Vinterpause i overenskomstkonflikt
I bidende kulde og med kinder, der matchede farverne på de røde fagforeningsfaner, gik omkring 100 personer i fredags i optog fra 3F Transport, Nyhavnsgade til Torvet i Esbjerg.
Formålet med demonstrationen var både at vise modstanden mod EU-direktivet om mindsteløn og at opfordre til fagligt sammenhold, når forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked begynder i 2023.
Hvad angår en EU-bestemt mindsteløn, så fik de esbjergensere, der så optoget gennem byen og på Torvet, serveret klokkeklare budskaber fra demonstranterne: “EU-mindsteløn = sulteløn” og “Stop EU’s mindsteløn” stod der på de medbragte bannere.
Fagbevægelsen, arbejdsgiverne og de fleste politiske partier er enige om, at direktivet er et angreb på den danske aftalemodel og vil få alvorlige konsekvenser på arbejdsmarkedet og for det danske velfærdssystem.
Trods massive protester fra dansk side lykkedes det ikke at forhindre EU i at vedtage mindstelønsdirektivet.
Da det stod klart, begyndte kampen for at få regeringen til at rejse såkaldt annullationssøgsmål for at få mindstelønsdirektivet erklæret ugyldigt og i strid med Lissabontraktaten.
Det lykkedes, og dermed er første halvleg vundet, sagde Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg i sin tale:
– SVM-regeringen har skrevet ind i sit politiske grundlag, at den slæber EU i retten. Det ville aldrig være lykkedes uden alle de faglige græsrødder, som har taget kampen. Det viser, hvad vi kan, når vi står sammen i fællesskabet, og når vi tør råbe højt.
Jakob Lykke fortalte, at det faglige netværk “Stop EU’s mindsteløn” med meldingen fra den nye regering har aflyst den landsdækkende demonstration København den 6. januar 2023, da den havde til formål at lægge pres på for at få rejst søgsmålet inden deadline den 18. januar.
– Det betyder selvfølgelig ikke, vi bare lader stå til, og der er allerede nye aktiviteter i støbeskeen. Vi afventer den endelige afsendelse af annullationssøgsmålet, og så tager vi den derfra, lød det fra Jakob Lykke.
Også de offentlige fagforeninger følger opmærksomt med i, hvad er sker med EU’s mindstelønsdirektiv. Det sagde Elisa Rimpler, formand for fagforbundet BUPL, der var inviteret til at holde tale.
Hun startede med at sige, at hun ligesom de fremmødte er alvorlig bekymret for, hvad en lovfastsat EU-mindsteløn vil betyde for vilkårene for helt almindelige lønmodtagere. Derefter satte hun ord på, hvad en lovfastsat mindsteløn har med BUPL’s medlemmer at gøre, når de arbejder på det offentlige område med 100 procents overenskomstdækning:
– Det er ret enkelt. For det første – så står vi sammen om et stærkt samfund, om stærke arbejdspladser og ordentlige vilkår, både i det private og det offentlige. Og så handler det om vores fælles indflydelse. Vi skal have noget at skulle have sagt. Det handler om, at vi skal fastholde, at forholdene på det danske arbejdsmarked skal reguleres ved aftaler – ikke ved lov.
BUPL-formanden bemærkede, at der ikke er nogen garanti for, at Danmark vinder sagen ved EU-domstolen, men lovede, at BUPL er med “hele vejen.”
Elisa Rimpler mener, at hvis fagbevægelsen mister indflydelse som aftalepart, så rammer det før eller siden både private og offentlige lønmodtagere. En lovbestemt mindsteløn risikerer at føre til yderligere fald i organisationsgraden, for hvis lønnen fastsættes gennem lovgivning, vil flere “med god ret spørge sig selv, hvad de så skal bruge en fagforening til.”
– Det giver sikkert god mening i de lande, som i dag har en organisationsgrad på 15-20 procent. Men for pokker da ikke på vores område. Man vil altså udhule vores system, hvorefter man så skal lave en plan for genopretning, efter at fagforeningerne er blevet tømt for medlemmer. Det er da helt tosset.
– I Danmark har vi jo allerede en mindsteløn, som er aftalt mellem parterne og tilpasset vilkårene på det danske arbejdsmarked. EU skal ikke have indflydelse på lønforhold på det danske arbejdsmarked. Punktum, slog BUPL-formanden fast.
Demonstrationen var også en opstart på de forestående overenskomstforhandlinger, OK23, og et signal om, at også i kampen for bedre løn- og arbejdsforhold når man længst gennem sammenhold på tværs af fag. Nogle få deltagere havde taget turen til Esbjerg fra Østjylland og Nordjylland. Nordjyderne havde medbragt et banner med den klare opfordring: “Sammen om OK23.”
Her så Elisa Rompler tilbage på OK18:
– Vi stod skulder ved skulder ved OK18. Her var lærernes arbejdstidsregler ved at ende som lovgivning i stedet for aftalestof. Det var en hård kamp – som vi endte med at vinde. I øvrigt med stor opbakning fra mange af jer.
Læs også
Fagligt
Arbejderen går ned i teksten
Hvad betyder direktivet om EU-mindsteløn egentlig for danske arbejdere?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
