DER ER KUN EN TING AT GØRE !!!!!
Hvis fagbevægelsen skal overleve dette overgreb –
skal alt støtte til Mette Bededag STOPPES !!!!
Ellers er fagbevægelsen total til grin – og svigter deres medlemmer.
Hvad tro du fagbevægelsen gør ??????
Når SVM-regeringens forslag om afskaffelse af store bededag i dag sættes til førstebehandling i Folketinget, så “forekommer det i store træk uberørt af høringssvarene.”
Det mener Anja C. Jensen, formand for HK, der er utilfreds med, at organisationer, virksomheder og fagforeninger blot har haft en enkelt uge til at komme med høringssvar. Hendes største kritikpunkt går imidlertid på, at der er påfaldende få tilrettelser i det lovforslag, der nu førstebehandles i salen. Hun advarer ligefrem om lovsjusk.
– Jeg er målløs over, hvor tydeligt det er, at høringsfasen tilsyneladende har været en skinproces. Vi har sammen med resten af fagbevægelsen rejst flere alvorlige bekymringspunkter overfor Beskæftigelsesministeriet. Men ud over lidt præciseringer hist og pist er der ikke ændret substantielt ved lovforslaget. Det viser mig desværre, at man ikke engang i det formelle lovarbejde har tænkt sig at lytte til os, der ved, hvad det her får af konsekvenser for helt almindelige mennesker, siger Anja C. Jensen, formand for Danmarks næststørste fagforbund.
Der er rigtig mange spørgsmål, der simpelthen står ubesvarede hen i forhold til konsekvenserne for helt almindelige menneskers arbejdstid, familieliv og ret til kompensation og andre følgevirkninger.
Anja C. Jensen, formand for HK
Det fremgår af lovforslaget, at det griber ind i eksisterende overenskomster og aftaler, og derfor stiller det efter HK’s mening også høje krav til præciseringsgrad i forhold til kompensation og rettigheder.
– Et krav, som lovforslaget ikke imødekommer i sin nuværende form, mener Anja C. Jensen.
Forslaget om at afskaffe en fridag har da også fået hele fagbevægelsen på barrikaderne.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) satte for 14 dage siden gang i en underskriftsindsamling med kravet: Bevar store bededag, som foreløbig har rundet mere end 450.000 underskrifter.
På søndag den 5. februar har FH inviteret hele Danmark til demonstration på Christiansborg Slotsplads med underholdning af Anne Linnet og Tessa samt gratis kaffe og hveder.
I dag – i forbindelse med førstebehandlingen – gennemfører københavnske fagforeninger en markering ved Rigsdagsgården, og fagforeningerne varsler endnu flere aktiviteter i protest mod indgrebet i overenskomsterne og arbejdstiden.
Netop indgrebet i overenskomsterne har med HK’s ord “øget risikoen for endnu mere kaos omkring de historisk svære overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked.”
– Der er rigtig mange spørgsmål, der simpelthen står ubesvarede hen i forhold til konsekvenserne for helt almindelige menneskers arbejdstid, familieliv og ret til kompensation og andre følgevirkninger. Det er ikke en ordentlig måde at lave lovgivning på, siger formand for HK Anja C. Jensen og tilføjer:
– Det er lovsjusk fra ende til anden, og at regeringen overhovedet tør løbe risikoen for at skabe ballade i overenskomstforhandlingerne på nuværende tidspunkt, begriber jeg ikke.
HK er helt uforstående over for et lovindgreb, der gør forhandlede lønmodtagerrettigheder om ret til betaling og frihed ugyldige.
Desuden er HK uforstående overfor, at lønmodtagergrupper i Danmark med de laveste indtægter netop fratages løn- og frihedsrettigheder, som er opnået ved kollektive aftaler. HK har derfor gjort særligt opmærksom i høringssvaret på, at alle erhvervede rettigheder om særlige løn- og ansættelsesvilkår med relation til store bededag bortfalder og ikke kompenseres med lovforslaget.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
DER ER KUN EN TING AT GØRE !!!!!
Hvis fagbevægelsen skal overleve dette overgreb –
skal alt støtte til Mette Bededag STOPPES !!!!
Ellers er fagbevægelsen total til grin – og svigter deres medlemmer.
Hvad tro du fagbevægelsen gør ??????
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.