“Når stilladskonstruktionen er ustabil, er der risiko for, at konstruktionen kollapser. Kollapser stilladskonstruktionen, er der betydelig fare for alvorlige kvæstelser for brugerne af stilladskonstruktionen i værste fald med døden til følge.”
Sådan står der i et strakspåbud, som Arbejdstilsynet (AT) udstedte mod et stillads i Vanløse i København. Arbejderne på byggepladsen nægtede derfor at gå op på stilladset af frygt for deres egen sikkerhed, da der også var flere ulykker i forbindelse med det pågældende stillads.
– Vi har blandt andet haft en elektriker, som faldt gennem stilladsdækket og ned på dækket under og fik stilladsdækket ovenover ned på sig. Der var også en VVS’er, som heldigvis nåede at gribe fat i en stang, så han ikke faldt, da dækket under ham gav efter, siger Jette Jørgensen, en tømrer som har arbejdet på pladsen med stilladset til Arbejderen, og tilføjer:
– Vi vidste altså godt, at stilladset var farligt, og nægtede derfor at gå op på det. AT konstaterede jo det samme, da de var ude og inspicere det.
Arbejdsretten har jo grundlæggende set sagt, at jeg ikke kan vurdere selv, om jeg vil udsætte min krop for fare på mit arbejde, men at det kun er Arbejdstilsynet, som kan vurdere det. Det, mener jeg, er en farlig vej at gå.
Jette Jørgensen, tømrer
Beslutningen om at standse arbejdet blev anmeldt af arbejdsgiver til Arbejdsretten, da de mente, at det var en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Nu er Arbejdsretten kommet med sin dom, hvori de skriver, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og tømrersjakket, som nægtede at gå op på stilladset, skal betale en bod.
Og netop den afgørelse undrer Jette Jørgensen. Hun påpeger blandt andet en bestemmelse i den såkaldte “normens paragraf 17 stykke 2”, hvor man som arbejder har ret til at nægte at udføre arbejde, hvis det er til fare for “liv, ære og velfærd”.
– Derfor var det meget underligt, at Arbejdsretten mente, at nedlæggelsen var overenskomststridig, når den bestemmelse findes. Men som man kan læse i dommen, så lægger retten vægt på, at AT ikke havde direkte lukket stilladset, da de var ude og inspicere det, fortæller hun.
AT havde nemlig kun udstedt et såkaldt strakspåbud, som pålægger arbejdsgivere hurtigst muligt at udbedre et problem med for eksempel sikkerhed. De havde ikke udstedt et forbud, som de også har mulighed for, som ville have stoppet alt arbejde på stilladset fuldstændigt.
– Jeg har dog forhørt mig lidt omkring, og umiddelbart kan jeg ikke finde noget eksempel på, at AT faktisk har udstedt et forbud gennem de sidste fem år. Så det er altså ikke en sanktioneringsmulighed, som AT ser ud til at bruge, selvom der er mange tilfælde med farligt arbejdsmiljø, hvor den nok burde bruges, understreger Jette Jørgensen.
Det konkrete stillads, som sagen omhandler, virker ellers for Jette Jørgensen som et oplagt sted at udstede et forbud. Stilladset var bygget af dele fra syv forskellige typer, uden at der var lavet en såkaldt konstruktionsberegning.
En konstruktionsberegning er en udregning, som kan vurdere, hvor meget vægt, vind og andet som et stillads kan holde til. Bygges stilladset af en enkelt type, så er beregningen lavet på forhånd. Bygges der af flere forskellige typer, skal der laves en beregning selvstændigt.
– Og det havde de ikke lavet på det her stillads. Vi kunne også se, at der manglede stabiliseringselementer i bunden af stilladset, og metalstænger på kryds flere steder, så det ikke braser sammen, ved at der kommer vægt på, siger Jette Jørensen og tilføjer:
– Stilladset stod altså ustabilt med stor fare for at kollapse, som AT også skriver i deres påbud. Det burde være rimelig åbenlyst, at der skal komme et forbud mod overhovedet at gå op på det, når det er så stor fare forbundet med, at det falder sammen.
En overvejelse, som ifølge Jette Jørgensen kunne være årsagen til, at AT ikke benytter sig af muligheden for at udstede forbud, er frygten for at skulle betale virksomheders tabte omsætning.
Hvis AT lukker en arbejdsplads, og det så senere viser sig, at lukningen ikke var berettiget, så kan virksomheden lægge sag an mod AT og få dem til at betale for den tabte omsætning. Og det er store beløb, nogle gange målt i millioner af kroner, som der er tale om.
– Det ender jo så med at betyde, at det forsigtighedsprincip, som burde gælde for arbejdere på pladserne, ender med at handle om at være forsigtig med ikke at udstede forkerte forbud. Økonomi bliver altså sat over menneskers sikkerhed i den her struktur, siger Jette Jørgensen.
Dommen blev som skrevet, at arbejderne, som havde nedlagt arbejdet, skal betale en bod for ulovlig arbejdsnedlæggelse. Sagen har dog et større perspektiv, hvis man spørger Jette Jørgensen.
– Arbejdsretten har jo grundlæggende set sagt, at jeg ikke kan vurdere selv, om jeg vil udsætte min krop for fare på mit arbejde, men at det kun er AT, som kan vurdere det. Det mener jeg er en farlig vej at gå, særligt med det forfejlede forsigtighedsprincip, som er i spil, siger hun.
Hun understreger også, at AT har været underfinansieret i lang tid, at de ikke er fast på finansloven, og at de nu ser ind i yderligere besparelser. Derfor har tilsynet ikke ressourcer til at kunne komme ud og vurdere sager om dårligt arbejdsmiljø i tide.
– Hvis nu at AT kunne komme ud på en halv time og udstede et forbud mod for eksempel et dårligt bygget stillads, så var det en anden sag, men det kan de ikke. Så vi bliver nødt til at udsætte os selv for farligt arbejde i lang tid, før vi kan standse arbejdet, hvis vi ikke vil betale en bod. Det er en farlig præcedens at sætte, synes jeg, siger Jette Jørgensen.
I forbindelse med dommen arrangerede en række fagligt aktive også en aktion torsdag den 12. juni. Her skrev de blandt andet i en pressemeddelelse at: “Når vi ikke kan nægte at udføre arbejde, hvor Arbejdstilsynet så tydeligt skriver, det er farligt – hvad så? Det her handler ikke bare om ét stillads – det handler om hele branchens fremtid”.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Er der en bankkonto, hvor man kan hjælpe med til at betale den urimelige bod?
Der skal ikke være mulighed for, at Arbejdstilsynet kan sagsøges af arbejdsgiver, kapitalejer. Arbejdstilsynet skal komme samme dag eller dagen efter, der er ringet om en farlig situation på en arbejdsplads. Sådan har det været tidligere, og sådan skal det blive igen, så man kan gå sikkert på arbejde både fysisk og psykisk uden risiko.
Log ind for at svareJa, det er faktisk et MINIMUMS-krav, som der ikke skal rokkes ved
Log ind for at svareDer skal rokkes ved, og fjernes, at du og din FE financier, stopper med at sabotere solidariske ordninger på Arbejderen!
Eller går du ind for, at arbejdere skal komme til skade ved at gå på arbejde! Var jeg redaktør, blev FE provokatører som dig fjernet for at modarbejde det, som Arbejderen står for, nemlig solidaritet med alle lønarbejdere, og specielt arbejdere, der kommer i klemme ved at gå på arbejde for det daglige brød! Ved du, hvad det er, at gå på arbejde for at tjene til føden!!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
