En væbnet afkolonisering
Den landsdækkende demonstration i København den 6. januar 2023 bliver aflyst. Det meddeler det faglige netværk ‘Stop EU’s mindsteløn’, som op til og efter folketingsvalget har presset på for at få regeringen til at rejse søgsmål ved EU-domstolen om EU’s mindstelønsdirektiv.
Beslutningen er taget, efter at Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen (M) i onsdags præsenterede regeringsgrundlaget for SVM-regeringen, hvori der direkte står, at den vil: “anlægge et annullationssøgsmål om EU’s mindstelønsdirektiv. I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler rammerne for løndannelsen. På den baggrund har arbejdsmarkedets parter også været imod EU’s direktiv om mindsteløn.”
Hvis ikke EU-domstolen medgiver, at Lissabontraktaten er brudt, og EU påberåber sig retten til at blande sig i løndannelse, ja, så er det en helt anden snak, vi skal have om EU.
Allan Busk, formand 3F Aalborg
– Vi aflyser, fordi vi har fået det, vi gik efter. Det faglige og politiske pres har virket. Nu er vi nødt til at stole på, at de gør det, de skriver, siger Allan Busk, formand for 3F Aalborg og én af initiativtagerne til netværket.
Han glæder sig over, at netværkets indsats igennem det seneste år har givet pote, og at regeringen har lyttet.
En samlet fagbevægelse i Danmark frygter, at størrelsen på EU’s mindsteløn vil være langt lavere end de mindstelønninger, der er aftalt i de kollektive overenskomster, og det vil føre til meget dårligere lønforhold for mange lønmodtagere – så dårlige, at mange ofte ikke vil kunne leve af ét fuldtidsjob, men skal have to eller flere.
I starten var det mest lokale 3F-afdelinger, der brugte kræfter på at oplyse om EU’s planer om at vedtage et mindstelønsdirektiv med alvorlige konsekvenser for det danske arbejdsmarked og velfærdssystem til følge. Løbende kom flere til – også de lokale sektioner i Fagbevægelsens Hovedorganisation – og et væld af aktiviteter var med til at udbrede kendskabet til EU’s plan.
Den nu aflyste demonstration i januar tegnede således til at blive en af de største faglige demonstrationer i Danmark i årevis. FH havde kastet sig ind i mobiliseringen, og busserne, der skulle transportere de mange faglige medlemmer til hovedstaden, var bestilt.
– Jeg ser det her som resultat af det store arbejde, som fagbevægelsen har lavet, og jeg er ikke i tvivl om, at anmeldelsen af den landsdækkende demonstration i januar også har været med til at presse på for, at annullationssøgsmålet er kommet med i regeringsgrundlaget, siger Jan Guldmann, næstformand i FH Randers, til Arbejderen.
Han er ret sikker på, at det er Socialdemokratiet – ikke Moderaterne og Venstre – der har fået det med i det politiske grundlag for at vise fagbevægelsen, at den også kan få noget ud af en SVM-regering.
3F Esbjerg Transport har også været med i Stop EU’s mindstelønsnetværk fra start. Formand Jakob Lykke udtaler til Arbejderen, at det kommer bag på ham, at Venstre og Moderaterne er gået med til at skrive søgsmålet om mindsteløn ind i regeringsgrundlaget.
– Men det vidner om, at det pres, vi har lagt alle steder, det er der altså nogle, der har hørt. Jeg er sikker på, at det er forklaringen på, at politikerne er nået til den konklusion, at så mange mennesker, der advarer mod EU’s mindsteløn, kan ikke tage fejl.
Det stopper ikke her
De tre jyske fagforeningsmænd advarer dog mod at læne sig selvtilfredse tilbage og at tro, at kampen slutter her.
– Hvis de ikke rejser søgsmålet, så lover jeg, at vi er der som et søm, siger Allan Busk og fortsætter:
– Da vi startede op, var der ikke mange, der vidste noget som helst om direktivet. Vi forhindrede ikke direktivet, men nu kommer sagen for EU-domstolen, som vi ønskede. Hvis ikke EU-domstolen medgiver, at Lissabontraktaten er brudt, og EU påberåber sig retten til at blande sig i løndannelse, ja, så er det en helt anden snak, vi skal have om EU. Så gentager jeg, hvad Claus Jensen fra Dansk Metal tidligere har sagt, at så må vi jo kigge på det danske medlemskab af EU.
Jakob Lykke tvivler på, at EU-domstolen bremser direktivet:
– Der står ganske vist i Lissabontraktaten, at EU ikke må blande sig i blandt andet løn, men jeg tror højest, at søgsmålet ved EU-domstolen kan forhale processen. På et eller andet tidspunkt rammer direktivet også Danmark. Derfor skal alle gode kræfter fortsat sættes sig ind i, hvad det her drejer sig om, og hvordan det påvirker os. Og så skal vi samarbejde med andre kræfter på europæisk plan.
Netværket Stop EU’s mindsteløn overvejer at tage til Luxembourg, når EU-domstolen tager hul på behandling af det danske annullationssøgsmål.
Fristen for at anlægge annullationssøgsmålet og dermed få annulleret kravet om en dansk EU-mindsteløn er den 18. januar 2023.
Læs også
Fagligt
Arbejderen går ned i teksten
Hvad betyder direktivet om EU-mindsteløn egentlig for danske arbejdere?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
