Kommentar
Klokken er 15:30, da den hvide dobbeltdækkerbus med en flok nordjyske tillidsfolk og faglige aktivister fra 3F Midtvendsyssel og 3F Aalborg ombord langsomt ruller væk fra Slotsholmsgade i København.
Forinden har de deltaget i en faglig demonstration mod EU’s mindstelønsdirektiv, som foregik i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag den 4. oktober.
Nu er kursen sat med retning tilbage til det nordjyske, og Arbejderen er med. Forude venter godt seks timers transport inklusiv pauser. Stemningen i bussen er god, og snakken går. Det har været en god dag, og generelt er der stor tilfredshed med at have deltaget i en demonstration med et klart budskab: NEJ til EU mindsteløn – JA til søgsmål. Med søgsmål menes muligheden for at få afprøvet lovligheden af EU’s mindstelønsdirektiv ved EU-domstolen.
– Det er helt urimeligt, det der er gang i, og derfor er det nødvendigt at protestere, alt det vi kan, siger Dennis Bruun.
Han er 43 år, lagerarbejder og tillidsrepræsentant ved STARK i Aalborg og fællestillidsrepræsentant i STARK Danmark.
– Jeg kunne da godt have tænkt mig, at der havde deltaget 2.000 eller endnu bedre 20.000 i demonstrationen. Mindstelønsdirektivet vil jo smadre alt det, som det har taget fagbevægelsen 120 år at bygge op.
Dennis Bruun frygter, at når først én arbejdsgiver er kommet afsted med at betale den lovbestemte mindsteløn, så ruller lavinen.
– Og hvis mindstelønnen bliver et konkurrenceparameter, så vil det presse lønnen, og selv de arbejdsgivere, der gerne vil give en ordentlig løn, bliver sat bagud, mener Dennis Bruun.
Allerede i dag oplever det organiserede arbejdsmarked pres på løn og arbejdsforhold som følge af EU’s vandrende arbejdskraft. Utallige eksempler på massiv løndumping slæber et skræmmede spor efter sig, og skal kampen nu også stå imod en lovbestemt mindsteløn, så ser det sort ud.
– Konsekvenserne er alvorlige. Lav løn betyder færre skatteindtægter, og det vil få konsekvenser for vores allesammens velfærd, som er grundlæggende i det danske samfund. Derfor mener jeg, at det her i bund og grund handler om, hvilket samfund vi ønsker. Om vi stadig ønsker et velfærdssamfund, fortsætter Dennis Bruun.
– Da forhandlingerne kørte i EU, var der flere folketingspolitikere, der sagde, at de skam forsvarer den danske model, og at den skal der ikke pilles ved. Jeg forventer da, at de politikere står ved det, de har sagt, og jeg undrer mig over, hvorfor S-regeringen ikke får rejst det her annullationssøgsmål. Men det har jeg åbenbart ikke tilstrækkelig politisk indsigt til at forstå.
– Det kan godt være, at Danmark ikke vinder sagen, men så får vi i det mindste nogle retningslinjer for, hvordan direktivet skal fortolkes.
Direktivet kommer uanset hvad
Direktivet stiller krav om, at der skal være 80 procents overenskomstdækning af lønmodtagerne. Er der ikke det, skal staten lave en handlingsplan for at sikre, at flere bliver dækket af kollektive overenskomster.
I Danmark ligger overenskomstdækningen over 80 procent, og organisationsprocenten for det samlede arbejdsmarked ligger også på den pæne side af 50 procent. Det er imidlertid velkendt, at de overenskomstbærende fagforeninger i flere år har haft svært ved at tiltrække nye medlemmer.
Faktisk er det sådan, at selv ikke en høj overenskomstdækning garanterer de danske lønmodtagere imod mindstelønsdirektivet. En anden flanke står nemlig åben for EU’s mindstelønnens indtog på det danske arbejdsmarked.
Det er EU-domstolen, der bestemmer, når der opstår tvister om, hvorvidt direktivet er overholdt. Så hvis bare én arbejdsgiver anlægger sag ved EU-domstolen – og fagforretningerne vil stå på spring, advarer kritikerne, for at få afgjort sin ret til at betale ansatte det, som svarer til en EU-mindsteløn i Danmark, så ruller lavinen.
– Arbejdet med at organisere er en lang og hård kamp, som blandt andet foregår på arbejdspladserne. Her skal tillidsrepræsentanterne bruge tid på at forklare kollegerne, hvorfor de skal være organiseret. Forhåbentlig kan OK23 være med til at ruske lidt op i tingene, så flere får øjnene op for, hvad fagbevægelsen kan, lyder det fra Dennis Bruun.
