Læserbrev
Onsdag kunne Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) præsentere en fælles mæglingsskitse, der sætter punktum for forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked.
Siden industrien den 19. februar landende gennembrudsforliget på minimallønsområdet er der skrevet under på flere end 500 forlig mellem fagforbundene og arbejdsgiverne, og de indgåede forlig omfatter cirka 98 procent af de godt 600.00 privatansatte.
Mæglingsskitsen samler op på de resterende cirka 12.000, hvor parterne ikke har kunnet blive enige, og den kopierer i store træk gennembrudsforligene på industrien, transporten og byggeriet. Det vil sige “godt fire procents lønstigning alene fordelt på fritvalgskontoen og en øget arbejdsgiverbetalt del af pensionen. Derudover opnåede vi flotte satsstigninger på normallønsområdet og bedre vilkår for lokale lønforhandlinger, skriver FH i en pressemeddelelse.
– Mindstebetalingssatsen – den laveste løn, som ansatte i industrien kan modtage – stiger på to år med ni kroner i timen og kommer op på 136 kr.
– Fra 2023 skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension.
– Tillidsrepræsentanterne får stærkere værktøjer til lokale lønforhandlinger.
– Fritvalgskontoen stiger fra syv til ni procent i 2024.
– Tillidsrepræsentanterne får bedre muligheder og flere rettigheder til at organisere.
– Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
– Fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse mod 85 procent i dag.
– Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.
– Timelønnen til lærlinge stiger med otte kroner de kommende to år.
De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. De to overenskomster gælder direkte for cirka 6.000 virksomheder og omfatter cirka 230.000 ansatte.
Både Lizette Risgaard, formand for FH, og DA’s direktør, Jacob Holbraad, roser forhandlerne for selv at have løst opgaven omstændighederne taget i betragtning, og de ser det som udtryk for, at den danske model fungerer.
– Det er en stor sejr for den danske model, at vi er nået hertil. Det er meget svært at lande forlig i en tid med høj inflation og usikre fremtidsudsigter. Mod alle odds lykkedes det. Og det kan vi takke de dygtige og seriøse forhandlere for, der har arbejdet utrætteligt for at skabe resultater, siger Lizette Risgaard.
Fra Holbraad lyder det:
– Det er meget flot og et tegn på, at forhandlerne på begge sider virkelig har lagt sig i selen for at løse tingene selv og finde stærke kompromisser, som er til gavn for begge parter. Og det er jo netop selve kernen i den danske model på arbejdsmarkedet.
Nu venter medlemmernes afgørelse. Afstemningen går i gang allerede den 29. marts og forventes afsluttes efter påske.
Mens forhandlerne har travlt med at tale de indgåede forlig op, så mener kritikere omvendt, at resultaterne ligger for langt fra forventningerne.
Som forberedelse af afstemningen indkalder en kreds af fagligt aktive på tværs af fag til opstartsmøde af initiativet “NEJ til OK23.” Mødet foregår i Fredericia den 1. april.
Læs også
Fagligt
Må vente to år på svar
Hvor realistisk er det, at de tillidsvalgte i industrien henter reallønsfaldet hjem ved lokale forhandlinger?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
