Genudgivelse
Industriens forhandlingerne er stadig i gang på højtryk, og unge på tværs af brancher venter i spænding på, om deres krav bliver imødekommet. Arbejderen har derfor talt med Dansk El-Forbunds Ungdoms (DEF Ungdoms) formand Jeanette Andersen, Dansk Metals Ungdoms formand Rasmus Kemp, Søren Røpke Barfod fra 3F BJMF Ungdom, formand for Blik & Rør Ungdom Nicolai Krølbøll og Kaja Nielsen, som er formand for 3F Ungdom, om hvad de kræver af de overenskomstforhandlinger, som netop nu pågår.
Selv om de unge kommer fra vidt forskellige brancher, er der nogle krav, som går igen for dem alle. Det er blandt andet spørgsmålet om pension og arbejdstid.
For Rasmus Kemp i Metal Ungdom vil det være en kæmpe sejr for de unge, hvis man, fra man starter på en arbejdsplads, får udbetalt pension uanset alder eller anciennitet.
– Lige nu er det sådan, at hvis man har en kort anciennitet og er fyldt 18 år, så får man pension. Der synes vi, at det er rimeligt, at man bare får det, lige så snart man starter i arbejde, så man får pension fra dag ét, også selv om du kun er 17 år. Det er ligesom noget, som vi har kæmpet for i mange år efterhånden, fortæller Rasmus Kemp til Arbejderen.
Når de røde faner stormer gennem København, busser og toge ikke kører, og de ikke får deres dagligvarer, og der er blokader alle vegne, så kan man jo lige pludselig mærke, hvad de røde kan.
Søren Røpke Barfod, Murerlærling, BJMF Ungdom
Spørgsmålet om pension fylder også hos de unge i 3F BJMF Ungdom, hvor murerlærlingen Søren Røpke Barfod eksempelvis argumenterer for, at hvis man skal kunne se sig selv som murer i størstedelen af sit arbejdsliv, så skal både arbejdstiden og pensionsalderen ned.
– Jeg gik rundt for sjov på mit hovedforløb tre og hovedforløb fire og spurgte, hvor mange af dem som kunne forestille sig at være murer resten af deres liv. Der var nul, der sagde det! Ingen troede på, at de kunne være murer hele deres liv. Vi mener, at med hjælp fra arbejdsgiverne kan vi forhåbentlig få nedsat nogle timer, så vi ikke skal slide os selv ihjel og forhåbentligt også en dag kan gå på pension, som vi har fortjent, lyder det fra Søren Røpke Barfod, som tilføjer:
– Jeg vil mene, at hvis du arbejder for samfundet i så mange år, så har du også fortjent at kunne sætte dig i en lænestol og slappe lidt af.
Fuld løn under barsel som lærling
Den 16. januar offentliggjorde arbejdsgiverforeningen Tekniq, Dansk El-Forbund (DEF) og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier en pressemeddelelse med intentionen om, at dette års overenskomst bliver en overenskomst med fokus på inklusion og diversitet.
Derfor mener formand for DEF Ungdom Jeanette Andersen, at det er lige i øjet, at ungdommen som et af sine hovedkrav har fuld løn under barsel til lærlinge samt mulighed for at gå på orlov otte uger før termin. Hun fortæller til Arbejderen, at det er et krav, hun specielt håber at få opfyldt, især når temaet for overenskomsten er, som det er.
I 3F Ungdom har man også haft fokus på spørgsmålet om barsel. Kaja Nielsen, formand for 3F Ungdom, fortæller, at det især er på deres største område, byggeriet, at der har været fokus på barselsvilkårene.
– Der er nogle kvinder i byggeribranchen, der er begyndt at tale om, at barselsreglerne ikke er særligt sammenhængende. Der er mange steder i staten og på kontorer, hvor man kan gå på barsel otte uger før termin, men hvis du er tømrer eller murer, så kan du først gå fire uger før, og det synes vi bare ikke giver vildt meget mening, fordi vi har jo ikke mindre belastende jobs end dem, der har otte uger. Det har fyldt ret meget, siger hun til Arbejderen.
I Metal Ungdom har et ønske været, at fritvalgskontoen kunne stige. Rasmus Kemp, der er formand for Metal Ungdom, fortæller, at de er særligt glade for fritvalgskontoen, fordi man får frie rammer og selv bestemmer, om man bruger den på ens barns anden sygedag eller bare en fridag i ny og næ.
