Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
I de to år, hvor Danmark har været ramt af corona, har tusindvis af kontoransatte, lærere og mange andre faggrupper arbejdet hjemmefra.
I takt med at pandemien slipper sit greb, vender folk tilbage på arbejdspladserne, men samtidig er det en kendsgerning, at flere end tidligere ønsker at holde fast i muligheden for at arbejde hjemme engang imellem.
Fagforbundet HK, der organiserer kontoransatte både i det offentlige og private, ser generelt positivt på, at medlemmerne og mange andre lønmodtagere gerne vil have bedre muligheder for at arbejde hjemme. Så længe det sker frivilligt og på aftalte vilkår, understreger næstformand Mads Samsing overfor Arbejderen.
Reelt har det her udelukkende handlet om, at arbejdsgiverne ville slippe så billigt som muligt ved at skubbe udgifter over på lønmodtagerne.
Mads Samsing, næstformand HK.
– Men det er helt urimeligt, at man udnytter interessen for hjemmearbejde til at tørre udgifterne af på lønmodtagerne. Nu bliver de selv pålagt udgifterne de to første dage, lyder hans reaktion på nye arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde.
Aftalen faldt på plads i sidste uge, hvor et flertal i Folketinget bestående af S-regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev enige om at ændre arbejdsmiljøreglerne.
Arbejdsgiver først forpligtet på tredje dag
Hidtil har det været sådan, at arbejdsgiveren har været ansvarlig for at indrette hjemmearbejdspladsen forsvarligt, så snart den ansatte arbejder hjemme mere end én dag om ugen. Med de nye regler bliver der først stillet særlige krav til arbejdsgiveren om indretning af arbejdspladsen i hjemmet efter mere end to hele dages arbejde om ugen.
“Fremover vil reglen om, at arbejdstiden skal svare til én dag eller mere blive fastsat til mere end to dage om ugen set som et gennemsnit over cirka en måned. Dette gælder både skærmarbejde hjemme, på faste arbejdssteder og på skiftende arbejdssteder,” skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
– Med denne løsning gør vi nu reglerne for hjemmearbejde mere tidssvarende, så de afspejler dagens arbejdsmarked, hvor arbejdet for visse medarbejdertyper kan udføres mange forskellige steder og ikke kun på kontoret, siger en tilfreds beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
– Når de særlige skærmregler gælder, må den ansatte – ligesom i dag – godt bruge sit private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis udstyret opfylder gældende krav (f.eks. justerbar stol og adskilt skærm og tastatur) i vejledningen om skærmarbejde.
– Hvis den ansattes eget udstyr ikke opfylder kravene, skal arbejdsgiveren sørge for, at det nødvendige inventar og udstyr er til rådighed for den ansatte. Det kan arbejdsgiveren f.eks. gøre ved, at den ansatte får arbejdsudstyr fra arbejdspladsen med hjem – eksempelvis computer, skærm, tastatur, mus, stol og lampe.
– Med fortolkningen ’mere end to dage om ugen’ kan der være lønmodtagere, som ikke vil være omfattet af særreglerne på hverken deres faste arbejdssted eller hjemme, f.eks. fordi de arbejder to dage på deres faste arbejdssted, to dage hjemme og én dag et tredje sted.
– Derfor etableres i tillæg en opsamlingsmodel, som har hjemmearbejdspladsen som udgangspunkt. Det indebærer en helhedsvurdering af det samlede skærmarbejde på hjemmearbejdspladsen, kontorarbejdspladsen og de skiftende arbejdssteder, som vil kunne udløse en skærmarbejdsplads efter de særlige regler i skærmbekendtgørelsen på hjemmearbejdspladsen, hvis der samlet set udføres skærmarbejde på skærmarbejdspladserne mere end to dage om ugen, medmindre der allerede er etableret en skærmarbejdsplads på kontorarbejdspladsen eller det skiftende arbejdssted.
KILDE: Beskæftigelsesministeriet
I det her tilfælde er tidssvarende blevet til en forringelse af arbejdsmiljøreglerne, og arbejdsgiverne er lykkedes med en kampagne om, at de hidtidige regler skulle være enormt bøvlede og bureaukratiske, mener Mads Samsing.
– Reelt har det her udelukkende handlet om, at arbejdsgiverne ville slippe så billigt som muligt ved at skubbe udgifter over på lønmodtagerne. Og det er et flertal i Folketinget nu gået med til, siger en rystet HK næstformand og fortsætter:
– Når lønmodtagerne selv skal afholde udgifterne til rimelige forhold på hjemmearbejdspladsen, så skal vores medlemmer bruge en relativt større del af deres indtægt på indretningen. På den måde kommer aftalen også til at øge uligheden mellem højt- og lavtlønnede lønmodtagere.
Enhedslisten er ikke med i aftalen, og partiets arbejdsmiljøordfører Christian Juhl skriver på Facebook, at han til fulde forstår, at HK er rystet over de nye regler for hjemmearbejde:
“Ministeren og flertallet i Folketinget har lagt sig fladt ned for arbejdsgiverne. Der er tale om forringelse af reglerne, i en tid, hvor mange flere arbejder hjemme. Derfor støtter Enhedslisten ikke den nye bekendtgørelse.”
Tilfredse arbejdsgivere
Arbejdsgiverne er anderledes tilfredse med aftalen, som de mener giver øget fleksibilitet.
– Vi er utroligt glade for, at reglerne nu bliver både mere klare, og de kan indføres uden bøvl, byrder og bureaukrati – samtidig med at arbejdsmiljøet fortsat er i orden. Medarbejdere og virksomheder kan nu se frem til bedre muligheder for et fleksibelt arbejdsliv. Mulighed for hjemmearbejde øger medarbejdertilfredsheden gevaldigt, og virksomhederne vil gerne tilbyde mere fleksible rammer, så det er en win-win, at reglerne nu bliver mere tidssvarende, udtaler viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen.
De nye arbejdsmiljøregler forventes at træde i kraft ved udgangen af april.
Partierne bag aftalen mødes igen om et år, for at drøfte, hvordan de nye regler har virket i praksis.
Læs også
Fagligt
Usikkerhed om regler for hjemmearbejde
Sammenbrud i forhandlinger om hjemmearbejde bekymrer fagforbund
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
