Læserbrev
I dag er cirka 1,9 millioner personer beskæftiget i den private sektor i Danmark. 202.425 af dem, der er på deltid, har en arbejdsuge på mellem 18 og 30 timer.
Øger man arbejdstiden for deltidsansatte i den private sektor med 6,4 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 35.014 fuldtidspersoner. Det viser en ny analyse fra tænketanken Cevea.
– Vi har valgt at tage udgangspunkt i, hvad folk selv har givet udtryk for, at de ønsker. På den måde mener vi, at vi får et meget retvisende billede af den arbejdskraftreserve, der ligger hos beskæftigede med arbejde som en væsentlig del af dagen, siger Asbjørn Sonne Nørgaard til Arbejderen.
Han står som forfatter til undersøgelsen sammen med Ask Lund Poulsen.
Asbjørn Sonne Nørgaard forklarer, at arbejdsugen på mellem 18 og 30 timer er en “pragmatisk grænse”, der favner personer med en solid tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig betyder grænsen, at studerende som udgangspunkt ikke er medregnet, da de typisk arbejder mindre end 18 timer om ugen ved siden af deres studier.
– Havde vi medregnet alle deltidsansatte, som der er cirka 350.000 af, så er det klart, at beskæftigelsen ville være steget endnu mere, bemærker Asbjørn Sonne Nørgaard.
- Den private sektor beskæftiger cirka 1,8 millioner. Ud af dem arbejder 202.425 på deltid.
- Deltidsansatte i den private sektor arbejder i gennemsnit 25,6 timer om ugen, men har et ønske om at arbejde 6,4 timer mere, dvs. i gennemsnit 32 timer.
- Lod man de deltidsansatte i den private sektor arbejde 6,4 timer mere om ugen i gennemsnit, ville beskæftigelsen øges med 35.014 fuldtidspersoner.
- Alle brancher har et arbejdskraftpotentiale blandt deltidsansatte, men potentialet er særligt stort indenfor handel (6.599 fuldtidspersoner), industri mv. (6.200 fuldtidspersoner) og erhvervsservice (5.524 fuldtidspersoner).
- Deltidsansatte indenfor bygge og anlæg vil få 9.479 kroner mere i løn om måneden og deltidsansatte i hotel- og restaurationsbranchen 3.251 kroner mere om måneden, hvis arbejdstiden blev sat op med 6,4 timer om ugen i gennemsnit.
Kilde: Tænketanken Cevea
Tallene fra Cevea-undersøgelsen er interessante i en tid, hvor erhvervslivet længe har råbt om mangel på arbejdskraft. Arbejdsgivernes organisationer og deres politiske støtter i Folketinget peger imidlertid på helt andre tiltag som løsning på problemet. Blandt dem kan nævnes: Lavere sociale ydelser og dagpenge, så “incitamentet” til at arbejde bliver større. Nedsættelse af beløbsgrænsen, så det bliver nemmere at hente arbejdskraft til Danmark fra lande udenfor EU, eller lavere skat og højere fradrag.
Dyre skatteomlægninger
Ask Lund Poulsen og Asbjørn Sonne Nørgaard afviser ikke, at arbejdsgivere kan have svært ved at besætte de ledige stillinger i en tid, hvor beskæftigelsen er historisk høj og arbejdsløsheden den laveste siden 2008.
“Men de lavthængende frugter er høstet, og der er ikke meget at hente ved at sænke skatten yderligere”, skriver de med henvisning til et skatteforslag fra De Konservative, der blandt andet foreslår at hæve grænsen for betaling af topskat med 50.000 kroner fra 552.500 til 602.500 kroner.
Ifølge Cevea, så viser tal fra De Konservative selv, at det vil betyde en øget tilgang på arbejdsmarkedet på 2.700 personer. Højere beskæftigelsesfradrag, lyder endnu et skatteforslag fra det borgerlige parti. Det vil øge beskæftigelsen med beskedne 300 personer, men vil “koste 2,8 millioner kroner for hver af de 300 fuldtidspersoner, som vil stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet”, skriver Cevea.
