Tirsdag den 27. januar trodsede et halvt hundrede offentligt ansatte vinterkulden og dannede faneborg foran Kommunernes Landsforening (KL) i København.
Til råbene ”Hvad vil vi ha’?”, ”Mere i løn”, ”Hvornår?”, ”Nu” blev de faglige repræsentanter klappet gennem “Kravenes port” og ind til endnu en runde overenskomstforhandlinger med de kommunale arbejdsgivere.
BUPL Hovedstadens bestyrelse var mødt talstærkt op for at bakke forbundets formand Elisa Rimpler op.

Ifølge pædagogernes fagblad er hun sendt til forhandlingerne for at indfri krav om generelle procentuelle lønstigninger, der udvikler reallønnen og en pulje, der reducerer lønefterslæbet for pædagoger på BUPL’s forhandlingsområde.
Elisa Rimpler kvitterede med klapsalver til de fremmødte, inden hun forsvandt ind gennem svingdøren til KL sammen med de andre forhandlere.

En flok socialpædagogerne var også på plads – klar til at sende deres forbundsformand Benny Andersen ind i varmen.
Socialpædagogernes hovedkrav adskiller sig ikke fra kollegernes i BUPL.
– Vores hovedkrav er, at reallønnen skal forbedres – lønnen skal stige mere end priserne, siger Benny Andersen og tilføjer:
– Løn er naturligvis vores hovedprioritet. Men vi har også fokus på frit valg, fleksibilitet, arbejdstid, kompetenceudvikling og bedre vilkår for børnefamilier. Fx at det skal være en rettighed, at man har fri med løn, når ens barn er syg

Ved de forrige offentlige overenskomstforhandlinger i 2024 ændrede den politiske trepartsaftale spillereglerne i forhandlingsrummet. Aftalen mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne var faldet på plads kort tid inden forhandlingerne gik i gang. Med den blev der tilført ekstra penge til højere løn og bedre arbejdsvilkår til centrale velfærdsgrupper, herunder social- og sundhedspersonale, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente – faggrupper hvor udfordringerne med rekruttering og fastholdelse af personale er store. Lønløftet kom dog ikke uden modydelse til arbejdsgiverne, der til gengæld fik indfriet krav om øget fleksibilitet, kortere hviletid og øget brug af lokalløn.
Trepartsaftalen bliver igen i år en brik i overenskomstspillet og vil være det frem til 2030.
“Aftaleparterne er enige om, at der herudover udmøntes 1,0 milliarder kroner fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår i de næstkommende overenskomstforhandlinger efter 2024 til bæredygtig og fleksibel løndannelse. Hovedparten af disse midler udmøntes decentralt som lokalløn med henblik på at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen lokalt. Heraf udmøntes 0,65 milliarder kroner i kommunerne og 0,35 milliarder kroner i regionerne,” står der sort på hvidt.
Hvor langt, arbejdet med “bæredygtig og fleksibel løndannelse” er kommet, er uklart, men et er sikkert: Forhandlerne er forpligtet til at finde udmøntning på mindst den milliard, som er afsat i trepartsaftalen. Og det vil vise sig, hvor stejlt arbejdsgiverne vil stå på, om eventuelt endnu flere midler i rammen skal afsættes til den decentrale løndannelse.

Foto: Søren D. Andersen
Det er værd at bemærke, at der ikke er enighed blandt de offentlige forbund om udviklingen af denne lokale løndannelse, ligesom der ikke er enighed forbundene imellem om hvorvidt lønstigninger skal ske i procenter eller i kroner.
Trepartsaftalen til udvalgte faggrupper sammen med resultatet af OK-forhandlingerne i 2024 sikrede ifølge Benny Andersen socialpædagogerne de største lønstigninger nogensinde, og det mener forbundsformanden stiller socialpædagogerne stærkt i forhold til fremtidige lønstigninger, der udmøntes i procenter.
Procentvise lønstigninger øger afstanden mellem højt- og lavtlønnede, lyder det imidlertid fra FOA, der ved de seneste overenskomstforhandlinger har krævet lønstigninger i kroner.

Torsdag den 29. januar var turen så kommet til forhandlingerne på det regionale område. Her udgør sygeplejerskerne den absolut største faggruppe i landets fire regioner.


“Kom så Wammen. Udvid rammen,” lyder opfordringen fra de offentlige fagforeninger, når de statsansattes topforhandlere mødes med finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag den 5. februar til slutforhandlingerne om overenskomstfornyelsen.
Det er sædvanligvis det statslige område, der lægger den økonomiske ramme for de kommunale og regionale forhandlinger, men den økonomiske ramme er endnu ikke meldt ud.
På statens område står løn til soldaterne i centrum, og det slår sprækker i det faglige sammenhold. Regeringen kræver, at soldaterne i Forsvaret skal have en særlig lønstigning på 250 millioner kroner – samt et særligt tillæg på 1000 kroner til konstabler og sergenter, men soldaternes ekstra lønstigning skal finansieres ved en lavere lønstigning til andre statsansatte.

I en faglig blog på Arbejderen.dk understreger Gordon Ørskov Madsen, der er hovedforhandler for de statsansatte i CFU, betydningen af den danske model og forhandlingssystemet:
“Det er en arbejdsmarkedsmodel, mange lande omkring os kaster lange, misundelige blikke efter. For den giver både resultater og udvikling, stabilitet og tryghed.”
Han løfter sløret for, hvad der kan blive et af elementerne i et kommende forlig – at nye offentlige overenskomster kommer til at gælde i tre år.
Forhandlingerne om nye offentlige overenskomster skal efter planen være afsluttet med udgangen af februar.
De aftalte forlig skal til afstemning i alle organisationerne, så de nye aftaler kan træde i kraft 1. april 2026, hvor de gamle udløber.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