Babydukker og bannere
Flere af de unge fagligt aktive er desuden bekymrede for lærlingenes forhold, og det er enormt vigtigt for dem, at lærlingene huskes i forhandlingerne. Nicolai Krølbøll, der for nylig er blevet udlært som svend og er formand for Blik & Rør Ungdom, kan sagtens huske de forhold, man går i som lærling.
– Ved indgangen til TEKNIQ blev vores forhandlere mødt af en gruppe aktive og et banner med teksten “HUSK LÆRLINGENE VED FORHANDLINGSBORDET!” Nogle vil måske mene, det er et lidt ukonkret og meget overordnet budskab. Men jeg mener faktisk det stik modsatte. “Husk lærlingene”-budskabet skal fungere som en rød tråd og en rettesnor, der hele tiden ligger på nethinden i forhandlingslokalet, siger han til Arbejderen og tilføjer:
Det betyder, at hver eneste gang der lægges op til at rykke et komma i den del af overenskomsten, der vedrører løn- og arbejdsvilkår for lærlinge, så skal kompasset være indstillet korrekt.
Det er vigtigt for ham som formand i Blik & Rør Ungdom, at han repræsenterer alle lærlingemedlemmerne og har deres interesse for øje i forhandlingerne, også selv om han selv er nyudlært svend.
Han og de andre unge i Blik & Rør Ungdom er ikke de eneste unge, der har gjort opmærksom på sig selv både ved disse og de forrige overenskomstforhandlinger. Jeanette Andersen fortæller, at de i DEF Ungdom har et stort fokus på aktivisme, når det kommer til overenskomstforhandlingerne.
Vi forpligter os selv på, at det skulle ske gennem OK-lærlingemøder i kredsene, fysiske aktioner, aktivisme og OK25-kampagne på de sociale medier. Og vi satte samtidig et ambitiøst mål om, at en øget OK25-indsats naturligvis også skal afspejles i stemmeprocenten til OK25 blandt lærlingemedlemmer.
Nicolai Krølbøll, formand, Blik & Rør Ungdom
Ved forhandlingerne i 2023 havde de også kravet om løn under barsel med, og her blev deres forhandlere mødt med en babydukke indstillet med 200 timers babygråd for at minde dem om deres krav. Hun vil dog ikke løfte sløret for, hvad de har planlagt i år, men kan dog fortælle, at den grædende dukke er med som backup.
– Vi har planlagt en masse konkret, som også kommer til at omhandle blandt andet barsel. Vi kommer nok også til at tage vores babydukke med som backup i år. Jeg glæder mig til at overraske. Ikke engang hovedbestyrelsen i DEF ved, hvad vi laver, så der er kun meget få af vores forhandlere, der er derinde, som får det at vide, så de kan bakke os op. Ellers er det en hemmelighed, siger Jeanette Andersen og tilføjer:
– Forhandlingerne plejer at trække ud til langt ud på natten, så vi er der også om aftenen. Vi er der ikke kun i to timer og laver gimmicks. Sidste gang var vi der omkring 20 timer med ungdommen, så vi plejer at have mandskabsvogn derude, så folk kan komme ind og tage en lille lur, til alle dem fra ungdommen, som står ude foran.
De unge i BJMF Ungdom er også vant til at gøre opmærksom på sig selv. Efter OK23 indebar det blandt andet en stor tom kasse, der blev sat foran Dansk Industri som symbol på, hvad den forrige overenskomst indeholdt for lærlingene.
Lærlingenes vilkår skal forbedres
Noget som konkret bekymrer Rasmus Kemp fra Metal Ungdom er de vilkår, som lærlingene på hans område går under. Han fortæller, hvordan der findes lærlinge i industrien, som går til mindstelønnen, og han håber, at spørgsmålet om kroner og øre kommer til at fylde i hans områdes overenskomstforhandlinger, som jo er dem, der er i gang lige nu og bliver udslagsgivende for alle de andre områder.
Søren Røpke Barfod fra BJMF Ungdom har også sit fokus på lærlingenes vilkår. Han fortæller om en ny skræmmende tendens på murerområdet, hvor unge under 18 ansættes som “arbejdsdrenge” i seks måneder, inden de officielt kan komme i lære. Arbejdsgiverne vil gerne have denne periode op på ni måneder, fortæller han til Arbejderen.