I tilfælde af en eventuel konflikt, forestiller lagerarbejderen sig, at det bliver meget synligt, hvem der er “udenfor.” Det ser man ikke i dagligdagen, fordi alle er omfattet af en overenskomst, også selvom de ikke er medlem af den fagforening, som har indgået overenskomsten, men i stedet har valgt at blive kunder i én af de fagforretninger, der lukrerer på aftalerne.
– De, der er udenfor, vil ikke have adgang til strejkekasser, og de risikerer, at deres arbejdsplads bliver blokeret endda af egne kolleger. Så står de der og kan ikke komme ind og arbejde. Det kan blive en ubehagelig oplevelse, fordi jeg tror, at det er noget grundlæggende i mennesket, at man ikke ønsker at være udenfor.
Busser omdirigeret fra Bruxelles til København
Demonstrationen var stablet på benene i løbet af nogle få dage af en række aktive 3F-afdelinger. De ændrede planerne om at sende busser til demonstration i Bruxelles til i stedet at sende dem til København for at lægge pres på folketingspolitikerne.
Mødestedet var 3F’s forbundshus i Kampmannsgade, hvorfra 3F’ere fra hele landet og andre fagligt aktive gik i optog med 80 fagforeningsfaner, masser af stormfaner og bannere i front.
Carsten Jensen er stilladsarbejder, og han bar de aalborgensiske stilladsarbejderes klubfane i optoget.
Da Arbejderen på hjemturen spørger ham, hvordan han synes, dagen er gået, siger han:
– Vi fik da vist flaget, men vi er blevet for pæne. Jeg tror desværre, der skal mere til for at få politikerne til at forstå, at vi mener det her alvorligt, og at vi ikke vil acceptere, at de smadrer vores aftalesystem. Vi skal lave meget mere larm.
Det er Carsten Jensens opfattelse, at alt for få af hans kolleger forstår alvoren af en lovbestemt mindsteløn, eller måske tror de ikke på, at det bliver aktuelt i Danmark. Selv er han ikke i tvivl om konsekvenserne:
– Hvis arbejdsgiverne kan slippe afsted med at betale mindstelønnen, så gør de da det. Så frygter jeg, at vi er mange, der må gå fra hus og hjem.
Stilladsarbejderen mener, der er brug for mere oplysning og for mange flere aktiviteter både lokalt og landsdækkende.
– Aktiviteterne skal fortsætte, indtil politikerne har fattet, at de skal rejse det her søgsmål. Man kunne jo gentage en landsdækkende demonstration inden alt for længe og så arbejde på at få flere fag med. Det er der tid til. Faktisk så tænker jeg, at det her burde være alvorligt nok til, at hele landet blev lagt ned af en generalstrejke, men så vidt kommer det nu nok ikke, siger Carsten Jensen og trækker lidt på de brede skuldre.
Lidt længere tilbage i bussen sidder Jan Hedegaard og Allan Bloksgaard. De har begge svendebrev som tømrere, men Allan Bloksgaard arbejder i dag som betonarbejder.
Ingen af dem fortryder, at de er stået op midt i nat og kommer til at bruge mere end 12 timers kørsel for at lufte deres modstand mod EU’s mindsteløn i nogle få timer i hovedstaden.
Jan Hedegaard undrer sig dog over, at det overhovedet er nødvendigt at demonstrere, og forstår ikke, hvorfor S-regeringen nøler med at rejse søgsmålet, som 64 faglige organisationer i Fagbevægelsens Hovedorganisation har været enige om at anbefale.
– Nu får vi snart et valg, (valget blev udskrevet dagen efter, red.), og hvad sker der så? Får vi en borgerlig regering, så tvivler jeg på, at den vil klage til EU-domstolen, siger tømrersvenden, der er arbejdsmiljørepræsentant ved Hustømrerne og bestyrelsesmedlem i Snedker Tømrernes Brancheklub.
Også Allan Bloksgaard har tænkt over, hvad der vil ske, hvis et valg ender med et regeringsskifte:
– Flere af de borgerlige partier har ganske vist været ude og sige, at de anbefaler, at der rejses søgsmål, men jeg stoler ikke på, at de selv vil gøre det. Jeg stemmer på Socialdemokratiet. Derfor har jeg da også forventninger om, at de rejser sagen, og bliver partiet siddende på regeringsmagten uden at rejse sagen, så ved jeg snart ikke. Så kan vi jo heller ikke stole på dem.
I byggebranchen oplever Jan Hedegaard og Allan Bloksgaard masser af især små firmaer og håndværksmestre, der vil deres ansatte det godt og overholder overenskomsten. Men “de små” bliver presset af ulødige, ofte store firmaer, der uden blusel hyrer underentreprenører uden overenskomst og underbetaler deres håndværkere.
