På gaden for en bedre aftale
Det vakte opsigt, da forskere fra FAOS tidligere i år offentliggjorde en analyse, som dokumenterer, at kun 53 procent af arbejdsstyrken i Danmark er medlem af en traditionel fagforening.
I år 2000 gjaldt det for 69 procent af arbejdsstyrken.
Den markant faldende tilslutning til fagbevægelsen bliver livligt diskuteret på kongressen i fagforbundet HK, der finder sted i disse dage i København.
- Hovedforbundet HK blev stiftet år 1900. De første lokalafdelinger for butiksmedhjælpere blev stiftet i 1897.
- HK er i dag Danmarks næststørste fagforbund med 223.116 medlemmer. Heraf er 160.740 erhvervsaktive.
- HK har syv afdelinger og fire sektorer; Handel, Privat, Kommunal og Stat. Derudover er der fem landsforeninger blandt andet Dansk Laborant Forening og Grafisk Kommunikation.
- HK holder sin 33. ordinære kongres den 28.-30- oktober i København på Scandic Falkoner. Udover debat om beretningen, skal der vedtages et nyt målprogram og vælges ny ledelse.
– Det er ved at være kritisk, venner. Der skal noget andet til, hvis vi for alvor skal vende udviklingen. Vi er nødt til at spørge os selv, hvad er fremtidens faglige arbejde? Skal vi stadig være en klassisk fagforening, eller skal vi mere være en civilsamfundsorganisation, hvor for eksempel klimakampen eller andre samfundstemaer fylder mere, sagde den afgående forbundsformand Kim Simonsen i sin beretning til de 366 delegerede.
– Jeg tror, at vi i fagbevægelsen er nødt til i højere grad at bygge bro mellem medlemmernes interesser og de større samfundshensyn. Og at vi er nødt til at finde alliancepartnere, som kan være med til at tale sagen. Samtidig skal vi være en klassisk fagforening, der hjælper medlemmerne, tilføjede han.
Over 21.000 færre medlemmer på fire år
Som resten af den traditionelle fagbevægelse er også HK ramt af tilbagegang i antallet af medlemmer. Siden den sidste kongres i 2017 er der blevet over 21.000 færre medlemmer af HK. Fra 244.359 medlemmer i første halvår af 2017 til 223.116 medlemmer i dag.
Det eneste år i kongresperioden, hvor der har været medlemsfremgang, er i 2018, hvor mange meldte sig ind på grund af den tilspidsede situation i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.
Tilbagegangen i antallet af medlemmer er mindre i dag end for år tilbage, men den er stadig alvorlig, understregede Kim Simonsen.
– Vi må være ærlige og sige, at det med at få medlemsfremgang, det har vi stadig ikke løst. Og når vi ser ind i nær fremtid, er der risiko for, at vi får endnu mere modvind. Færre vælger en HK-relevant faglært uddannelse, mens flere vælger en kort eller mellemlang videregående uddannelse inden for HK’s områder. HK står ikke stærkt nok her, hvor fremtidens medlemspotentiale er, sagde den afgående formand.
– Vores største konkurrent her er ikke kun “de gule”, men at flere vælger at stå helt udenfor fagforening. Udfordringen er kæmpe stor. Men det er en udfordring, som vi er nødt til at komme med svar på, hvis vi skal forblive relevante, tilføjede han.
Flere medlemmer – hvordan?
Mange delegerede kom ind på problemstillingen med faldende medlemstal i debatten om beretningen.
Maj Britt Milsted fra HK Hovedstaden slog på behovet for at opbygge stærke faglige fællesskaber og gentænke medlemsdemokratiet. Hun er med i ledelsen af landsforeningen Grafisk Kommunikation, der organiserer HK’ere på det grafiske område.
– Vi har fået omkring 30 procent flere medlemmer de sidste fire år. Vores tilgang er at starte dér, hvor medlemmerne er, og se, hvad de har brug for. Vi giver mulighed for stor indflydelse og et stærkt fagligt fællesskab, hvor man selv bestemmer, hvordan man vil være aktiv, sagde Maj Britt Milsted.
