdsforhold for unge fritidsjobbere. Eksisterede Jobpatruljen ikke, var der ingen viden om det her område.
Hos Elgiganten lader der til at være styr på reglerne. Men Cilas ved ikke, om han får løn under sygdom.
– Det har du ret til, når du arbejder mere end otte timer om ugen, forklarer Sinem Demir.
Hun udleverer en lille pjece med gode råd og masser af konkret information om rettigheder for unge fritidsjobbere. Her er der også oplysninger om forskellige fagforeninger.
Vi siger farvel til Cilas, der tydeligvis er glad for sit job hos Elgiganten.
Meget få er i fagforening
– Heldigvis er det de fleste unge, der ligesom Cilas har det o.k. i deres fritidsjob, konstaterer Sinem Demir, da vi er kommet ud af butikken igen.
Næste butik er et pizzaria, der ikke har ungarbejdere ansat. Det er der til gengæld i blomsterbutikken, hvor Veronika på 16 år har haft fritidsjob i lidt over et år. Hun vil godt snakke med Jobpatruljen, men ønsker ikke at blive fotograferet.
Igen hører vi om gode arbejdsforhold og regler, der bliver overholdt. Dog har Veronika haft tre timers vagter på dage, hvor hun også har været i skole. Her er reglen max to timers arbejde efter en skoledag.
Veronika fortæller, at hun i korte perioder kan være alene i butikken, men det er o.k. ifølge reglerne, når der er tale om et center med vagter.
Der er styr på ansættelseskontrakt, lønsedler, løn under sygdom og feriepenge i blomsterbutikken.
Tid slut bliver Veronika spurgt, om hun er medlem af en fagforening.
– Det tror jeg ikke, svarer hun og får at vide, at det er noget, hun selv skal melde sig ind i, hvis hun ønsker det.
Igen kommer den lille pjece frem og bliver afleveret med lidt medfølgende forklaring.
– Nogle unge ved ikke, hvad en fagforening er, forklarer Sinem Demir, da interviewet er slut.
Kun meget få fritidsjobbere er medlem af en fagforening. På sidste års Jobpatrulje var det kun tilfældet for godt seks procent af de unge. Flere fagforeninger har gjort det enten gratis eller meget billigt for ungarbejdere under 18 år at være medlem. Det er for eksempel gratis hos FOA, mens det hos 3F koster cirka 33 kroner om måneden.
Vi går videre til H&M, hvor der først kommer ungarbejdere efter klokken 16. Det samme er tilfældet hos isenkræmmeren. Begge steder lover Jobpatruljen at vende tilbage.
I skobutikken Deichmann er der ikke ansat nogle unge under 18 år.
– De søger ikke om job her. Jeg tror ikke, at det her med sko interesserer de unge, siger chefen i butikken.
Det synspunkt kan Sinem Demir ikke genkende. Hun tænker med glæde tilbage på sine ti års fritidsjob hos Paw Sko, fra hun var 14 til 24 år.
På vej hen til næste butik, som er Café A, forudser Sinem Demir, at der vil vi få besked om, at der ikke er nogle ungarbejdere til stede. Det viser sig at holde stik.
Kæderne Café A og Dalle Valle har samme ejer.
– I de fire år, jeg har været med i Jobpatruljen, har jeg altid fået nej, når jeg spørger et af de steder, om der er en ungarbejder på arbejde, konstaterer Sinem Demir.
To ungarbejdere alene i butikken
Efter endnu et par butikker uden ungarbejdere kommer vi til børnetøjbutikken Minifin, hvor de to eneste i butikken begge er under 18 år. Igen er det i orden, fordi der er tale om et center.
Sinem Demir og Kevin Yip laver interview med hver sin ungarbejder. Ingen af dem ønsker at blive fotograferet.
Astrid på 17 år fortæller, at hun får 75 kroner i timen, og at arbejdsforholdene er gode. Hun har ansættelseskontrakt, får lønsedler og skal ikke selv finde afløser, hvis hun er syg.