De deler begge den udbredte bekymring i den danske fagbevægelse omkring organiseringsgrad og mestre, der forventes at klage til EU for at få stadfæstet mindstelønnen i Danmark.
Når først EU-domstolen har afgjort, at det er lovligt at betale den lave mindstelønssats i Danmark, så vil lønniveauet blive konkurreret ned til dette niveau.
– Med en EU-mindsteløn bliver presset på overenskomsterne endnu større. For hvis et firma kan nøjes med at betale mindstelønnen, hvorfor skulle det andet så ikke følge trop. Så jeg frygter, at de unge kommer til at arbejde på meget dårligere løn- og arbejdsforhold, end dem vi har haft, siger Jan Hedegaard og tilføjer:
– Det her handler ikke bare om vores arbejdsmarked, men om hvad det er for et samfund, vi vil have. Jeg synes, at vi skal rundt på pladserne og forklare, hvad det her handler om, og hvad der er på spil. Og så skal vi presse de politikere, der stiller op lokalt. Vi skal bruge vores klubber og blande os på politikernes facebooksider. Vi må afkræve deres holdning til det her.
To år til at implementere direktivet
Demonstrationen i København foregik samme dag, som det omstridte direktiv formelt blev vedtaget i Bruxelles på et møde blandt de europæiske finansministre. Danmark og Sverige stemte som forventet imod forslaget. 24 lande stemte for, mens Ungarn undlod at stemme.
De 27 EU-medlemslande har to år til at implementere direktivet.
Foto: Søren D. Andersen
Blandt deltagerne i tirsdagens demonstration er der en udbredt frygt for, at hvis EU slipper afsted med at blande sig i løndannelsen i medlemslandene, så vil der være frit spil. Så vil der være dannet præcedens for, at EU kan agere og lovgive også på andre områder som strejkeretten eller organisationsretten.
Det kom Ole Nors Nielsen, næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe, da også ind på, da han holdt tale. Han startede med at slå fast, at der ikke er lovhjemmel i EU-traktaten til at presse en EU-mindsteløn ned over landene.
– Der står, at regler omkring løn, organisering, strejker og lockout er noget, der hører nationalstaterne til. Hvad bliver det næste? Er det strejkeretten, de vil pille ved? spurgte han med blikket rettet ud over de røde fagforeningsfaner og bannere med teksten EU mindsteløn = sulteløn.
Som så mange andre opfordrer Ole Nors Nielsen til at lægge et intensivt pres på regeringen de kommende måneder for at få rejst søgsmål ved EU-domstolen.
Læs også
Fagligt
Folketingets åbning
Fagligt aktive unge var på gaden for bedre erhvervsuddannelser og mod EU-mindsteløn
Selvom det var en flot faglig markering, så er Allan Bloksgaard, sagens alvor taget i betragtning, en smule skuffet over fremmødet, der var et sted mellem 500 og 600. Det havde set skidt ud, hvis ikke der var kommet busser fra Jylland og 3F’s kursuscentre, mener betonarbejderen:
– Der var lidt færre, end jeg havde forventet. Jeg vil jo mene, at hvis man ved, hvad det her får af konsekvenser, så ville man deltage, ellers er man jo ligeglad.
Han indrømmer, at der har været kort tid til at få demonstrationen op at stå og til at mobilisere. Det må så gøres bedre næste gang, mener den nordjyske betonarbejder, der er med i 3F Aalborgs afdelingsbestyrelse.
– Der SKAL gøres noget mere og gerne noget tilsvarende, og så skal vi have de andre fag med. Jeg så godt, at der var nogle andre fag med i optoget, men det var jo mest 3F’ere, der deltog.
For børnenes og børnebørnenes skyld
Mona Lykke Henriksen deler frygten for, at EU’s indblanding i løndannelsen på det danske arbejdsmarked kommer til at ramme de unge generationer. Derfor håber hun, at tirsdagens faglige fanemarch fra Kampmannsgade til Bertel Thorvaldsens Plads på Slotsholmen er blevet både hørt og set.
– Hvor er de landsdækkende medier, spørger Mona Lykke Henriksen. Foto: Søren D. Andersen
– Vi gør det her for vores børn og børnebørns skyld. Jeg er selv 62 år og forventer ikke at komme til at mærke det.
Til gengæld forventer kommunalarbejderen fra Brønderslev, at regeringen lytter til protesterne og reagerer:
– Jeg forventer da, at S-regeringen er lydhør over for os, når vi siger, at de skal rejse det her søgsmål. Vi bakker dem op, men bliver det ikke gengældt, så begynder vi jo at se os om efter et alternativ.
