Havnearbejdere, lagerarbejdere og chauffører omfattet af den såkaldte fællesoverenskomst på transportområdet får en lønstigning på 11,75 kroner på mindstelønnen de næste to år. Arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger fra otte til 10 procent, mens lønmodtagernes andel falder med to procent, og fritvalgskonto stiger med to procent.
Det har 3F Transport og Dansk Industri (DI) skrevet under på i det forlig, som Jan Villadsen fra 3F og Kim Graugaard storsmilende fremlagde på et pressemøde torsdag formiddag.
Med den lønstigning forventer vi, at transportansatte igen kan fylde det samme i kurven i supermarkedet, som de kunne for godt et år siden.
Jan Villadsen., formand 3F Transport
– På transportområdet er reallønnen steget hvert år, siden finanskrisen var dybest i 2012. Det fik en brat ende med høj inflation og udhuling af reallønnen i 2022. Det får vi rettet op med en lønstigning på minimum 3.150 kroner om måneden over de næste to år. Med den lønstigning forventer vi, at transportansatte igen kan fylde det samme i kurven i supermarkedet, som de kunne for godt et år siden, siger Jan Villadsen, der er formand for knap 50.000 medlemmer i 3F Transport.
Lønstigningen gælder imidlertid ikke for lærlinge. Som i Industriforliget, der faldt på plads den 19. februar, stiger lønnen for lærlinge på fællesoverenskomsten i procenter og ikke i kroner. I år stiger lærlingelønnen med 4,5 procent i år og næste år med 3,5 procent. Det betyder, at gabet mellem lærlingenes løn og de voksnes løn bliver større.
Hovedpunkter i fællesoverenskomsten på transportområdet
Timeløn: Normaltimelønnen stiger 6,00 kroner per time 1. marts 2023 og 5,75 kroner per time 1. marts 2024.
Frit valg: Den særlige opsparing, der sikrer hver enkelt ansat frit valg mellem pension, frihed eller mere løn, stiger fra syv til ni procent af lønnen per 1. marts 2024. Det giver en direkte lønstigning på to procent eller mindst 700 kroner om måneden.
Pension: Per 1. juni 2023 indbetaler arbejdsgivere 10 procent af lønnen til pension i stedet for otte procent. Ansattes indbetaling falder fra fire til to procent af lønnen.
Genetillæg og overarbejdstillæg: Genetillæg stiger 4,5 procent 1. marts 2023 og 3,5 procent 1. marts 2024. Tillæg for overarbejde stiger 3,5 procent 1. marts 2023 og 3,0 procent 1. marts 2024.
Lærlinge: Lønnen til lærlinge hæves med 4,5 procent per 1.marts 2023 og med 3,5 procent per 1. marts 2024. Bidrag til lærlinges studietur stiger med 1.000 kroner. Tillidsrepræsentanten på hver enkelt arbejdsplads får hvert år per 1. marts mulighed for at forhandle lærlingenes løn.
Omlægning af arbejdstid: Fællesoverenskomstens regler om arbejdstid ændres i forhold til arbejde i weekenden, så alle ugens syv dage kan betragtes som normale arbejdsdage i forhold til placering af ugens fem arbejdsdage. Weekendarbejde skal varsles, og ansatte, der skal arbejde på weekenddage, får tillæg, der kan udbetales som løn eller veksles til fridage.
Uddannelse: Ansatte på transportområdet får bedre muligheder for uddannelse som en del af deres ansættelsesforhold. Der skrues op for løbende kompetenceafklaring, uddannelsesplaner og muligheder for at blive faglært.
Godtgørelse under uddannelse stiger fra 85 procent til 100 procent af lønnen. Ansatte og deres tillidsvalgte får ret til at vælge en uddannelsesrepræsentant.
Værktøjer til tillidsvalgte: Valggrundlag for tillidsrepræsentanter nedsættes til fem ansatte. Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden, og tillidsrepræsentanter får ret til at mødes med nyansatte kolleger.
Barsel/orlov: Far/medmor har fået øremærket yderligere to ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere to ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet modsat de 32 uger, som der er i dag.
Kilde: 3F
Jan Villadsen og Kim Graugaard fremhævede, at 3F Transport og DI hvert år afsætter tre millioner til en fælles investeringspakke, der skal højne transportfagenes image og gøre det attraktivt for unge at søge ind i transportbranchen.
– Arbejdsgiverne skriger efter faglært arbejdskraft, og derfor er det kun naturligt, at vi med den her overenskomst sikrer både bedre mulighed for uddannelse som en del af ansættelsesforholdet og et øget fokus på lærlinges vilkår, siger Jan Villadsen.
I forhold til uddannelse, så får ansatte på transportområdet bedre muligheder for uddannelse som en del af deres ansættelsesforhold med henblik på at opnå status som faglærte. Eksempelvis bliver det muligt at veksle seks ugers selvvalgt uddannelse til op til 14 ugers erhvervsuddannelse, og godtgørelse under uddannelse stiger fra 85 procent til 100 procent af lønnen.
Fleksibilitet i arbejdstiden
En sidste ting, som forhandlerne fremhævede på pressemødet, var mere fleksible arbejdstidsregler. Det bliver muligt at planlægge arbejdstiden på alle ugens dage. Weekendarbejde skal varsles, og ansatte, der skal arbejde på weekenddage, får tillæg, der kan udbetales som løn eller veksles til fridage.
– I fællesskab er vi lykkedes med at blive enige om nogle væsentlige, men balancerede moderniseringer, så overenskomsten nu i højere grad er tilpasset dagligdagen ude i virksomhederne. Til fordel for både arbejdsgivere og arbejdstagere, som Kim Graugaard fra DI formulerer det.
Jan Villadsen mener også, det er en fleksibilitet, der virker begge veje, og han er sikker på, at også 3F’s medlemmer vil synes om det nye tiltag i transportoverenskomsten.
Som en del af de ændrede arbejdstidsregler bliver deltidsbestemmelserne “mere smidige”. Det bliver således muligt at ansætte folk på deltid med mindst 15 timer om ugen uden indgåelse af lokalaftale. For visse grupper af ansatte er det endvidere muligt at aftale en lavere ugentlig arbejdstid, dog mindst otte timer.
Gennembrud på normallønsområdet
Transportforliget fungerer som gennembrudsforlig på normallønsområdet, hvor hele lønnen fastsættes ved de centrale forhandlinger. Omkring 20 procent af de ansatte på det private arbejdsmarked arbejder på normallønssystemet, hvilket svarer til mindst 170.000 lønmodtagere.
Det største overenskomstområde og gennembrudsforliget på minimallønsområdet – Industriforliget – blev underskrevet den 19. februar. Den 1. marts blev der slået søm i en aftale for 150.000 butiksansatte og for 41.000 ansatte i finanssektoren, der også er omfattet af minimallønssystemet, hvor man en gang om året forhandler lønstigninger lokalt.
Ingen af de indgåede aftaler forholder sig til kompensation som følge af, at store bededag fra 2024 bliver en helt almindelig arbejdsdag.
Af store overenskomstområder mangler byggeriet fortsat at falde på plads, ligesom der mangler endelige aftaler indenfor hotel og restauration, fødevareindustrien, det grønne område samt for rengøring og kantinedrift.
Inden de nye overenskomster kan træde i kraft, skal de til afstemning blandt de berørte lønmodtagere og et flertal af de afgivne stemme ja. Omvendt kan OK23 ende i konflikt, og det vil i så fald være første gang på det private arbejdsmarked siden 1998.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.