Udtalelse
Velfærdsfagforbund og -fagforeninger som FOA, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Socialrådgiverforening frygter, at den massive militære oprustning, som et flertal i Folketinget vil binde sig til i fremtidige finanslove, vil gå ud over det løft af velfærden, som de tre faglige organisationer har krævet i årevis.
Ifølge den nye aftale om militær oprustning – det såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik – vil regeringen sammen med et flertal i Folketinget booste udgifterne til militæret, så de kommer op på to procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) årligt fra år 2033.
Ifølge beregninger fra Finansministeriet svarer det i kroner og øre til, at udgifterne til militæret i 2033 vil være steget fra cirka 34,6 milliarder kroner til 53,4 milliarder kroner.
Læs også
Indland
Aftale om oprustning
Reaktioner på nationalt kompromis om oprustning for milliarder og afstemning om dansk deltagelse i EU-militær
Faglige organisationer undrer sig
Fagbevægelsen undrer sig over, at det pludselig er lykkedes politikerne at finde så mange ekstra milliarder kroner til militær oprustning på de offentlige budgetter.
– Det undrer mig, at politikerne så let kan finde ekstra 18 milliarder kroner årligt på de offentlige budgetter til Forsvaret – mens det ikke er lykkedes for os og andre velfærdsfagforeninger at komme igennem med, at der skal afsættes flere offentlige kroner til at styrke det danske velfærdssamfund, siger næstformand i FOA Thomas Enghausen til Arbejderen.
De 18 milliarder kroner, som et flertal nu vil bruge ekstra på militæret, er rigtig mange penge, der kunne være brugt til at løfte velfærdssamfundet.
Thomas Enghausen, næstformand i FOA
FOA har i årevis krævet et opgør med den såkaldte budgetlov, så kommunerne kan få lov til at investere mere i velfærd.
– I FOA har vi i langt tid kæmpet for en revidering af budgetloven for at få justeret den stramme grænse for, hvor stort et underskud der må være på de offentlige budgetter, fortæller Thomas Enghausen.
Han fortsætter:
– De 18 milliarder kroner, som et politisk flertal nu vil bruge ekstra på militæret, er rigtigt mange penge, der kunne være brugt til at løfte velfærdssamfundet. Det er klart, at det vil udfordre alle kommende offentlige investeringer i velfærd, at et politisk flertal er klar til at binde sig op på at bruge så mange ekstra milliarder kroner på militæret. Det vil da udfordre kommende nødvendige investeringer i eksempelvis ældre, børn og udsatte.
– Alene på FOA’s område kunne vi hurtigt bruge 18 milliarder til eksempelvis ældrepleje. Herudover er der alle de andre velfærdsområder som hospitaler, skoler og det sociale område, der også trænger til en saltvandsindsprøjtning, hvis vi også i fremtiden vil sikre ordentlig velfærd.
Også Dansk Socialrådgiverforening frygter for fremtidens velfærdssamfund, når politikerne binder sig til at bruge så mange ekstra penge på militæret.
– Det er klart, at når et politisk flertal binder sig til – hvert eneste år i al fremtid – at bruge så mange ekstra milliarder på militær oprustning, så kan man frygte, at der ikke vil være penge til at vedligeholde og udvikle velfærdssamfundet, fordi der skal være råd til at betale for den massive militære oprustning, siger formand for socialrådgiverne Mads Bilstrup til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Det undrer mig, at et politisk flertal i løbet af bare ét døgn er i stand til at finde så mange milliarder varige midler til militær oprustning. Vi har i årevis advaret politikerne om, at hvis vi ønsker at bevare og udvikle velfærdssamfundet, så kræver det offentlige investeringer i milliardklassen.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening henviser til, at Kommunernes Landsforening (KL) op til forhandlingerne om økonomiaftalen for 2022 krævede 5,5 milliarder kroner ekstra alene til handicapområdet, hvis efterslæbet og forringelserne af de handicappedes vilkår skal stoppes.