Godt for den enkelte og godt for samfundet
I stedet for at forgylde de bedst stillede med skattelettelser eller straffe de dårligst stillede med lavere ydelser burde man starte med at øge beskæftigelsen ad frivillighedens vej og indfri ønsket fra den store gruppe af lønmodtagere, der selv har ønsket at arbejde mere, men ikke får muligheden for det.
Det vil gavne den enkelte, der vil få en øget indtjening, og det kommer også samfundet tilgode, påpeger Cevea. Deres beregninger viser en samlet stigning på 16 milliarder kroner i lønninger i den private sektor, hvis de deltidsansattes ønske om flere timer bliver imødekommet. Det vil smitte af på skatteprovenuet, der umiddelbart vil stige med omkring fem milliarder kroner.
Lige til højrebenet – og dog …
Når nu arbejdsgiverne efterlyser ansatte, så burde det ligge lige til højrebenet at give deltidsansatte flere arbejdstimer, hvis de selv ønsker det. Asbjørn Sonne Nørgaard har to bud på, hvorfor det alligevel ikke sker:
– Der kan være et miskmask mellem de kvalifikationer, folk har, og de kompetencer, som erhvervslivet har brug for, men så må man tage det alvorligt og sætte gang i noget uddannelse og sikre, at de her folk får den nødvendige opkvalificering, mener Asbjørn Sonne Nørgaard.
Det anden handler efter hans mening om, at mange arbejdsgivere hellere vil have fire ansatte på deltid end to på fuldtid. Det er særlig udbredt i hotel- og restaurationsbranchen, hvor der typisk er mindre at lave i ugens første dage og mere tryk på op til og hen over weekenden.
– Det er ikke så længe siden, arbejdsgivere i den branche stod og efterlyste medarbejdere. Ingen spurgte dem, hvor mange af dem de allerede havde ansat, der var på nedsat tid, og som måske gerne ville have flere ugentlige arbejdstimer. Det vil blot kræve bedre planlægning af arbejdstiden end i dag, mener Sonne Nørgaard.
Under coronakrisen er det også kommet frem, at problemerne med rekruttering i hotel- og restaurationsbranchen også handler om dårlige løn- og arbejdsforhold.
Masser af muligheder for øget beskæftigelse
For et år siden beregnede Cevea, at det også i den offentlige sektor er muligt at øge beskæftigelsen ved at give deltidsansatte flere timer. Blot 2,9 timer mere om ugen i gennemsnit til deltidsansatte på det offentlige arbejdsmarked ville øge beskæftigelsen med 20.885 fuldtidspersoner.
Endelig kan erhvervslivet rekruttere blandt de mange arbejdsløse, der er klar til at tage fat på arbejdsmarkedet. Dem er der nemlig mange flere af, end arbejdsløshedstallet, der bliver refereret bredt set, antyder, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Flere økonomer og erhvervsorganisationer har advaret om, at når ledigheden er så lav, vil der snart opstå så stor mangel på arbejdskraft, at økonomien bliver overophedet. Men situationen er faktisk mere opløftende end det billede, der bliver tegnet, siger cheføkonom Erik Bjørsted.
Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse er der 156.000 arbejdsløse, hvis man medregner alle, som ønsker et arbejde og aktivt søger efter et arbejde og kan begynde på et arbejde inden for kort tid. Det svarer til 5,1 procent af arbejdsstyrken og står i kontrast til arbejdsløshedstallet på 2,5 procent, der ofte bliver refereret.
Lægger man dertil de mere end 14.000 unge, der mangler en læreplads, så har arbejdsgiverne nok at tage af.
Læs også
Fagligt
Mangler der arbejdskraft?
Jagten på udenlandsk arbejdskraft presser danske lønninger og overenskomster
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
