Læserbrev
Arbejder man i den offentlige sektor, så har man nok for nyligt modtaget en mail fra sin fagforening. I den mail står der, at det nu er tid til at stemme om de indgåede overenskomstforlig, som kommer til at påvirke ens løn- og arbejdsforhold.
De samlede forlig blev indgået i slutningen af februar, og det er dem, der nu skal stemmes om. Forbund som FOA og 3F har allerede været ude og anbefale, at deres medlemmer skal stemme ja til forliget.
FOA’s forbundsformand Mona Striib fortæller i en pressemeddelelse, at det særligt er udsigten til reallønsfremgang for alle FOA’s faggrupper, som gør, at hun er positiv over for resultatet af forhandlingerne.
– Vi løfter de lavest lønnede grupper, vi sikrer bedre uddannelsesmuligheder for en lang række af vores medlemmer, og jeg kunne blive ved. Det her er et historisk godt resultat, udtaler Mona Striib i pressemeddelelsen.
Ikke alle er tilfredse
Selvom forbundene centralt anbefaler, at man stemmer ja, så er der en række foreninger og klubber, som går imod den anbefaling.
Det er som om, at der altid er en undskyldning for, at lønmodtagerne må tage til takke med et dårligt resultat. Før var det corona eller finanskrisen, der er altid et eller andet, som gør, at vi skal holde igen.
Bestyrelsesmedlem, Jernbanearbejdernes Landsklub
Blandt andet 3F Djursland, hvis offentlige gruppe har været ude og anbefale et nej. Det gør de, fordi lønstigningerne i overenskomsterne sker via procenter og ikke i kroner og øre.
– Vores offentlige gruppe synes faktisk, at det er et meget flot resultat overordnet set, men de er utilfredse med, at lønstigningerne stadig kommer i procenter og ikke kroner og øre, siger Morten Jacobsen formand for 3F Djursland til Arbejderen og tilføjer:
– Det gør jo helt naturligt, at dem, som tjener mest, får mere ud af stigningerne end dem, som tjener mindst. Det vil vi gerne have gjort op med, så derfor anbefaler vi et nej.
Også Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) anbefaler at stemme nej. I en udtalelse skriver de blandt andet, at de ikke mener, at den økonomiske ramme er stor nok i forhold til det tab af købekraft, som offentligt ansatte har oplevet med inflationen.
– Vi er ikke enige i fortællingen om, at det er en historisk god aftale. Tværtimod. Lønstigningerne tager ikke højde for det enorme reallønstab, lønmodtagerne har lidt på baggrund af inflationskrisen, og der er ingen sikkerhed imod den forventede stigning i inflationen i de kommende år, siger Kirsten Gunvor Løth, formand for LFS, i udtalelsen.
Og der er også fra andre sider blevet stillet spørgsmålstegn ved, om OK24-resultatet er så historisk og godt, som forhandlerne fra fagbevægelsen eller fremstiller det som. Ifølge beregninger lavet af Sydbank for DR, så kommer de planlagte lønstigninger ikke til at kompensere for inflationen.
Ifølge de beregninger, så vil de offentligt ansatte stå dårligere økonomisk i slutningen af den to-årige overenskomstperiode, end de gjorde i 2021, hvor der sidst var forhandlinger om de offentlige overenskomster.
Altid en undskyldning
En anden faglig klub, som også anbefaler et nej, er Jernbanearbejdernes Landsklub. De har tidligere lavet en udtalelse, hvor de påpeger, at der med de 8,8 procent i lønramme stadig er et løntab for offentlige ansatte.
– Det virker som om, fagforeningerne og topforhandleren for de statsansatte Rita Bundgaard deltager i en opsætning af Kejserens nye klæder og håber, at pøblen bifalder i optoget med de usle 8,8 procent, hvor kun 6,3 procent er generelle lønstigninger fordelt over de næste to år, og ikke bemærker, at de selv står uden klæder på og får klask i den bare numse, og det for egen regning, skriver de videre i udtalelsen.
Et bestyrelsesmedlem i klubben fortæller anonymt til Arbejderen, at man fra deres side er frustreret over, at forhandlerne oversælger resultatet. Man mener, at selvom de skal have medlemmernes interesser for øje, så har de med de her forhandlinger accepteret et for dårligt resultat.
– Det er som om, at der altid er en undskyldning for, at lønmodtagerne må tage til takke med et dårligt resultat. Før var det corona eller finanskrisen, der er altid et eller andet, som gør, at vi skal holde igen, siger bestyrelsesmedlemmet.
Afstemning om overenskomsterne slutter den 14. april, hvorefter resultatet vil blive offentliggjort.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