– Når vi når til de årlige forhandlinger mellem kommunerne og regeringen, vil regeringen sandsynligvis sige, at der stort set ikke er flere penge til at opprioritere den sociale service, fordi man allerede har brugt pengene på militæret, forudser Mads Bilstrup.
– Aftalen betyder, at der i en lang, lang årrække sandsynligvis ikke vil være penge til at prioritere socialt udsatte, handicappede, psykisk syge, børn og ældre, fordi et flertal i Folketinget har fastlåst sig på hvert eneste år at opruste militært.
Dansk Sygelejeråd frygter, at der vil være færre penge til lønkroner vil de velfærdsansatte.
– Vi frygter, at der vil være færre penge til velfærd og til den nødvendige investering i ligeløn, der skal til, hvis vi skal kunne rekruttere flere sygeplejersker og pædagoger til at sikre fremtidens velfærd, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til Arbejderen.
Oprustning sprængte stramme økonomiske krav
Partierne bag oprustningsaftalen er klar til at øge underskuddet på de offentlige budgetter for at finansiere de mange ekstra milliarder til militæret.
“Aftalepartierne er enige om at revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til 1,0 pct. af BNP”, hedder det blandt andet i oprustningsaftalen.
– Det er da frustrerende, at et politisk flertal nu pludselig er klar til at ændre budgetloven og dermed finde en masse ekstra milliarder til militæret, når vi i FOA i flere år ikke har kunnet komme igennem med at få ændret budgetloven, så der kan bruges flere penge på velfærd i kommunerne, siger Thomas Enghausen.
Ifølge FOA er det danske velfærdssamfund nemlig under pres. Og presset bliver ikke mindre i de kommende år, hvor regeringen sammen med et politisk flertal har bundet sig til at øge de offentlige udgifter til militæret.
Eksempelvis bliver der flere og flere ældre. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af danskere over 80 år vil vokse med 139.000 personer frem mod 2030.
Og der er også brug for at investere i et bedre sundhedsvæsen og sikre penge til bedre uddannelser, bedre vilkår for udsatte grupper og psykiatrien, mener FOA, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd.
FOA søsatte sidste år kampagnen “Ny budgetlov“, der kræver et opgør med den stramme økonomiske styring og offentlige investeringer i velfærd.
– Det økonomiske råderum, som nu bliver brugt på militær oprustning, er især skabt ved, at kommunerne i årevis har brugt færre penge end aftalt på velfærden. Men de enorme velfærdsopgaver, som Danmark står overfor i dag og i fremtiden, forsvinder ikke. Tværtimod. Der bliver flere ældre, og vi kommer til at mangle tusindvis af plejere de kommende år, forudser Thomas Enghausen.
Kommuner tør ikke bruge penge på velfærd
Hvert år undlader de danske kommuner at bruge enorme summer, der ellers er afsat til velfærd. Fagforbundet FOA peger på budgetloven og dens indbyggede straffemekanismer som årsag til den absurde situation.
FOA har i flere år peget på en række velfærdsområder, der trænger til et løft.
For at kunne investere i fremtidens velfærd har FOA i flere år krævet, at budgetlovens grænse for, hvor stort det offentlige underskud må være, bliver hævet fra -0,5 procent til -1 procent.
Det er regeringen og et politisk flertal nu klar til – men pengene skal gå til at booste militæret.
– Vi havde glædet os til regeringens bebudede revidering af budgetloven. Vi havde en masse bud på, hvordan velfærden kunne opprioriteres, hvis grænsen for, hvor stort det offentlige underskud må være, bliver hævet fra minus 0,5 procent til minus en procent. Det var ikke den her ændring af budgetloven, vi havde håbet på, fortæller FOA’s næstformand Thomas Enghausen med henvisning til den militære oprustningsaftale, der giver grønt lyst til at sprænge de stramme økonomiske rammer, så der bliver råd til at opruste militæret for milliarder.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
