Læserbrev
Da Lønstrukturkomitéen i juni 2023 fremlagde sine konklusioner, stod én ting klart: Visse faggrupper i den offentlige sektor havde lønefterslæb, og de grupper var de typisk kvindedominerede fag. Derfor fortsatte fagligt aktive kræfter med at råbe op og kræve handling for ligeløn.
Regeringen indkaldte som lovet til trepartsforhandlinger, hvor lønløft til udvalgte offentlige faggrupper var på dagsordenen. Forhandlingerne kom dog til at handle om noget helt andet, nemlig den rekrutteringskrise, som den offentlige sektor står overfor.
Selvom det selvfølgelig er fint og tiltrængt, at nogle faggrupper får et lønløft, så blev trepartsaftalen ikke det opgør med uligeløn, som man kunne have håbet på.
Susanne Both, socialrådgiver og ligelønsaktivist
– Man glemte lidt konklusionerne fra Lønstrukturkomitéen i trepartsforhandlingerne. Selvom det selvfølgelig er fint og tiltrængt, at nogle faggrupper får et lønløft, så blev det ikke det opgør med uligeløn, som man kunne have håbet på, lyder det fra Susanne Both, som er medstifter af initiativet “Ligelønsbevægelsen Slut med 1969” og til dagligt arbejder som socialrådgiver hos 3F.
Udvalgte konklusioner fra Lønstrukturkomitéens rapport om lønudviklingen i 50 personalegrupper på det offentlige arbejdsmarked:
* Syv ud af 10 offentligt ansatte er kvinder. Otte ud af 10 ansatte i kommuner og regioner er kvinder. I staten er fordelingen af mænd og kvinder næsten lige.
* Lønnen i de traditionelle kvindefag inden for sundhed og omsorg er generelt lavere end lønnen i mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau, erhvervserfaring og ledelsesansvar.
* Lønefterslæbet gælder i særlig grad for kvinder med en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Det betyder, at løngevinsten ved at tage en uddannelse er mindst for MVU-gruppen.
* Komitéen har vurderet de offentlige lønninger ud fra en såkaldt LEU-model, hvor der tages højde for lønnen set i forhold til ledelsesansvar, erfarings‐ og uddannelsesniveau.
* Lønningerne afspejler blandt andet uddannelsesniveau. De offentlige personalegrupper med højest løn er typisk akademikere. De lavestlønnede er enten ufaglærte eller ansatte med en kortere erhvervsfaglig uddannelse.
* Læger, officerer og forskere er de højest lønnede blandt de undersøgte personalegrupper.
* Pædagogmedhjælpere, rengørings‐ og husassistenter og ernæringsassistenter er de lavest lønnede.
* Pædagogmedhjælpere ligger cirka 15 procent lavere end LEU-lønnen og er den gruppe, der afviger mest i negativ retning.
* I positiv retning er det diplomingeniørerne, som afviger mest. Deres løn er cirka 25 procent højere end LEU-lønnen.
* Gennemsnitslønnen er cirka 257 kroner i den offentlige sektor og 279 kroner i den private sektor for den standardberegnede timefortjeneste.
* For den præsterede time er gennemsnittet 318 og 337 kroner i henholdsvis den offentlige sektor og i den private sektor.
Rapporten blev offentliggjort den 13. juni 2023.
Kilde: Lønstrukturkomitéens rapport.
Det faglige ligelønsinitiativ blev stiftet i januar 2021 i forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger på tværs af fag. Formålet var et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969, som initiativet også har taget sit navn fra. Den mere end 50 år gamle reform placerede konsekvent de offentlige kvindedominerede fag lavest på lønstigen.
OK21 endte som bekendt med sygeplejerskestrejke, et regeringsindgreb og et løfte om Lønstrukturkomitéen, der skulle analysere lønstrukturerne og lønudviklingen blandt 50 personalegrupper i den offentlige sektor.
– Vores oprindelig formål var at lave et borgerforslag, men sidenhen fulgte demonstrationer og en lang række andre aktiviteter i ligelønnens navn. Og vi kan jo se, at der stadig er brug for det, da problemet fortsat ikke er løst, siger Susanne Both til Arbejderen.
OK24 med fokus på løn
Trepartsaftalen kom på plads lige før, at forhandlingerne om overenskomsterne på hele det offentlige område skulle i gang. Derfor indgår den også i de forhandlinger, hvor flere detaljer skal endeligt på plads.
Fagbevægelsen har dog sat fokus på, at det ikke kun skal være de udvalgte grupper i trepartsaftalen, som skal have mere i lønposen. Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet, som repræsenterer 50 faggrupper i kommuner og regioner, sagde i forbindelse med fremlæggelsen af krav til overenskomsten:
– Jeg forventer klart en tocifret lønstigning, ligesom vi har set på det private marked, det mener jeg ikke er for ambitiøst.
Og det fokus på løn generelt har Susanne Both også forståelse for. Hun håber dog, at det kan blive en løftestang til at fokusere på ligeløn.
– Vi skal blive ved med at italesætte ligelønsproblemet, kun sådan får vi en løsning på det, siger Susanne Both og tilføjer:
– Og nu har vi jo set, at man kan tilføre ekstra lønmidler via en trepartsaftale, selvom de siger, at det kun er en engangsforestilling. Ligelønsproblemet er politisk skabt, derfor er det også nødvendigt, at der kommer en politisk løsning på det.
Fremtidens kamp for ligeløn
Selvom Susanne Both understreger, at initiativet “Slut med 1969” fortsætter kampen for ligeløn, men i de seneste måneder har set tiden an på grund af treparten og OK24. Hun fortæller, at selvom der ikke lige nu er konkrete aktioner eller begivenheder i støbeskeen, så kommer der sikkert noget i fremtiden.
– Vi er slet ikke færdige med at tale om Lønstrukturkomitéens rapport endnu. Vi overvejer at lave nogle konferencer om netop den, så man ikke får held med at glemme dens konklusioner, lyder det fra Susanne Both.
Læs også
Fagligt
Længe ventet rapport
Skuffede sygeplejersker: Kampen for ligeløn slutter ikke med rapporten fra Lønstrukturkomitéen
Trepartsaftalen giver også ny anledning til at sætte fokus på området. Netop det faktum, at aftalen ikke endte med at handle om ligeløn, gør, at der er rig mulighed for at følge op på emnet.
– Regeringen lagde jo hele tiden op til, at det skulle handle om rekruttering under trepartsforhandlingerne. Der skal vi sikre, at de ikke får lov til at glemme, at det var uligeløn, som startede hele processen, siger Susanne Both.
Læs også
Fagligt
En trepartsaftale med flere knaster
Lønløft betales med øget fleksibilitet, kortere hviletid og øget brug af lokalløn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