– Hvis du er under 18, og du gerne vil i lære som murer, så får du en kontrakt hos en mester, så har du ni måneder først, hvor han bare kan bruge dig, som han har lyst til som arbejdsdreng, hvor du kan gå og banke et betongulv op, eller hvad han nu engang vil have dig til, og så kan du få en korttidskontrakt, hvor du lige har tre yderligere måneder, hvor han igen bare kan udnytte dig i princippet, fordi du har ikke noget at skulle have sagt, forklarer han til Arbejderen og uddyber:
– Han kan bare fyre dig fra dag til dag, og så har du forlænget hele dit forløb med ni måneder. Hvis han efter de 11 måneder siger, at han ikke kan bruge dig alligevel, eller at kemien ikke er så god, så har du lige brugt 11 måneder på absolut ingenting.
Han mener, at det er fagbevægelsens opgave at gå ind og regulere på det her, for det har arbejdsgiverne ikke interesse i.
Fælles for de unge er imidlertid, at lærlingelønnen skal op. For Jeanette Andersen i DEF Ungdom har det ikke engang været et eksplicit formuleret krav, fordi det er så indforstået, at lærlingelønnen selvfølgelig skal op. Vi vil kæmpe for mere i lønposen til lærlinge, fastslår hun.
Kaja Nielsen fra 3F Ungdom mener også, at spørgsmålet om løn er et klassisk spørgsmål, som kan samle mange unge på tværs af brancher. Det oplever hun selv i 3F Ungdom, der som bekendt dækker over alle 3F’s grupper.
Ingen korttidskontrakter og inddragelse af de unge
Et andet vilkår, som de unge stiller skarpt på, er korttidskontrakterne. Kaja Nielsen (3F Ungdom) fortæller, at det på hendes område, fast food-området, men generelt i hele restaurationsbranchen er et kæmpe problem med såkaldte nultimerskontrakter eller virkelig lave timetal, hvilket var et af brændpunkterne for hendes brancheklub, 3F Fast Food Workers Copenhagen, og var med til at få dem til at anbefale et nej sidste gang. Hun slår dog fast, at der er et stort fokus på det problem i PSHR-gruppen (Privat-, Service-, Hotel- og Restauration).
Søren Røpke Barfod stemmer i, at det også er et problem med korttidskontrakter hos murerlærlingene. Han er blevet inviteret med til forhandlingerne på sit område som lærlingerepræsentant for murernes landsbrancheklub i 3F, og her vil han tage kravet om fuldtidskontrakter med ind i forhandlingsrummet.
Både DEF Ungdom og Blik & Rør Ungdom skal også være en del af forhandlingerne på deres områder. Det er en stor sejr for Blik & Rør Ungdom, fordi det er første gang, det sker, fortæller Nicolai Krølbøll fra Blik & Rør Ungdom, og han lægger vægt på vigtigheden af, at lærlingene er en del af forhandlingerne, sådan så man ikke bare taler om lærlingene, men også inddrager dem.
Kaja Nielsen, 3F Ungdom, skal også være med ved forhandlingerne på fast food-området. Hun mener, at det er en styrke, når de unge inddrages i det branchespecifikke arbejde, så de unge ikke bare står på gaden og er sure, men at de får hele branchen med på at være sure.
I Metal Ungdom stiller man krav gennem afdelingen, og Rasmus Kemp fortæller, at fokus for de unge i Dansk Metal i høj grad har været indadvendt mod deres egne forhandlere og tillidsfolk. Her kører man en kampagne for, at tillidsfolkene ude på arbejdspladserne ikke må glemme lærlingene, når de lokale forhandlinger går i gang. Noget de desværre har tendens til, fortæller Rasmus Kemp til Arbejderen.
Han fortæller desuden, at Metal Ungdom ikke har planlagt at gå på gaden i forbindelse med forhandlingerne, fordi man vurderer, at det giver mere mening at gøre opmærksom på sig selv i lokalbestyrelserne, i medlemsbladet og på arbejdspladsen.
– Vi kommer ikke til at stå med skilte ude på gaden, for det er jo ikke dem ude på gaden, som kan give os en lønforhøjelse. Det er jo dem på værkstedsgulvet, så det er dér, vi kommer til at sætte vores fokus, siger han til Arbejderen.
Stemmeprocenten skal op, uanset om det er ja eller nej
Både i 3F Ungdom og i Metal Ungdom har man ved denne overenskomst et særligt fokus på at få de unge til at stemme – uanset om det er ja eller nej. Begge ungdomsforbund planlægger stemmekampagner, der indebærer rundringning og en engagering af ungdommen i deres overenskomst.
