Arbejderen har i flere artikler beskrevet den faglige deroute i folkeskolen, og at flere og flere elever ikke er i stand til at tage folkeskolens afgangsprøve. En af flere årsager skal findes i den akutte mangel på uddannede lærere. I nogle kommuner og skoler er op mod 20 procent af underviserkorpset ikke-uddannede undervisere.
Nu dokumenterer en netop offentliggjort analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) desværre denne udvikling: Mange lærere forlader folkeskolen efter få år og i et stadigt højere tempo.
Som det fremgår af ovenstående figur, er det næsten hver femte nyuddannede lærer, der får arbejde i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, som forlader den inden for tre år, mens knap hver fjerde forlader folkeskolen inden fem år.
Andelen af nye lærere, der forlader folkeskolen, stiger
Som figuren viser, har næsten 20 procent, hver femte, blandt de nyuddannede lærere fra 2018 forladt folkeskolen tre år efter. Hvis man sammenligner med 2013-årgangen, er det en stigning på knap fem procentpoint. Med andre ord: Blandt folkeskolelærere, der blev færdige i 2013, gik der fem år, før hver femte havde forladt skuden. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der blot gå tre år!
København topper den kedelige statistik
Fordelt på landsdelene er lærerflugten fra folkeskolen lidt atypisk: København og Fyn topper med henholdsvis 31,3 procent og 30 procent. Den mindste flugt findes i Vestsjælland, hvor “kun” 15,4 procent har forladt folkeskolen efter fem år. Resten af landet svinger mellem 17 og 27 procent. (Du kan i linket ‘København’ finde din landsdel).
Årsagerne har mange fædre og mødre. Men mange skolefolk vil umiddelbart nævne lærerlockouten og folkeskolereformen fra henholdsvis 2013 og 2014 som væsentlige forklaringer. Inklusionsdagsordenen har uden tvivl også spillet en stor rolle sammen med konstante besparelser på folkeskolernes budgetter.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.