Det med at lytte er politikerne ikke altid gode til, mener Mona Lykke Henriksen og nævner den stigende pensionsalder. På trods af massive faglige protester så støtter et flertal af Folketingets partier, inklusive Socialdemokratiet, at pensionsalderen skal blive ved med at stige, i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger.
– Jeg skal selv arbejde i fem år mere, før jeg kan gå på pension. Det håber jeg da, at jeg kan holde til. Det bliver værre for de kommende generationer, som skal arbejde, til de er over 70 år, lyder det med tydelig forargelse fra den kvindelige gartner.
De alvorlige konsekvenser af et EU-direktiv taget i betragtning undrer Mona Lykke Henriksen sig meget over, hvor lidt de store landsdækkende medier beskæftiger sig med emnet.
– Jeg tror måske, at der skal nogle flere personer på, som kan stå frem og fortælle, hvordan det har ramt dem på egen krop.
Som andre har været inde på, så mener også Mona Lykke Henriksen, at protesterne skal fortsætte.
– Vi skal helt sikkert blive ved med at råbe op. En idé kunne være at invitere de lokalt valgte politikere til møde, hvor de skal lytte til os.
Næste gang skal alle fag med
De sidste to, der gerne giver deres besyv med om, hvordan dagen er gået, og hvad der videre skal ske, er Morten Larsen og Uffe Pedersen. Begge arbejder på Fibertex Personel Care i Aalborg. Morten Larsen er tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Uffe Pedersen er tillidsrepræsentant og også medlem af bestyrelsen i 3F Aalborgs Industrigruppe.
– Det har været fedt, at man har kunnet samle så mange på så kort tid, og jeg håber da, at det er lykkedes at råbe op, siger først Morten Larsen og tilføjer, at de kunne have fået flere kolleger med til demonstrationen i København, hvis der havde været længere tid til at mobilisere i.
Uffe Pedersen stemmer i:
– Jeg tror på, at det har en betydning, at vi gør det her og kræver af regeringen, at den rejser det her søgsmål. Ellers havde jeg ikke deltaget. Det har været vigtigt at komme over og vise, at mindstelønsdirektivet er noget værre skidt. Faktisk forstår jeg slet ikke, at Danmark ikke kan friholdes fra direktivet, når vi har den danske model.
Begge fabriksarbejdere tilslutter sig dem, der taler for at fortsætte presset lokalt og landsdækkende, indtil regeringen gør som anbefalet.
Morten Larsen kommer som nogle af de foregående ind på et forestående valg og siger:
– Et valg vil for et tid skyde et søgsmål til hjørne. Falder valget på en blå regering, så vil jeg håbe på, at der bliver rejst et søgsmål. Bliver det en rød regering, så vil jeg tro på, at det sker.
– Vi skal kæmpe videre. Regeringen SKAL rejse sagen, ellers får det uoverskuelige konsekvenser for vores velfærd. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det danske samfund skal hænge sammen, hvis det her bliver realiseret, siger Uffe Pedersen, der nu har talt sig varm og spørger:
– Når lønnen bliver sat ned, skal skatten så også sættes ned, og hvordan skal vi så finansiere velfærden? Jeg frygter det ikke, men jeg bliver gal – det her skal stoppes.
Morten Larsen vil hjem og snakke med kollegerne på Fibertex Personel Care, så også de bliver klogere på, hvad en EU-bestemt mindsteløn kan komme til at betyde for forholdene på arbejdspladsen og for hele samfundet.
Nu må FH komme på banen
Tillidsrepræsentanterne fra Fibertex Personel Care slutter med en opfordring:
– Det bør være FH, der organiserer protesterne. De var enige om at sende en anbefaling til regeringen, så må de vise, at de mener det, så vi kan få alle faggrupper med næste gang. FH må simpelthen på banen.
En lang dag er ved at være slut. Det var mørkt, da bussen kørte fra 3F Aalborgs P-plads klokken 4:30. Og det er mørkt igen, da bussen klokken 21:30 nærmer sig fagforeningen.
Benny Vinther Jensen, formand for 3F Aalborgs Industrigruppe, når lige at gribe mikrofonen:
– Jeg vil bare sige tak for i dag. Jeg håber, at I synes, det har været det hele værd. Jeg er sikker på, at vi har gjort os bemærket, men det slutter ikke her. Tak fordi I deltog, og kom godt hjem.
Læs også
Indland
Krav til politikere
Fagligt aktive, klimaaktivister og mange andre protesterede ved Folketingets åbning
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