For 3F Ungdom sker det, efter forhandlingerne er slut, ved et forårskursus, hvor de unge inddeles i brancher og diskuterer og sætter sig ind i de nye overenskomster. Blik & Rør Ungdom har også en ambition om at få deres unge medlemmer engageret i overenskomstforhandlingerne, blandt andet ved at fortælle om den danske model og hvilken indflydelse de faktisk har igennem deres fagforeninger. Særligt er det den demokratiske deltagelse i OK-processen, som er i fokus.
– Vi forpligter os selv på, at det skulle ske gennem OK-lærlingemøder i kredsene, fysiske aktioner, aktivisme og OK25-kampagne på de sociale medier. Og vi satte samtidig et ambitiøst mål om, at en øget OK25-indsats naturligvis også skal afspejles i stemmeprocenten til OK25 blandt lærlingemedlemmer, fortæller han til Arbejderen om nogle målsætninger, de unge satte sig ved deres årsmøde i marts sidste år.
Artiklen fortsætter …
Læs også
Fagligt
Efterlyser spot på unges OK-krav
Lærlinge i byggebranchen inviterer til fælles frokost: Husk vores overenskomstkrav
Det er endnu tidligt og svært for de unge at svare på, om det bliver et ja eller nej, de anbefaler. For de fleste af dem er forhandlingerne slet ikke begyndt endnu. For Søren Røpke Barfod er der en lidt vild drøm om konflikt, som han selv siger det. Han mener, at hvis der aldrig bliver spillet med musklerne, så glemmer arbejdsgiverne, at vi har dem.
– Vi har tendens til at have nogle forhandlere, der er lidt villige til bare at lægge sig ned. Det er derfor, jeg mener, at vi ikke har så meget succes på den front i hvert fald. Vi siger næsten nej, før vi siger ja. Min far er også murer, og vi snakkede om, at sidste gang han var til konflikt, tog han derind med mine bedsteforældre. Det er før min levetid. Folk glemmer, hvad fagbevægelsen gør, hvad den kæmper for, hvad den egentlig kan give dem, og det er derfor, folk hopper over til de gule, fordi de tænker, at en fagforening er jo bare en fagforening, mener Søren Røpke Barfod og fortsætter:
– Når de røde faner stormer gennem København, busser og toge ikke kører, og de ikke får deres dagligvarer, og der er blokader alle vegne, så kan man jo lige pludselig mærke, hvad de røde kan. Det er jo det, vi drømmer om, at der forhåbentligt en dag kommer en konflikt, som lidt sætter nogle på plads, som skal sættes på plads, og viser vores store forbund, at der er sgu en grund til, at vi står, hvor vi står nu, og har hvad vi har, og hvis vi gerne vil have mere, så er vi nok nødt til at vise lidt hvorfor.
I Metal Ungdom er der en anden grad af tillid til forhandlerne, og Rasmus Kemp slår fast, at forhandlerne ikke går ud af det lokale, før de har forhandlet den bedst mulige overenskomst. Han fortæller, at Metal Ungdom plejer at anbefale et ja, og fokus i højere grad er på de lokale forhandlinger, hvor han mener, at lønstigningerne skal ske.
Nicolai Krølbøll fra Blik & Rør Ungdom fortæller, at det i sagens natur er svært at tage stilling til, hvad man vil anbefale, før en konkret aftale er på plads, men slår fast, at man ikke går til bordet uden ambitionen om at lande en god aftale.
Det er heller ikke afgjort, hvordan DEF Ungdom kommer til at stemme. De sidste par gange har ungdommen anbefalet et nej, men Jeanette Andersen påpeger, at beslutningen først træffes, når forhandlingerne er færdige, og overenskomsten er nærstuderet.
Kaja Nielsens klub 3F Fast Food Workers Copenhagen anbefalede i 2023 et nej, fordi de havde svært ved at se sig selv i en overenskomst, der nærmest var en tro kopi af restaurationsbranchens overenskomst, fortæller hun. 3F Ungdom anbefaler ikke noget samlet, fordi de består af så mange forskellige brancher, så det er op til de enkelte brancheklubber og afdelinger i 3F at komme med deres anbefalinger.
Industriens forhandlinger buldrer stadig derudad, og det er svært at svare på, hvornår forhandlingerne går i gang på de andre områder, men der bliver gættet på midt-februar fra nogle af de unge.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