Hun understregede, at mange af medlemmerne i Grafisk Kommunikation er på små arbejdspladser uden overenskomst og tillidsrepræsentant. Her er det nødvendigt at tænke i nye metoder til at organisere.
Skal vi stadig være en klassisk fagforening, eller skal vi mere være en civilsamfundsorganisation, hvor for eksempel klimakampen eller andre samfundstemaer fylder mere?
Kim Simonsen, afgående formand
Noget af det, Grafisk Kommunikation tilbyder, er et væld af spændende kurser.
En anden af HK’s seks landsforeninger, nemlig Dansk Laborantforening, har også succes med at organisere. 83 procent af alle laboranterne er organiseret i HK.
– Dermed har vi førstepladsen blandt 22 HK-fag i forhold til organisering. Jeg tror på, at en stærk faglig identitet er med til at give faget en rankere ryg og ganske enkelt er årsag til mit fags succes med organisering, sagde Susanne Bahne Hansen, formand for Dansk Laborant Forening i sit indlæg i debatten.
Simon Tøgern, formand for HK Privat, advarede om, at det er hele grundlaget under den danske arbejdsmarkedsmodel, der er ved at smuldre.
Han pegede på nødvendigheden af, at folk kan se, at fagbevægelsen gør en forskel.
– Her og nu skal vi koncentrere os om alt det, vi selv kan gøre noget ved. Vi skal møde op på uddannelsesstederne og sikre, at nye medlemmer føler sig velkomne, at de bliver taget imod af tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Vi skal gennemføre faglige sager, så medlemmerne føler sig set og hørt, medlemmerne skal indbydes til at bidrage ved overenskomstforhandlingerne og vi skal deltage i den offentlige debat. Ved hvert skridt, vi tager, skal vi overveje, hvordan det kan gøres, så det bidrager til medlemsudviklingen, sagde Simon Tøgern.
Også Anja Jensen, næstformand i HK Privat og en af de to opstillede til valget som ny HK-formand, havde fokus på det faldende medlemstal.
– Jorden brænder under os i HK og også i hele den øvrige fagbevægelse. I mange år har vi set medlemmerne forsvinde fra os. Vi er nødt til at skifte gear i forhold til faglig profil. Vi kan ikke blive ved med at gøre det samme eller bare ændre det en lille smule. Det handler om mere medlemsinddragelse, og hvordan vi får de unge med, erklærede hun.
Niels Petersen fra HK Midtvest pegede på størrelsen af kontingentet som en faktor i forhold til at få flere medlemmer.
– Vi opererer med et fast kontingent, uanset hvad man tjener, Jeg efterlyser differencierede kontingentsatser alt efter, hvad man tjener. Det kan godt lade sig gøre. Jeg kommer selv fra et forbund med seks forskellige satser, fortalte han.
Mange HK’ere bliver ramt af stress
Der var også stor fokus på arbejdsmiljø i beretningsdebatten, ikke mindst på det faktum, at HK er blandt de forbund, der er hårdest ramt af stress blandt medlemmerne.
– Da jeg stillede op for tre år siden, lovede jeg, at vi skulle være Danmarks bedste fagforening til at håndtere arbejdsmiljø. Vi skulle føre langt flere sager. Og det skulle være lettere at få anerkendt arbejdsskader. Det arbejde er vi lykkedes ret godt med. Men der er stadig noget at gøre, sagde næstformand Martin Rasmussen i sin del af beretningen.
– Vi har i denne kongresperiode sat alt ind for at få gjort noget ved det psykiske arbejdsmiljø. Vi har kæmpet for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og fået den. Vi har krævet lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Vi har knoklet for, at det bliver nemmere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, og vi har selv lavet en stærk faglig støtte til stressramte, så de kan få den hjælp, de har behov for, fra HK, tilføjede han.
Martin Rasmussen er den anden kandidat til formandsposten.
