Anmeldelse
Sidste år blev den såkaldte lærermilliard til at ansatte flere lærere på landets folkeskoler fuldt indfaset i kommunernes budgetter. Alligevel skete der et fald i antallet af lærere, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.
Helt præcis er der blevet præcis 993 færre lærere til at undervise eleverne i de danske folkeskoler i det her skoleår sammenlignet med skoleåret 2022/23. Det svarer til et fald på to procent, skriver Folkeskolen.dk. I samme periode har der også været et fald i elevtallet, men kun med 0,8 procent ifølge Danmarks Statistik.
Det er vigtigt, at vi i Lærerforeningen bliver ved med at tale om behovet for investeringer i folkeskolen, på trods af at Christiansborg-politikerne fremhæver, at de har givet lærermilliarden.
Niels Jørgen Jensen, næstformand i DLF
Lærermilliarden, udmøntet med 275 millioner kroner i 2020 og fuldt indfaset i 2023 med en varig ekstrasum på 807 millioner kroner om året, skulle række til at ansætte 1.231 flere lærere.
De ekstra millioner fra Christiansborg gav da også pote de to første år. I skoleåret 2021/22 steg antallet af lærere med 170 og i skoleåret 2022/23 med 521, men de seneste to år er det igen gået den forkerte vej.
Skolen er et sparemål
Det første år skulle kommunerne dokumentere, at de rent faktisk havde brugt de ekstra millioner, som de var tiltænkt. Siden er bevillingen givet som en del af statens samlede bloktilskud til kommunerne uden bindinger. Og det er det, der er problemet, vurderer næstformand i Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen.
– Pengene bliver givet via bloktilskuddet, og så indgår i det skolernes økonomi, men hvis der bliver lagt procentvise besparelser ind over skoleøkonomien, så sparer man også på lærermilliarden, siger han til lærernes fagblad.
Når de økonomiske trængte kommuner skal have budgetterne til at hænge sammen, så går heller ikke folkeskolerne ram forbi, konstaterer Niels Jørgen Jensen.
Kræver politisk opmærksomhed
– Det går den forkerte vej. Og det er noget, jeg mener, kræver Christiansborg-politikernes fulde opmærksomhed.
– Derfor er det også vigtigt, at vi i Lærerforeningen bliver ved med at tale om behovet for investeringer i folkeskolen, på trods af at Christiansborg-politikerne fremhæver, at de har givet lærermilliarden. For det hjælper ikke noget, siger næstformanden til Folkeskolen.dk.
Den danske folkeskole er også presset på anden vis: brugen af vikarer.
I 2022 steg brugen af vikarer på timelønsbasis i folkeskolen og ramte det højeste niveau i 10 år. Omfanget af vikarer på timelønsbasis i 2022 svarer til 1.924 fuldtidsstillinger, hvilket er en stigning på 900 fuldtidsstilinger på 10 år og en stigning på 87,9 procent siden skoleåret 2011/12.
Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som Danmarks Lærerforening har foretaget.
Læs også
Fagligt
Vikarer i folkeskolen boomer
På 10 år er antallet af vikarer i folkeskolen steget med mere end 900 fuldtidsansatte
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