Hun ved ikke, om der er løn under sygdom og tillæg om aftenen og i weekender, men bliver orienteret om reglerne.
Heller ikke Astrid er medlem af en fagforening.
I Intersport lige ved siden af er der ingen ungarbejdere på arbejde i dag, men en af de ansatte spørger interesseret ind til, hvad Jobpatruljen er.
– Det er en god ide, det kunne jeg godt have brugt på mit gamle arbejde, erklærer hun.
Er glad for jobpatruljen
I de efterfølgende tøjbutikker er der heller ikke ungarbejdere, men i butikken Normal er ikke færre end tre under 18 år på arbejde, og lederen giver Jobpatruljen lov til at tale med de tre på skift ude i baglokalet.
Den første er Sofie på 16 år, der har været ansat i fire måneder. Hun er gået ud af skolen og arbejder her hver dag, samlet set cirka 30 timer om ugen.
Her er tjek på ansættelseskontrakt, pauser og lønsedler, men Sofie er usikker på, om hun får tillæg for aftenarbejde.
– Det kan du se på din lønseddel, forklarer Sinem Demir.
Fluks finder Sofie sin sidste lønseddel frem på mobilen, og sammen gennemgår de to, hvordan lønsedlen skal tydes. Her fremgår det, at der er tillæg for arbejde efter klokken 18.
– Det er altid godt, at kontrollere sin lønseddel, forklarer Sinem.
Sofie er usikker på, om hun får løn under sygdom.
– Det har du krav på, får hun at vide.
Ligesom de andre unge, vi har mødt i dag, er Sofie heller ikke medlem af en fagforening. Men hun er glad for, at fagbevægelsen sikrer et initiativ som Jobpatruljen.
– Det er fedt, at de tager hensyn til os, og at vi ikke bare bliver smidt ud i arbejde uden at vide noget. Man kan jo nemt bilde os alt muligt ind, siger hun.
Mens Sofie går ud for at hente den næste kollega, der skal interviewes af Jobpatruljen, siger Arbejderen tak for i dag og forlader Sinem Demir og Kevin Yip.
De har stadig flere timers arbejde foran sig, før de slutter klokken 18 og derefter mødes med andre frivillige fra Jobpatruljen til fælles aftensmad.
Dette års Jobpatrule er ved at være slut. I næste uge kører Jobpatruljen rundt på Fyn, som det eneste sted i landet. Andre steder er arbejdet startet tidligere, og er derfor slut nu.
Midtvejsstatus
Senere på året kommer en rapport, der viser de samlede resultater fra årets jobpatrulje.
Jobpatruljen har lavet en lille midtvejsstatus på baggrund af de knap 2000 interviews, der blev gennemført i løbet af de to første ugers patrulje på landsplan. De foreløbige tal peger i retning af, at der stadig er mange fritidsjob, hvor regler og love ikke bliver overholdt.
For eksempel skal 19,5 procent selv finde afløser, hvis de er syge, selvom det er arbejdsgiverens ansvar. Sidste år var tallet 19,1 procent.
10,8 procent fortæller, at de får fysiske mén af at være på arbejde – det kan være smerter i hovedet eller ryggen, som ikke går hurtigt over igen. I 2020 var tallet 11,7 procent.
Det halter også med at få pauser. 21,7 procent får ikke den pause, de har ret til. I 2020 var det tal 24,9 procent.
Jobpatruljen understreger, at der er tale om foreløbige tal på enkelte områder, og at det samlede resultat kan være anderledes, når alle interviews er gennemgået.
I de tilfælde, hvor regler og love ikke er overholdt, tager de relevante fagforeninger affære. Grove overtrædelser bliver meldt til Arbejdstilsynet eller politiet.
Sidste år viste Jobpatruljen, at kun 26 procent af fritidsjobberne havde ansættelsesforhold, hvor alle love og regler blev overholdt.
Jobpatruljen er ikke noget, der kun foregår i sommerferien. Hele året vejleder Jobpatruljen børn og unge, forældre, arbejdsgivere og lærere via en brevkasse på jobpatruljen.dk og hotlinen 8024 1010.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