Jakob Nerup fra HK Hovedstaden kritiserede beretningen for at forskønne situationen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
– Vi har fået en bekendtgørelse, men lovgivningen er ikke blevet bedre end før, der står det samme. Der er ikke ændret på den gudsgivne ledelsesret på arbejdspladserne, og arbejdsgiverne har stadig ikke pligt til at tilrettelægge arbejdet, så folk ikke bliver syge af det. Over de sidste 10 år er flere og flere HK’ere blevet syge på grund af presset arbejdsmiljø. Det er ikke acceptabelt. Vi skal have mod til at udfordre ledelsesretten og Folketinget, sagde han.
Pensionsalder
Jakob Nerup efterlyste også, at forbundsledelsen var gået ind i debatten om den stigende pensionsalder med samme ildhu som ved debatten om digitalisering. Flere andre delegerede kom også ind på problemerne med pensionsalderen.
I sin replik til beretningsdebatten understregede forbundsformand Kim Simonsen, at HK er imod, at pensionsalderen per automatik reguleres opad i takt med stigningen i levetiden. Men samtidig advarede han mod, at det kan komme til at koste milliarder, hvis pensionsalderen låses fast.
– Vi bliver ældre allesammen. Hvem skal forsørge os, hvis der bliver flere på pension, samtidig med at de unge bliver senere færdiguddannede. Vi skal have et bud på, hvad alternativet skal være til den nuværende model. Der er masser af muligheder for at tænke et nyt dynamisk system, erklærede han.
Kongressen vedtog fredag en udtalelse fra HK Hovedstaden om pensionsalderen. Den slår fast, at “der skal sættes en stopper for velfærdsforligets automatik om, at teoretisk levealder medfører en tilsvarende højere pensionsalder for alle”.
Klimapolitik er kommet til
Som noget nyt har HK i den forgangne kongresperiode beskæftiget sig med klimaproblemerne.
– Indrømmet, fagbevægelsen har ikke været de første til at rykke på den dagsorden. Vi skulle lige finde vores ben i den, tror jeg. Til gengæld er vi kommet ret langt. Vi har sammen med hovedbestyrelsen vedtaget en klimapolitik og en ramme for arbejdet med FN’s verdensmål. Det giver os et godt udgangspunkt for at videreudvikle vores indsats. Vi skylder hinanden og de unge at gøre en indsats, sagde næstformand Martin Rasmussen i sin beretning.
Han fremhævede, at HK for nyligt inviterede en gruppe klimabevidste unge til en workshop for sammen med dem at blive klogere på, hvilke rolle HK som fagforening kan spille i klimakampen.
Mange andre emner var oppe under debatten om beretningerne. Flere delegerede talte om problemerne med dårligere dagpengedækning og forringelse af dagpengereglerne. Der blev taget skarpt afstand fra, at nyuddannede skal have forringet dimittendsats, som regeringen foreslår.
Også hjemmearbejde, kampen mod sexchikane, sikring af rettigheder for LGBTQ+, problemer med elever, der misbruges som billig arbejdskraft, og afvisning af at skære i SU’en for kandidater og meget andet blev diskuteret i beretningsdebatten.
En lang række af de over 40 delegerede, der var på talerstolen i debatten om beretningerne, roste den afgående forbundsformand Kim Simonsen for hans indsats. Den kritik af ledelsen, der ofte har præget HK’s kongresser, var stort set fraværende denne gang.
De to mundtlige og den skriftlige beretning blev vedtaget med to stemmer imod og ingen blanke.
Efter beretningsdebatten gik de delegerede i gang med at diskutere nyt målprogram. Her er fokus på, hvordan HK får flere medlemmer ved blandt andet at fokusere på nye målgrupper blandt dem, der har taget en kort eller mellemlang videregående uddannelse på HK’s områder.
Forslaget til målprogram handler også på, hvordan der kan opbygges stærke, solidariske fællesskaber, og hvordan medlemsdemokratiet kan nytænkes.
Kongressen slutter i morgen, hvor der er valg af ny formand og næstformand. Der er kampvalg til begge poster.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
