Læserbrev
Marie Veistrup blev færdig med gymnasiet i juni sidste år og har siden september været tilkaldevikar ved en folkeskole i København. Her underviser Marie Veistrup elever fra 0. til 9. klasse – uden at være uddannet lærer. Timetallet varierer fra uge til uge.
– Jeg kan godt li’ arbejdet. Jeg kan li’ at undervise, og lønnen er god, siger Marie Veistrup til Arbejderen:
– Men selvom jeg personligt er glad for jobbet, så er jeg da sikker på, at det var mere ideelt, hvis eleverne fik undervisning af en uddannet lærer.
Marie Veistrup er langt fra den eneste uden læreruddannelse, der arbejder som vikar i folkeskolen.
Rekrutteringssituationen betyder, at problemet vokser. Der er blevet flere timer i skolen. Der er færre, der vil arbejde i skolen.
Morten Refskov, overenskomstudvalget i DLF
Brugen af vikarer på timelønsbasis i folkeskolen har stået på i årevis, men i 2022 steg tallet og ramte det højeste niveau i 10 år. Omfanget af vikarer på timelønsbasis sidste år svarer til 1.924 fuldtidsstillinger, hvilket er en stigning på 900 fuldtidsstilinger på 10 år og en stigning på 87,9 procent siden skoleåret 2011/12.
Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som Danmarks Lærerforening har foretaget.
Formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg Morten Refskov mener, at det er en “ulykkelig og problematisk udvikling”. Han udtaler til Folkeskolen.dk:
– Det går ud over elevernes undervisning, når man har nogle ikke-læreruddannede, der varetager undervisningen. Det er en overskridelse af folkeskoleloven, fordi der står, at undervisningen skal varetages af uddannede lærere.
– Der er lavet kattelemme, så man kan ansætte andre, hvis man ikke kan finde uddannede lærere. Men rekrutteringssituationen betyder, at problemet vokser. Der er blevet flere timer i skolen. Der er færre, der vil arbejde i skolen. Det er tallenes logik, at der så kommer flere timelønnede ansatte i folkeskolen.
Håber flere tager uddannelsen
Også formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at årsagen til folkeskolernes stigende brug af ikke-uddannede lærervikarer kan være, at det er svært for skolerne at skaffe lærere nok. Han ser det som et “begyndende tegn på, at der er store rekrutteringsproblemer.”
– De timelønnede vikarer er oftest ikke læreruddannede. Det er lærerstuderende, universitetsuddannede eller konservatorieuddannede. Det er ofte nogle af dem, vi ikke kan fastansætte, fordi de ikke har en læreruddannelse, udtaler han til Folkeskolen.dk.
Claus Hjortdal håber, at timelønsansatte, som ikke allerede er i gang med læreruddannelsen, får lyst til søge ind på en læreruddannelse eller meritlæreruddannelse.
Tilslutningen til læreruddannelsen er historisk lav, og i 2022 søgte 12 procent færre end året før læreruddannelsen som deres fortrukne videregående uddannelse. Ansøgertallet var det laveste siden 2014.
På spørgsmålet, om det kunne være noget for Marie Veistrup, lyder svaret:
– Jeg aner ikke, hvad jeg skal. Det var ikke, fordi jeg overvejede at blive lærer, at jeg søgte om at blive vikar, men det har da ikke skræmt mig, og nu har jeg da tænkt, at det kunne være spændende.
Marie Veistrup er overbevist om, at den gode oplevelse bunder i, at vikararbejdet har været begrænset til en enkelt skole, og at arbejdet foregår under ordnede forhold.
– Som ung og ny på arbejdsmarkedet bliver man tit udnyttet. Mulighederne for at få et godt arbejde, især hvis det er for en kortere periode, er små. Mange af de job, der er at få, er til lav løn og på usikre vilkår.
Brug for investeringer
Den gennemgang af vikartallene, som DLF har lavet, viser, at der er store forskelle på, hvor i landet manglen på læreruddannede er størst.
Morten Refskov mener, at det bliver meget svært for skolerne at komme ud af den usunde spiral, som de er inde i:
– Det forudsætter, at der bliver lavet investeringer i folkeskolen, så flere får lyst til at blive i skolen og arbejde i skolen, men også at der er en normering, så man kan dække ind for hinanden ved fravær.
– Når det er så presset, så er der bare ikke mulighed for, at man kan få det løst internt, når der er fravær. Så bliver man nødt til at trække nogle ind udefra. Resultatet er, at elevernes undervisningskvalitet falder. Selv om dem, som kommer, vil det bedste, så er de ikke uddannede, og så betyder det også noget, at der bliver mindre kontinuitet.
København er en af de kommuner, hvor det kan være svært at skaffe uddannede lærere.
Problemet har ifølge Københavns Lærerforening heldigvis politikernes opmærksomhed. De har således vedtaget, at en del af de timelønnede vikarer skal på kursus i pædagogik eller grundlæggende didaktik eller klasserumsledelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
